Kildemateriale

Ahlefeldts Gods Skifteprotokol III 1797 - 1833

| | | |

Opsætning af skifteuddrag

De enkelte skifteuddrag har jeg sat op på følgende måde

a. Først angives protokolnummeret og derefter sidehenvisningerne (fx II-237, 260)
b. Derefter angives den dato, som skiftet optræder med ved den 1. indførsel i skifteprotokollen. Hvis der senere i skiftet optræder en tidligere dato for skifteforretningen - det kan fx være ved en boregistrering - er denne også indført.


Ahlefeldts Gods Skifteprotokol II 1776-1797

| | |

Opsætning af skifteuddrag

De enkelte skifteuddrag har jeg sat op på følgende måde

a. Først angives protokolnummeret og derefter sidehenvisningerne (fx II-237, 260)
b. Derefter angives den dato, som skiftet optræder med ved den 1. indførsel i skifteprotokollen. Hvis der senere i skiftet optræder en tidligere dato for skifteforretningen - det kan fx være ved en boregistrering - er denne også indført.


Ahlefeldt Gods Skifteprotokol Del I 1755-1776

| | |

Opsætning af skifteuddrag

De enkelte skifteuddrag har jeg sat op på følgende måde

a. Først angives protokolnummeret og derefter sidehenvisningerne (fx II-237, 260)
b. Derefter angives den dato, som skiftet optræder med ved den 1. indførsel i skifteprotokollen. Hvis der senere i skiftet optræder en tidligere dato for skifteforretningen - det kan fx være ved en boregistrering - er denne også indført.


Toldregnskab Svendborg 1519-21

| |

Reference: Se f.eks. Bjørn Poulsen: Land-by-marked. (1988), s. 175-76


Svendborg bylov 1619 (1572)

| | |

J.O. Bro-Jørgensen: Svendborg Købstads Historie (1959), s. 108f.: "En vigtig kilde til oplysning om handelsforholdene er Svendborg bylov, som den blev vedtaget af borgmestre og råd, byfoged og kæmnere samt byens 24 mænd den 10. april 1619. Som det klart siges i indledningen, drejer det sig i virkeligheden om en revideret og med enkelte artikler forbedret gengivelse af en ældre vedtægt fra 1572. Se Svendborg Rådstueprotokoller 1664-1699


Svendborgs historie

| | | | | | |

Hvornår der er opstået et bysamfund på de s. vendte skråninger ned mod det dybe sund, der adskiller Fyn fra øerne Tåsinge og Thurø, kan ikke fastslås med sikkerhed. P.gr. af navnet har man villet udnævne både Svend Tveskæg og Svend Grathe til byens grundlægger.  Navnet kan dog ikke indeholde mandsnavnet Svend. Der har utvivlsomt opr. ligget et fiskerleje på byens grund, og jagten i de store skove kan også have medvirket til at trække folk til denne plads. Endv. kan det have haft betydning, at der på dette sted var en naturlig og beskyttet havn.


Kircke thienere wti Nyburgh Leenn som giffwe thenne landgille till kirckerne och herlighedhen til stightet

| | |

 Lars Bisgaard: Gildernes religiøse rolle i det middelalderlige Svendborg - om en genfunden liste over altre i Sct. Nicolai og Vor Frue.

Svendborg Nikolai kirke - rekonstrueret sidealter for S. BirgittaSvendborg Nikolai kirke - rekonstrueret sidealter for S. Birgitta"De hjembragte, afskrevne papirer fra Rigsarkivet omfatter to intakte alterlister fra sognekirkerne Sct. Nicolai og Vor Frue. De bringer detaljerede oplysninger om, hvor mange altre der fandtes i de to kirker samt over altrenes formuer, som er opstået ved gaver gennem tiden.


Vester Skerninge og Ulbølle Sogne

| | | |

Fyns og Lollands Stifter -Copier af beskrivelse over kirkerne og herregårdene i Fyns og Lolland af sognepræsterne til generalmajor og hofbygmester de Thura, forfattet 1755.


Udgiv indhold