Kirkeby Hede 1783Graveren ringer med klokken i Kirkeby kirkeKirkeby kirkeI Ole Worms præsteindberetning fra 1623, som er indberettet af Kirkebys sognepræst Claus Nielsen Juul hedder det: Westen fraa Kirckeby Kircke wed en Aa, sigis at were J gammeldage 3 Klocker Nedersat huorepter Stedet kaldis Klocke Maae". I senere præsteindberetninger fra 1743 og 1768 hedder det, at "Klockerne i Kirchen skal en gang have ringet af sig selv i 24 Timer og derefter nedfalden i Engen, hvor der endnu viises 2de huller, hvori de skal være nedsiunckene".

1629 Jesper Jffuerses fich pas, ath maae seigle med sin schude paa Norge

C4 .. ath eftersom os elskel. Jesper Iffuerses borger och jnduoner vdj vor kiøbsted Rudkiøbing paa vort land Langeland, achter vdj thillkommende sommer ath seigle paa vort rige Norge, der samesteds med een sin schude, sin næring at søge och kiøbmandschab driffue; dog vorris told och rethighed aldeelis wforkrenketh j alle maade, och sig iche med for: schude paa nogen de steder at begiffue som vorre fiender sig jnpatrionerit haffue.

Herringe kirkeEbbe Munk og Sidsel HøegI Herringe sogn oprettede Ebbe Munk til Fjellebro og hustru i 1619 et hospital til 6 fattige af Fjellebro gods og 1000 rigsdaler, hvilken sum af senere besiddere af Fjellebro blev forøget til 2400 rigsdaler. Hospitalet blev siden nedbrudt og kapitalen anvendt til legat.

Ebbe Munck fick confirmats paa ett gaffue breff. Kilde: Fynske registre 1596-1632 Rigsarkivet

Rytterskoler er betegnelsen for de 240 skoler, som Frederik IV som godsejer 1721-27 oprettede i kongerigets 12 rytterdistrikter med 10-25 skoler i hvert distrikt. Til hver skole opførtes en anselig grundmuret bygning med skolestue og lærerbolig, og 28. marts 1721 udstedtes instrukser for amtmænd, kirkeinspektører, præster og skolemestre i rytterdistrikterne, indholdende bestemmelser om skolepligt og skolegang, om undervisningen og om lærernes ansættelse og aflønning.

[img_assist|nid=630|title=Ollerup Kirke m.

Beretninger ifølge forordningen af 22de febr 1805 og stiftets skrivelse af 9de sept f.a. fra samtlige præster i Sunds herred angaaende gravsteders afskaffelse i landsbykirkerne m.v.

 Egense kirkeI Egense kirke var en baroniet Lehn tilhørende aaben begravelse, men ved kirkens reparation i afvigte aar 1811 blev de tvende værende lig i kisterne optagne og forflyttede til det for baroniels eiere indrettede kapel i Sørup. Gravstedet tilkastet og er nu intet begravelsessted mere i Egense kirke og bliver heller ikke (*). Testerer Egense præstegaard den 30te sept. 1812 Dahlstrøm

Denne bog er skrevet af Andreas Thofte, døbt 14/5 1750, død 17/8 1792 i Kbhvn. Gift 1784 med Magdalene Danielle Storm, der vist var enke efter en Block. Deres datter Antoinette Dorothea Thofte, f. 16/9 1788, blev 1824 g.m. senere overlæge i artilleriet Lars Haagen Leth, f. 28/12 1791. Deres datter Josephine E.C. Leth blev gift med Salomon Lindegaard Lange til Ørbæklunde og disse to sidstnævnte var min moder, Nathalie Uldall, f. Lange's, forældre. Kai Uldall.

HvidkildeForslag til en vaseI 1862 fandtes en usædvanlig stor kampesten udenfor Lehnsskovs havestue. En artitekt Dahlerup (?) foreslog baron Rosenørn Lehn til Hvidkilde, at han skulle lade forfærdige en vase "efter anstaaende tegning". Planen blev dog opgivet, da baronen erfarede at det var et projekt til 5000 rigsdaler.

Hvidkilde  Musiker og væversvend Marcus Nielsen

Underdanigst P:M:

Rødme Svinehaver - 3, juni 2005 Rødme Svinehaverne 3. juni 2005 Rødme Svinehaver 3. juni 2005 Rødme Svinehaver 3. juni 2005  Rødme Svinehaver er i 2014 blev offentligt tilgængeligeRødme Svinehaver 3. juni 2005 Rødme Svinehaver 3. juni 2005