Anne Hvides GårdAf museumsleder Johs. Olsen [Svendborg Avis udat (ca 1925).]

Med undtagelse af vore to sognekirker er der i Svendborg ingen bygning mere, som i alder kan måle sig med den nuværende museumsbygning, Anne Hvides gamle gård i Fruestræde; den eneste, som i henseende til alder kan nærme sig, er Gerritsgade 27; men den er dog næppe ældre end omkring ca. 1600-1640.

Svendborg "Bio"Bio, Svendborg blev i 1909 købt af Søren Christian Sørensen. Biografen havde da til huse i lejet lokale i Sangforeningens ejendom, men i 1915 købte Søren Christian Sørensen konsul Ribers gamle købmandshandel, som han derefter nedrev og i stedet opførte en ny teaterbygning.

I 1922 blev der foretaget en større udvidelse, så "BIO" nu kunne rumme 550 mennesker og var fuldt moderne og tidssvarende indrettet. I 1930 blev der installeret Philips toneanlæg og i 1936 de mest moderne "tonemaskiner".

Hotel SvendborgAf museumsleder Johs. Olsen. [Svendborg Avis 29.10. 1927]

Et rejseliv, som det udfolder sig i vore dage, fandt man ikke tidligere; kun sjældent rejste folk, sjældnest vel nok alene for fornøjelsens skyld: Jo længere man søger tilbage i tiden, desto mindre ser man, at bybefolkningen begav sig på rejser; for blot 100 år siden betragtedes det som lidt af en begivenhed blot at tage til vore nabobyer, for ikke at tale om en rejse til hovedstaden, der i gamle dage tog lang tid, sammenlignet med nu.

Bogværk om Svendborg Sct. Nicolai Vinkande sølv Svendborg Sct. NicolaiI det nye pragtværk om Svendborg Sct. Nicolai skriver Birgitte Bøggild Johansen om kirkens alterkalk, s. 95: "Takket være en inventarfortegnelse fra 1576 er vi i stand til at linde på skabslåget og danne os et indtryk af, hvad der befandt sig på hylderne endnu i katolicismens sidste dage. En forgyldt kalk med tilhørende disk står øverst på listen, og skæbnens gunst og en samvittighedsfuld menighed kan takkes for, at det førstnævnte klenodie endnu den dag i dag er i kirkens eje, om end ikke helt bevaret i sin oprindelige skikkelse". .... 

Brev 1436 hvorved Bertel Henningsen afstår sin ejendom mod at få sit underholdI nedenstående dokumenter optræder navnene Tidemandsen og Basse - gad så vide om det er adelige, der er flyttet til Svendborg?  Det bestyrkes måske af følgende kongebrev fra Christoffer af Bayern  udgivet i 1444, hvoraf fremgår, at "Borgerne havde klaget over, at nogle Adelsmænd og Bønder havde Jorder og Gaarde i Svendborg, men hverken vilde bebygge Jorderne, bo i Byen eller udrede Afgifterne lige med Borgerne.