Foreninger

Anne Hvides Gård i Fruestræde

| | | | | |

Anne Hvides GårdAnne Hvides GårdAf museumsleder Johs. Olsen [Svendborg Avis udat (ca 1925).]

Med undtagelse af vore to sognekirker er der i Svendborg ingen bygning mere, som i alder kan måle sig med den nuværende museumsbygning, Anne Hvides gamle gård i Fruestræde; den eneste, som i henseende til alder kan nærme sig, er Gerritsgade 27; men den er dog næppe ældre end omkring ca. 1600-1640.

 

 


"Bio" - Svendborg

| | | |

Svendborg "Bio"Svendborg "Bio"Bio, Svendborg blev i 1909 købt af Søren Christian Sørensen. Biografen havde da til huse i lejet lokale i Sangforeningens ejendom, men i 1915 købte Søren Christian Sørensen konsul Ribers gamle købmandshandel, som han derefter nedrev og i stedet opførte en ny teaterbygning.

I 1922 blev der foretaget en større udvidelse, så "BIO" nu kunne rumme 550 mennesker og var fuldt moderne og tidssvarende indrettet. I 1930 blev der installeret Philips toneanlæg og i 1936 de mest moderne "tonemaskiner".


Gæstgiveri i Svendborg i gamle dage

| | | | |

Hotel SvendborgHotel SvendborgAf museumsleder Johs. Olsen. [Svendborg Avis 29.10. 1927]

Et rejseliv, som det udfolder sig i vore dage, fandt man ikke tidligere; kun sjældent rejste folk, sjældnest vel nok alene for fornøjelsens skyld: Jo længere man søger tilbage i tiden, desto mindre ser man, at bybefolkningen begav sig på rejser; for blot 100 år siden betragtedes det som lidt af en begivenhed blot at tage til vore nabobyer, for ikke at tale om en rejse til hovedstaden, der i gamle dage tog lang tid, sammenlignet med nu.


Alterkalken ved Sankt Nicolai kirke i Svendborg

| | | |

Bogværk om Svendborg Sct. NicolaiBogværk om Svendborg Sct. Nicolai Vinkande sølv Svendborg Sct. NicolaiVinkande sølv Svendborg Sct. NicolaiI det nye pragtværk om Svendborg Sct. Nicolai skriver Birgitte Bøggild Johansen om kirkens alterkalk, s. 95: "Takket være en inventarfortegnelse fra 1576 er vi i stand til at linde på skabslåget og danne os et indtryk af, hvad der befandt sig på hylderne endnu i katolicismens sidste dage. En forgyldt kalk med tilhørende disk står øverst på listen, og skæbnens gunst og en samvittighedsfuld menighed kan takkes for, at det førstnævnte klenodie endnu den dag i dag er i kirkens eje, om end ikke helt bevaret i sin oprindelige skikkelse". .... 

 


Borgere i Svendborg i senmiddelalderen

| | | | |

Brev 1436 hvorved Bertel Henningsen afstår sin ejendom mod at få sit underholdBrev 1436 hvorved Bertel Henningsen afstår sin ejendom mod at få sit underholdI nedenstående dokumenter optræder navnene Tidemandsen og Basse - gad så vide om det er adelige, der er flyttet til Svendborg?  Det bestyrkes måske af følgende kongebrev fra Christoffer af Bayern  udgivet i 1444, hvoraf fremgår, at "Borgerne havde klaget over, at nogle Adelsmænd og Bønder havde Jorder og Gaarde i Svendborg, men hverken vilde bebygge Jorderne, bo i Byen eller udrede Afgifterne lige med Borgerne.


Træk fra de Svendborg felberederes historie

| | | | | | | |

Svendborg Felbereder lavs seglSvendborg Felbereder lavs seglAf museumsleder Johs. Olsen 23.11. 1921 (Dagblad?)

Mellem år og dag lykkes det af og til at fremdrage så et, så et andet fra længst henrundne tider. Således faldt for nogen tid siden Svendborg felberedernes gamle lavsbog som en gylden frugt i museets turban. Et par ord om dens indhold og de med felberederne beslægtede lavs forhold, er næppe uden interesse.


"Generalens" optagelse i Det kongelige danske Landhusholdningsselskab 1803

| | | | | |

    Medlems-patent Kgl. Landhusholdnings selskab 1803Medlems-patent Kgl. Landhusholdnings selskab 1803Tranekær Slot 1855Tranekær Slot 1855"Generalen" greve Frederik Ahlefeldt-Laurvig, besidder af grevskabet Langeland 1791-1832"Generalen" greve Frederik Ahlefeldt-Laurvig, besidder af grevskabet Langeland 1791-1832Landhusholdningsselskabet er stiftet 29.1. 1769 med det formål ved priser og præmier at opmuntre landmænd, kunstnere og handelsmænd. Landhusholdningsselskabet, hvis fulde navn er Det kongelige danske  Landhusholdningsselskab, fik hurtigt en central placering som det første af de landøkonomiske selskaber, idet de følgende især stiftedes i tiden efter år 1800.


"Sommerlyst" i Christiansminde.

| | | | |

"Sommerlyst" (tv) i Christiansminde (ca 1860)"Sommerlyst" (tv) i Christiansminde (ca 1860)Af museumsleder Johs. Olsen i Svendborg Avis 1931

Da Svendborg fik sin første dansesal i det grønne


Fakta om Stenstrup Forsamlingshus

| | | |

Før 1916 lå mejeri og forsamlingshus side om side i StenstrupFør 1916 lå mejeri og forsamlingshus side om side i StenstrupStenstrup Forsamlingshus var oprindelig i logebygningen på Stationsvej ved sogneskellet mod Lunde ved det gamle mejeri. Initiativtager var den fælles skytteforening for Lunde og Stenstrup, der med bistand fra Svendborg Amtsskytteforening og en kreds af aktionærer i 1884 rejste Stenstrup-Lunde Øvelses- og Forsamlingshus. Efter kommuneadskillelsen i 1908, byggede Lunde eget forsamlingshus. Efterhånden har det gamle forsamlingshus ikke kunnet leve op til en ny tids fordringer, det besluttedes derfor at flytte forsamlingshuset til en mere central placering i Stenstrup by.

 


Slægten Elnegaard

| | | | | | | | | |

Indledning

Karl Marius Rasmussen Elnegaard (K.E.) blev födt den 10. november 1871 og döde, knap 80 aar gammel, den 4. juni 1951. Han var min oldefar, Alfred Möller Voigt’s, faetter. Selv er jeg födt 2 aar efter K.E.’s död.

„Dagbladet“ (förhen: „Sorö Folketidende“) skrev den 10. november 1971 bl.a.:

„Ikke mange mennesker har betydet saa meget for det folkelige liv paa Vest- og Midtsjaelland i dette aarhundredes förste halvdel som K.E.


Udgiv indhold