Politik

Ryslinge Højskole og dens oprettelse i 1866 som en indremissionsk landbrugsskole

| | | | | | | |

Ryslinge højskoleRyslinge højskole Personerne bag højskolen tilhørte Indre Mission. Johannes clausen, Ryslinge var således næstformand i Indre Mission. Det synes dog ikke at have præget undervisningen på skolen


Kong Christian 5's død og begravelse 1699

| | | |

Christian 5 og Frederik 4 sarkofag i Roskilde DomkirkeChristian 5 og Frederik 4 sarkofag i Roskilde Domkirke

Angl Sal Kristian den Femtes død 1699. [Fyns Biskop. Stiftets almindelige breve 1698-1726. Rigsarkivet/Landsarkivet. Odense]
Os elskelige velædle oc velærværdig Doct: Thomas Kingo, Biskop over Fyens Stiftt
Frederich den Fierde af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Dÿtmersken, Grev udi Oldenborg og Delmenhorst.

Den hellige kilde i Frørup

| | | | | |

Regissekilden i FrørupRegissekilden i Frørup

Den hellige kilde i Frørup af plejer i Middelfart H. Jac. Hansen. Fynsk Hjemstavn, 1931, side 79
Nedenstående er dels efter en gammel dagbog, begyndt 1822 af min oldefar, skomager Hans Hansen, Frørup, dels efter oplysninger fra min moder, som hun kan huske det for ca. 60 år siden. [ca 1871]

Valget til stænderforsamlingen i Sønderbrobykredsen i 1834

| |

Palæ i Roskilde - hvor de rådgivende stænder samledes for øernePalæ i Roskilde - hvor de rådgivende stænder samledes for øerneKroen i Brobyværk var valgstedKroen i Brobyværk var valgsted

Første gang danskerne gik til en national valghandling var i dagene 6. til 11. oktober 1834, hvor der skulle vælges repræsentanter til kong Frederik 6's 4 rådgivende stænderforsamlinger i Holsten, Slesvig, Nørrejylland og Øerne. For øerne havde forsamlingen hjemme i Roskilde. De valgte repræsenterede købstæderne, godsejerne og de mindre jordbesiddere. For så vidt angår de mindre jordbesiddere var Fyn opdelt i 6 valgdistrikter med valgsteder i Søndersø, Middelfart og Assens, Kerteminde og Nyborg, Svendborg og Rudkøbing samt ved Sønder Broby Kro.


Om slaveriet på De dansk Vestindiske Øer

| | | | | |

I dette palæ i Roskilde holdt de provinsielle stænder for østifterne deres møder 1834-1848I dette palæ i Roskilde holdt de provinsielle stænder for østifterne deres møder 1834-1848

England frigav sine slaver i 1833, Danmark fulgte efter i 1848 (det havde 1792 først af alle forbudt slavehandel i sine kolonier); I USA ophævedes slaveriet efter borgerkrigen 1861-65. I Hans Jensen. De danske Stænderforsamlingers Historie 1830-1848. 1934. I 1844 forelagde professor N.C. David et forslag for Stænderforsamlingen i Roskilde, der foruden at ham selv var underskrevet af N.F.S. Grundtvig, D.G. Monrad og J.F. Schouw. Sagen kom til behandling i en komite, der dog ikke nåede at afgive betænkning.

Bøndernes forhold i Nyborg amt 1772

| | | | | | |

Odense Adresse-Contors Efterretninger 3.1. 1772 - forsiden til den første udgave af en fynsk avisOdense Adresse-Contors Efterretninger 3.1. 1772 - forsiden til den første udgave af en fynsk avisEfterretning angaaende Nyborg Amt. - Dette amt er den tredie deel af Fyens land, grunden er meget god og frugtbar, skove er der meesten overalt til fornødenhed; fiskeriet i beltet drives vel nogenledes, men kunde forbedres; og var at ønske, nogle formuende vilde paatage sig at befordre samme. Derimod haves ei mangel paa fersk fisk formedelst de mange aaer, bekke og fiske-damme.


Om det fynske færgeri og overfarts ruter i renæssancen

| | | | | |

Artiklen omhandler det fynsk relaterede færgeri, primært i renæssancen, også toldfunktionen, der blev søgt undviget, men var tilknyttet og blev udbygget i renæssancen 


Stemning fra maj 1945

| | | | |

Min mors fætter skrev i maj 1945, et interessant brev til familien på Fyn:
Maj 1945.

Brev fra hovedkasserer i Amagerbanken Harald Rasmussen til familien - gårdejer Hans Rasmussen, Rynkeby Hede, Ringe sogn. [Privat eje]

København, den 23 Maj 1945

Kære Allesammen.


Minister D.G. Monrad 1811-1887

| | | | | | |

Minister D.G. MonradMinister D.G. MonradD.G. Monrad Flyvende Blade 1842D.G. Monrad Flyvende Blade 1842D. G. Monrad. Statsmand, biskop (1811-1887). Blev cand theol. 1836, magister i østerlandske sprog 1838, dr. phil. 1854. Deltog i 1840-erne i den liberale bevægelse, var et par år medredaktør af Fædrelandet og medlem af Københavns Borgerrepræsentation. 1846 sognepræst på Lolland og samme år stænderdeputeret. Marts 1848 en af frihedsrørets ledende mænd, tilhænger af den almindelige valgret, men kølig over for Ejder politikken. I Martsministeriet blev han kultusminister og efter sin afgang biskop over Lolland-Falster.


Skomager Georg Rasmus Sparvath, Lunde

| | | | |

Dannevirke rømmes 1864Dannevirke rømmes 1864Stenstrup- Lunde sogneforstander skab 7.3. 1864Stenstrup- Lunde sogneforstander skab 7.3. 1864Stenstrup- Lunde sogneforstander skab 7.3. 1864Stenstrup- Lunde sogneforstander skab 7.3. 1864Sønderborg d 30.3. 1864

Deres høiærværdighed vil ikke tage mig ilde op, at jeg, skjøndt jeg er dem ubekjendt, privat henvender mig til Dem for at henlede Deres opmærksomhed paa en mand i sognet, der i dette øieblik kæmper fædrelands sag. Hans navn er Sparvath. Det vil være Deres høiærværdighed bekjendt, at han er skomager og eier et lille sted med omtr 20 skp land i Steenstrup by.


Udgiv indhold