Institutioner

Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie

| | | | | |

Det Danske Selskabs Begyndelse og Tilvækst - 1745-1747Det Danske Selskabs Begyndelse og Tilvækst - 1745-1747Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie, stiftet 1745 på initiativ af Jacob Langebek, fra 1747 tildelt prædikatet kongeligt selskab. Det har fra stiftelsen været nært knyttet til Videnskabernes Selskab og holder fortsat sine møder i dette selskabs lokaler. I 1810 forenedes selskabet med Det Kgl. Genealogiske og Heraldiske Selskab, og det fik i 1845 sin nuværende karakter af et lukket videnskabeligt, historisk selskab; i 1936 fik det sit nuværende navn. Selskabet har fra begyndelsen udgivet tidsskriftet Danske Magazin, der rummer dels kilder til dansk historie (1.-8.


Mellem Sydfynske Sunde

| | | | | | | | | | | | | | | |

Se også husmand Edvard Broholms optegnelser om De sydfynske Øer 

Henrik Ussings optegnelser: Dansk Folkeminde Samling. Journal Nr 1946/004-038: 31 pk, ca. 1800-1945.
Forarbejder til Ussings mange kulturhistoriske artikler og bøger (særligt om Østjylland, Bornholm, Als, Erritsø, Lolland, sydfynske øer, Sorø amt, Omø) samt tilsendte folkemindeoptegnelser fra andre, breve fra 1864, div. afskrifter, avisudklip, egne foredrag, biografica m.m. Jf. bl.a. Henrik Ussing: Aarets og Livets Højtider, Kbh. 1925.


Jysk Kvægavl

| | | | | | | |

StudespandStudespand Indtil Trediveårskrigen 1618-1648 var det overvejende købmænd med borgerskab i danske byer, der forestod kvæghandelen, og de betydelligste var hjemmehørende på øerne (København og Odense), i de østjyske byer, samt i Ribe og Ålborg. Men de store krige i 1600-årene ramte hårdt. Den andel af kvæghandelen, som danske købmænd havde haft, sank i 1670erne til 1/5 og sidst i århundredet til 1/10 af den samlede eksport.


Tamperretsprotokollen 1662-1702 - Fyns Stiftsøvrighed

| | | | | | |

Tamperretsprotokol 1662-1702Tamperretsprotokol 1662-1702Kirkens jurisdiktion over lægfolk bevaredes efter reformationen (1536) i ægteskabssager, som ifølge Riber artikler 1542 skulle pådømmes af en 4 gange årlig på tamperdagene [ 4 kvartårlige fastedage i den katolske kirke] sammentrædende domstol, tamperretten, bestående af stiftslensmanden, senere stiftamtmanden, og nogle gejstlige; i de sidstes sted trådte i Sjællands stift fra 1681 konsistorium ved Kbh.s Universitet.


Eline Gøyes jordebog fra 1552

| | | | | | |

 Elin Gøyes jordebog fra 1552 - den ældst bevarede adelige jordebogElin Gøyes jordebog fra 1552 - den ældst bevarede adelige jordebog Anne Hardenberg til Skjoldemose og Oluf Mouritsen Krognos - en søn af Eline GøyeAnne Hardenberg til Skjoldemose og Oluf Mouritsen Krognos - en søn af Eline GøyeJordebogen er den ældst bevarede adelige jordebog. Mourids Olufsen Krognos, til Krapperup m.m., død 1550, lensmand, og hustru Elline Mogensdatter Gøye, til Clausholm, død 1563. Mourids Olufsen Krognos var søn af hr Oluf Stigsen Krognos, til Krapperup m.m. Han var lensmand på Lykaa 1526-40, på Skjoldenæs 1540-50, ridder 1529. Datering fra er anslået. AFLEVERING: Udskilt af Danske Adelsbreve, Klevenfeldts Samlinger, registratur 53 (Gamle dokumenter fra Skåne). 1929 fra det svenske Riksarkiv (Eline Gøyes jordebog, tidligere Stockholm K.83).

 


Udgiv indhold