Institutioner

Musiker og væversvend Marcus Nielsen, Pasop

| | | | | | |

HvidkildeHvidkilde  Musiker og væversvend Marcus Nielsen

Underdanigst P:M:


Rønninge-stenen

| |
Rønninge-stenenRønninge-stenenRønninge-stenenRønninge-stenenRønninge-stenenRønninge-stenenRønninge-stenenRønninge-stenenPladsen foran Rønninge kirkePladsen foran Rønninge kirkeBrev 1864 fra bogholder L.Andersen Kerteminde SparekasseBrev 1864 fra bogholder L.Andersen Kerteminde Sparekasse


Restaureringen af Kirkeby kirke 1920

| | | |
Kirkeby kirkeKirkeby kirkeAlterparti før 1919 - Kirkeby kirkeAlterparti før 1919 - Kirkeby kirkeBeskrivelse af Kirkeby kirke ved provst Viggo Clausen (1905-1937).

Skolevisitats på de sydfynske øer

| | | | |
Drejø skole ca 1930Drejø skole ca 1930Skolevisitatser i 1913
Drejø Skole 10/9. Lærer Petersen  optræder paa en bestemt og tillige elskværdig maade. Der er god orden i skolen. I religion svarede børnene rigtig godt. Flinke i dansk og geografi, ogsaa ganske flinke i regning og retskrivning. Sangen gik ogsaa godt.

Om forarbejderne til en matrikel

| | | | |

Missive 10.1. 1661Missive 10.1. 1661Missive 10.1. 1661 (2)Missive 10.1. 1661 (2)Missive 10.1. 1661 (3)Missive 10.1. 1661 (3)Missive 10.1. 1661 (4)Missive 10.1. 1661 (4)Om rictige Jordebøger oc taxter. Ao 1661


Om helgårde og halvgårde 1657

| | | |

Brev 27.10. 1657Brev 27.10. 1657  Missive 9.1. 1658 - Om mandtal på alt mandkøn 1658Missive 9.1. 1658 - Om mandtal på alt mandkøn 1658Om heele oc halfue gaarde i stiftet at optegne.


St. Jørgens præstegård ved Svendborg blev lagt i aske mandag den 16. maj i 1712

| | | | | |

Sankt Jørgens Hospital: Sankt Jørgens Hospital blev i 1999 overtaget af kirken m.h.p. indretning af sognegård i bygningerne, der blev fredet i 1964.Sankt Jørgens Hospital: Sankt Jørgens Hospital blev i 1999 overtaget af kirken m.h.p. indretning af sognegård i bygningerne, der blev fredet i 1964.  St. Jørgensgård og Brydegård ca 1800St. Jørgensgård og Brydegård ca 1800Sunds herreds breve 1679-1721. Bispeembedet. LAO.


Den danske kirke i London

| | |
Bækkenbrev 30. juni 1691Bækkenbrev 30. juni 1691Biskop Thomas KingoBiskop Thomas KingoBækkenbrev = tilladelse til at sætte bækken for kirkedøren. Sætte bækken for kirkedøren skete for at samle gaver.
Copie af Christian 5te Bekkenbrev for Den Lutherske Kirke i London No 183

Lange befordringer - ægtkørsel 1810-1865 - Stenstrup sogn

| | | |

VognVognÆgter var som pligtkørsel for husbonden en del af hoveriet. De deles i lange og korte ægter, henholdsvis 10-16 og 4-8 mil, og gik regelmæssigt på omgang blandt fæsterne efter tilsigelse. Fæsteren skulle møde med vogne, forspand og foder til hestene, men kunne lade sin karl køre. Kommunale ægter.

Kilde: Stenstrup sognefoged. Kørselsprotokol 1810-1896. LAO. 


Møllegården måtte flytte ud på Dong i 1795 - selv om fæsteren Peder Ipsen gjorde voldsomme anstalter

| | | |

Gadekæret i Lunde by - Damgård - i 1795 tilhørende Jens FrandsenGadekæret i Lunde by - Damgård - i 1795 tilhørende Jens FrandsenKort Lunde by 1783Kort Lunde by 1783Kort Lunde by 1795Kort Lunde by 1795Lunde kirkeLunde kirkePromemoria til den høy respective landvæsens commission i Lunde sogn!


Udgiv indhold