Institutioner

Rygård

| | | |

RygårdUrne - Anne Rønnows våbenbogUrne - Anne Rønnows våbenbog Johan Urne og Anne RønnowJohan Urne og Anne RønnowKalkmaleri ca 1530 Langå kirkeKalkmaleri ca 1530 Langå kirke Kalkmaleri o. 1530 i Langå kirkeKalkmaleri o. 1530 i Langå kirkeRygård nævnes første gang med sikkerhed 1372 i et dokument, der viser, at den i 1300-tallets første halvdel har tilhørt hr. Hagbard Jonsen, og at den på skiftet efter ham var tilfaldet datteren Margrethe. Med hendes datter er Rygård formodentlig kommet til Nicolaus Urne, om end hans sønnesøn, "store" Jørgen Urne, der fra 1459 nævnes hertil, er den første af Urneslægten, som med fuld sikkerhed vides at have ejet den. Han fulgtes af sønnen, senere rigsråd hr.


"Den gamle skole" i Søllinge

| | | | | |

Søllinge kirke og "den gamle skole"Søllinge kirke og "den gamle skole" Søllinge skole (Opf 1793)Søllinge skole (Opf 1793)Søllinge gl SkoleSøllinge gl SkoleDen gamle skole er bygget i 1793. Komtesse Louise Charlotte Sehestedt Juul, fra Hellerup Gods, skænkede penge til opførelse af en skolebygning ved siden af kirken. Før den tid havde skolen til huse i kirkens tårnrum. Skolestuen i kirketårnet er nu våbenhus. Det gamle våbenhus og udgangen på kirkens sydside er revet ned.

Søllinge gl. skoleSøllinge gl. skoleLærer i Søllinge David Schjær JacobsenLærer i Søllinge David Schjær Jacobsen Søllinge BystævneSøllinge Bystævne


Olden syn på Hvidkilde 1637

| | | | |

HvidkildeHvidkilde HvidkildeHvidkilde Mads Pedersen i Thrunderupe, herridtzfouget i Sundtzherrit, Caspar Hansens tingschriffr.


Fra Peder Hansen til Johs. V. Jensen

| | | | | |

Peter Hansen: Christian på skibsbroen I Middelfart. Olie. Privateje.Peter Hansen: Christian på skibsbroen I Middelfart. Olie. Privateje.

Af Peter Storm, Middelfart


 


Adelige begravelser på Brahetrolleborg kirkegård

| | | | |

BrahetrolleborgBrahetrolleborg Brahetrolleborg kirkeBrahetrolleborg kirke Brahetrolleborg gamle kirkegårdBrahetrolleborg gamle kirkegårdDa Hr Kammerherre Grev Ditlev Christian Ernst Reventlow, Ridder af Dannebrogen, i Sommeren 1817, foretog en Hovedreparation paa Brahetrolleborg Kirke, og opförte et nyt Vaabenhus ved sammes vestre Gavl, befandtes, at Bielkerne og Gulvet over Ligene af den Trolleske Familie, som vare nedsænkede under Gulvet i Kirkens vestre Ende, vare forraadnede, og ikke uden en kostbar reparation og stor Uleilighed kunde istandsættes; saa i Betragtning heraf besluttede Hr Greven sig til, at lade bemeldte Liig nedsætte i Jorden i sin egen Familiebegravelse paa Kirkegaarden, i den nordøstlige Side


Hvor var henretterstedet?

| | | |

Vårø med MonnetVårø med Monnet I 1754 blev Kirsten, afgangne Rasmus Skomagers i Bjerreby henrettet "ude paa Maanen paa en Höÿ lige ud for Skovballe". Det tolker Valdemar Jensen i 1982 (Tåsinge rundt, side 106)  derhen, at henrettelsen må være foregået på den lille moræneø Vårø Knude - den yderste spids af Monnet mod syd.  Den tidligere arkivleder Erik Hansen er dog lidt skeptisk over for den tolkning. Han mener at der snarere må være tale om måske Søby Monnet. Ved at læse videre i Valdemar Jensens bog, side 107, kommer vi måske endnu nærmere en forklaring?


Sognepræst Mads Knudsen Lægaards tegnebog 1660-80

| | | | | | | | |

Kværndrup kirkeKværndrup kirkeSognepræst Mads Lægaards tegnebog 1660-80 - indholdSognepræst Mads Lægaards tegnebog 1660-80 - indhold Sognepræst Mads Lægaards tegnebog 1660-80 - IndholdSognepræst Mads Lægaards tegnebog 1660-80 - Indhold Sognepræst Mads Lægaards tegnebog 1660-80 - IndholdSognepræst Mads Lægaards tegnebog 1660-80 - Indhold 


St. Clara Kloster historie i Odense

| | |

Kongebrev 19.9. 1538Kongebrev 19.9. 1538 De 2 første lutherske biskopper på Fyn i disputDe 2 første lutherske biskopper på Fyn i disputKong Hans, dronning Christine med sønnen FrantzKong Hans, dronning Christine med sønnen Frantz Dronning ChristineDronning Christine Kongebrev 19.9 1538Kongebrev 19.9 1538Navnet "Clareschou" kan stamme fra et St. Clara kloster i Odense, der har ejet jord med en skov. Af kilderne nedenfor kan man se, at der har eksisteret et kloster i Odense allerede fra 1279/1285, kaldet St. Katharina og Jomfru Maria Kloster og et fra 1519/1521, kaldet St. Claras Nonnekloster. Dette St. Claras Nonnekloster blev grundlagt af dronning Christine, men allerede nedlagt i 1538. På stedet kom bispegården til at ligge, og der er fundet spor af klosteret i dens kælder.


Evald Tang Kristensen om Regissekilden i Frørup

| | | | | | |

Evald Tang KristensenEvald Tang KristensenRegissegårdRegissegård RegissekildenRegissekildenOver granerne skimtes Frørup kirkeOver granerne skimtes Frørup kirkeFolkemindeforskeren Evald Tang Kristensen har i Danske Sagn, bd 3, side 225ff (1895) samlet en række optegnelser om den Fyns berømte Regissekilde i Frørup. Om kilden noterer Trap Svendborg Amt (1957), side 904: På Frørup Mark, sv. f. byen er der en Regissekilde (tidl. udtalt Risekilde) og var tidligere et Regisses kapel, der var stærkt besøgte, navnlig ved Skt. Boels Messe (17. juni) og Skt Hans aften. Et "Regisse kildemarked" (omtalt i H.C. Andersen, "Kun en Spillemand") holdtes endnu o. 1878 og endnu o. 1890 blev kilden besøgt for lægedoms skyld. ..


Da søvnige kirkegængere fik en på hovedet

| | | |

Kong Christian IVKong Christian IV Kongebrev 22.4. 1645Kongebrev 22.4. 1645 GudstjenesteGudstjenesteChristian dend fierde med Guds Naade Danmarches Norges Vendes och Gottis Konning

Vor synderlige gunst tilfornn, Vj bede eder och Naadigst Ville, atj Giöre denn Anordning, Atj herefter i alle Kirckerne udi eders Stifft ingenn Salmer sunnges Vdenn de som Almuen haffuer Leerdt, Saa apart Ungdommen tilholdes at Lere det samme, Jligemaade Ville Vj och at Quinndfolchene schal tilholdes och formanis at Side offuer ennde i Kirckenn Naar der Siungis, och tillige med denn Anden meenighed at Siunge Salmer, saa ochsaa at de store thiuyde(?) udi(?)


Udgiv indhold