Skole

Grundtvig om sognebåndsløsning

| | | | |

N.F.S. GrundtvigN.F.S. Grundtvig

Hans Jensen. De danske Stænderforsamlingers Historie 1830-1848. 1934. 1840 var der forhandling om sognebåndsløsning i Roskilde stænder og højesteretsadvokat Treschow fremlagde et andragende fra Grundtvig, men stænderne afviste Grundtvig forslag.

Om slaveriet på De dansk Vestindiske Øer

| | | | | |

I dette palæ i Roskilde holdt de provinsielle stænder for østifterne deres møder 1834-1848I dette palæ i Roskilde holdt de provinsielle stænder for østifterne deres møder 1834-1848

England frigav sine slaver i 1833, Danmark fulgte efter i 1848 (det havde 1792 først af alle forbudt slavehandel i sine kolonier); I USA ophævedes slaveriet efter borgerkrigen 1861-65. I Hans Jensen. De danske Stænderforsamlingers Historie 1830-1848. 1934. I 1844 forelagde professor N.C. David et forslag for Stænderforsamlingen i Roskilde, der foruden at ham selv var underskrevet af N.F.S. Grundtvig, D.G. Monrad og J.F. Schouw. Sagen kom til behandling i en komite, der dog ikke nåede at afgive betænkning.

Fynske højskoler

| | |

Dalum Landbrugsskole jubilarerDalum Landbrugsskole jubilarerSærslev HøjskoleSærslev HøjskoleDalum Pigehøjskole 1872-73Dalum Pigehøjskole 1872-73Vester Skerninge højskole 1868Vester Skerninge højskole 1868Ollerup HøjskoleOllerup Højskole.


Forsøg på integration i 1790erne

| | | | | | |

Stenstrup kirkebog 1796Stenstrup kirkebog 1796Höyvelbaarne hr.


Register over rektorer og degne 1616-1730

| | | |

Kaldsbrev 1585 for medtjener i Kjerte Christen KnudsenKaldsbrev 1585 for medtjener i Kjerte Christen Knudsen


Skoler i Egebjerg kommune

| | | |

Skoler i Egebjerg kommune

Notater i anledning af folkeskolens 200 års fødselsdag i 2014


Minister D.G. Monrad 1811-1887

| | | | | | |

Minister D.G. MonradMinister D.G. MonradD.G. Monrad Flyvende Blade 1842D.G. Monrad Flyvende Blade 1842D. G. Monrad. Statsmand, biskop (1811-1887). Blev cand theol. 1836, magister i østerlandske sprog 1838, dr. phil. 1854. Deltog i 1840-erne i den liberale bevægelse, var et par år medredaktør af Fædrelandet og medlem af Københavns Borgerrepræsentation. 1846 sognepræst på Lolland og samme år stænderdeputeret. Marts 1848 en af frihedsrørets ledende mænd, tilhænger af den almindelige valgret, men kølig over for Ejder politikken. I Martsministeriet blev han kultusminister og efter sin afgang biskop over Lolland-Falster.


Dansk Folketidende 1865-1883

| | | | | | | | | | |

Introduktions skrivelse 1865 (2) til Dansk FolketidendeIntroduktions skrivelse 1865 (2) til Dansk Folketidende Introduktions skrivelse 1865 (3) til Dansk FolketidendeIntroduktions skrivelse 1865 (3) til Dansk FolketidendeSofus Høgsbro 1865 om Dansk FolketidendeSofus Høgsbro 1865 om Dansk Folketidende     http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/3688


Dannevirkeforeningen stiftet 1861

| | | | | |

Dannevirke foreningen - vedtægterDannevirke foreningen - vedtægterDannevirke foreningen vedtægter (2)Dannevirke foreningen vedtægter (2)Dannevirke rømmes 1864Dannevirke rømmes 1864Dannevirkeforeningen, national forening, stiftet 1861 af bl.a Blixen Finecke, H.R. Carlsen, N.F.S. Grundtvig og Balthazar Christensen med det formål at påvirke C.C. Halls regering til at følge en hårdere linje over for de tyske krav i hertugdømmerne, specielt Slesvig, og gennemføre Grundloven af 1849 i denne landsdel. Foreningen opløstes allerede året efter, da Hall - af sig selv - slog ind på en mere traditonel nationalliberal linje. (Kaare R. Skou)Dannevirkeforeningen stiftedes i København 14 januar 1861 af 22 mænd, hvoriblandt baron Blixen Finecke, professor B.A.


Rantzausholms historie fortalt af magister Peder Lucoppidan

| | | | | | |

Familien LucoppidanFamilien LucoppidanRantzausholm 1590Rantzausholm 1590Rantzausholm 1660Rantzausholm 1660Brahetrolleborg ladegård 1901 (Rekonstruktion af Kaj Lykkes ladegård fra 1655)Brahetrolleborg ladegård 1901 (Rekonstruktion af Kaj Lykkes ladegård fra 1655)Brahetrolleborg set fra ladegårdenBrahetrolleborg set fra ladegårdenEfter reformationen da slige klostere bleve afskaffede, blev dette som andet lagt under kronen. - Hl Henrich Rantzou til Breidenburg etc, kongl. statholder i Holstein, een meget berømmelig, lærd, riig og nafnkundig herre kiøbte dette kloster med tilligende gods af kong Friderich d. 2 for 55000 rdl,  og kaldede det Rantzowholm, vide Genealogiam Rantzovian Witteb. 1586 in 4.


Udgiv indhold