Sunds Herred

Carsten Johannsen - Præst på Drejø fra 1836 – 1856

| |

Carsten Johannsen som ungCarsten Johannsen som ungCarsten Johannsen er født den 8. december 1798 i Niebüll i Nordfriesland, Tyskland. Han blev i en moden alder student fra Flensborg, og i 1831 færdiguddannet som Cand. Theol. Året efter, den 7. september 1832, blev han kaldet til ”Capellan pro Persona” på Drejø. Stedets præst, Niels Erik Behr Christensen, havde pådraget sig en psykisk lidelse og måtte tage orlov og i øvrigt søge behandling på Bistrup (plejehjem for psykisk syge). I godt 4 år varetog Carsten Johannsen embedet som kapellan på Drejø.


Egebjerg Mølle - jubilæumsskrift

| | | | |

Egebjerg MølleEgebjerg Mølle Jubilæumsskrift publiceres efter aftale med forfatteren Erik Hansen og redaktør Tage Østbjerg.

Læs mere på Møllelaugets hjemmeside 

Læs også "Tre slægtled på Egebjerg Mølle gennem 100 år"


Svendborg Kjøbstad 1869-1893

| | | | | | | |

Svendborg Kjøbstad 1869-1893Svendborg Kjøbstad 1869-1893


Generalkonsul Einar Høyvalds erindringer fra Svendborg omkring 1900

| | | | |

Ved Mølledammen i SvendborgVed Mølledammen i SvendborgFra Niels Høyvald har vi modtaget følgende erindringer om det gamle Svendborg:

This history of old days in Svendborg was written by Generalkonsul Einar Høyvald in  his later years:


Munkebrønden i Svendborg

| | |

Klosterpladsen i SvendborgKlosterpladsen i Svendborg MunkebrøndenMunkebrøndenMuseumsleder Johs. Olsen (22. januar 1922)


Tre slægtled på Egebjerg Mølle gennem 100 år

| | | | | | |

Egebjerg MølleEgebjerg Mølle  Egebjerg Mølle 2014Egebjerg Mølle 2014Egebjerg MølleEgebjerg MølleAf Torben Ploug Andersen

Offentliggøres efter aftale med familien

Udsigten fra Egebjerg Bakker 1863, ved Peder R. Møller.


Skattertårnet

| | | |

Skattertårnet i Svendborg efter Resen 1677Skattertårnet i Svendborg efter Resen 1677Museumsleder Johs. Olsen (Svendborg Avis 22.5. 1926)

Skattertårnet, forsvundet tårn i Svendborg, har ligget ved Færgevej-Tuxensvej. Stednavneforskerne afviser en forbindelse til Skadegård = Scathægarth, som Johs. Olsen antog i 1926.


Færgevæsenet Vindeby-Svendborg

| | | | | | | |

Svendborg FærgebroMuseumsleder Johs. Olsen (Svendborg Avis 17. juli 1926)     

Første gang, der foreligger noget bestemt om færgefart mellem Svendborg og Tåsinge, er i dronning Christines regnskaber, som fra 1505 og de påfølgende år udviser, at hun adskillige gange har udbetalt mindre beløb til færgemændene ved Vindeby og Vemmenæs til transport af hendes vogne eller bude, der rejste i hendes ærinde fra og til hendes gård Tranekær på Langeland; hun er måske selv kommet denne vej?


Birkholm 1630

| | | |

"Formentlig BirkholmFormentlig BirkholmPaa Bircholm Er 3 mænd som Boer i smaa Fisker huuse, Tiender jnthet Korn, men præsten Bekommer aff dem lidet smör oc tho mænd giffr præsten x (10) Hornfisk oc inthet andit".

Kilde: Indberetninger om præsternes indkomst i Drejø, Lyø og Avernakø sogne samt om Fåborg Latinskoles indtægter 1630. (Indkomne breve fra Salling herred til Fyns biskop LAO).


Når den røde hane galede over Svendborg - "Her går det godt Fru Kammerherreinde ...."

| | |

Museumsinspektør Johs. Olsen (1870-1933)Museumsinspektør Johs. Olsen (1870-1933)Af museumsleder Johs. Olsen (7.9. 1927 i Svendborg Avis) 

Ildløs skabte især i gamle dage i reglen skræk og uhygge blandt en bys befolkning, mest vel nok, når ilden udbrød ved nattetid og folk ved vægterens brandråb vækkedes af søvnen og så ildskærets flakkende belysning, hørte støjen af folk, der stormede af sted med brandspande, og sluffer med vandtønder, der raslede gennem gaderne.


Udgiv indhold