Sunds Herred

Hvor var henretterstedet?

| | | |

Vårø med MonnetVårø med Monnet I 1754 blev Kirsten, afgangne Rasmus Skomagers i Bjerreby henrettet "ude paa Maanen paa en Höÿ lige ud for Skovballe". Det tolker Valdemar Jensen i 1982 (Tåsinge rundt, side 106)  derhen, at henrettelsen må være foregået på den lille moræneø Vårø Knude - den yderste spids af Monnet mod syd.  Den tidligere arkivleder Erik Hansen er dog lidt skeptisk over for den tolkning. Han mener at der snarere må være tale om måske Søby Monnet. Ved at læse videre i Valdemar Jensens bog, side 107, kommer vi måske endnu nærmere en forklaring?


Sognepræst Mads Knudsen Lægaards tegnebog 1660-80

| | | | | | | | |

Kværndrup kirkeKværndrup kirkeSognepræst Mads Lægaards tegnebog 1660-80 - indholdSognepræst Mads Lægaards tegnebog 1660-80 - indhold Sognepræst Mads Lægaards tegnebog 1660-80 - IndholdSognepræst Mads Lægaards tegnebog 1660-80 - Indhold Sognepræst Mads Lægaards tegnebog 1660-80 - IndholdSognepræst Mads Lægaards tegnebog 1660-80 - Indhold 


Stenstrup-Lunde præsteembede - skifteprotokol 1786-1811

| | | | | |

Stenstrup-Lunde præsteembede - Skifteprotokol 1786-1811Stenstrup-Lunde præsteembede - Skifteprotokol 1786-1811 Stenstrup-Lunde præsteembede - skifteprotokol 1786-1811 - registraturStenstrup-Lunde præsteembede - skifteprotokol 1786-1811 - registratur


Øster Skerninge Præstegård - Fæsteprotokol 1787-1893

| | | | | |

Øster Skerninge Præstegård - Fæsteprotokol 1787-1893Øster Skerninge Præstegård - Fæsteprotokol 1787-1893Ballen-Skerninge 1806Ballen-Skerninge 1806 Øster Skerninge Præstegård - Fæsteprotokol 1787-1893 - RegistraturØster Skerninge Præstegård - Fæsteprotokol 1787-1893 - Registratur


Sognepræsten på Strynø

| | | | | | |

Kong Christian IIKong Christian IIStrynø præsten Jørgen Saabÿe indberettede i 1748 til provst Vitus Bering i Ollerup: "Fortegnelse paa de Præster, som haver været til Strÿnöe Meenighed, at regne fra Reformationen til d. 24 Julii 1748. Strÿnöe blev bevilget at holde Præst, da dets Beboere efter at have hört til Rudkjöbing, Aar 1518 i Kong Chr 2 Tiid, var Aaret efter Reformationens Begÿndelse i Tÿdskland, og 12 Aar förend dends Jndförelse i Danmark.


Gejstligt gods i Slæbæk og Rårud

| |

Sankt Jørgens kirkeSankt Jørgens kirke  Slæbæk by 1795Slæbæk by 1795Gemalgården i Kirkeby (udflyttet fra Slæbæk)Gemalgården i Kirkeby (udflyttet fra Slæbæk) Rårud by 1781Rårud by 1781 Udflyttergårde i RårudUdflyttergårde i RårudI 1374 gav kong Valdemar Atterdag Sankt Jørgens Hospital uden for Svendborg låsebrev på det gods i Sunds herred, der 1332 var tilskødet det af Lars Jonsen og Marina Tygesdatter. Der var tale om gods i Sørup og Slæbæk. For såvidt angår godset i Kirkeby sogn, så har Skovlundgård og Gemalgården  i Slæbæk og Rårudgård i Rårud hørt til Sankt Jørgensgård. 

Se også: Gejstligt gods i Dongshøjrup


Gejstligt gods i Dongshøjrup, Kirkeby sogn

| |

Damgård i DongshøjrupDamgård i Dongshøjrup  Damgård i DongshøjrupDamgård i Dongshøjrup Damgård i DongshøjrupDamgård i Dongshøjrup Østbjerggård i DongshøjrupØstbjerggård i DongshøjrupStuehuset til BækgårdenStuehuset til BækgårdenDongshøjrup by 1795Dongshøjrup by 1795


Thurø - maritime sager - godserne Egeskov, Langeland, Tåsinge og Broholm

| | | | | | |

Greve Ulrik Frederik GyldenløveGreve Ulrik Frederik Gyldenløve Ulrik Frederik Gyldenløves skilsmisse dom 1670Ulrik Frederik Gyldenløves skilsmisse dom 1670 Kong Frederik 3 (1648-1670)Kong Frederik 3 (1648-1670)I 1674 overtog greve Ulrik Frederik Gyldenløve, Thurø efter greve Conrad Reventlow. Ulrik Frederik Gyldenløve var søn af kong Frederik III og dennes frille, den holstenske Margrethe Pape. Fire år før Ulrik Frederik fik skøde på Thurø, lod han sig skille fra den i litteraturen kendte Maria Grubbe til Tjele.    


Svendborgs "gamble Ellinge" 1544 og 1558

| | | | |

I 1544 bad Svendborgs borgmester Peder Mogensen byens ældste borgere - ""thisse efftherscrne gamble Ellinge" om at vidne .


En hegnsstrid i Egense sogn 1545

| | | | |

Søbo voldsted i Egense sogn med udsigt til HvidkildeSøbo voldsted i Egense sogn med udsigt til Hvidkilde  LehnskovLehnskovLensmand i Holbæk "Marquordt Tidemandt " skrev sig angiveligt til Søbo i Egense sogn i 1545 idet han og flere andre lodsejere i sognet havde klaget til kong Christian III over Hans Norby på Lindskov , som havde ladet opsætte et gærde mellem Egense og Lindskov.


Udgiv indhold