Sunds Herred

Svendborg Havn i gamle dage

| | | | | | |

Svendborg Havn ca 1900Svendborg Havn ca 1900 Svendborg Havn ca 1900Svendborg Havn ca 1900Af museumsleder Johs. Olsen (udateret)

På landsarkivet i Odense opbevares nogle gamle regnskaber over Svendborg Skibsbro fra årene 1769 og fremefter. Navnlig bropengene har interesse, nogle tal vil vise dette.

Regnskaberne er underskrevne af to mænd, som kaldtes regnskabsførere for Svendborg Brokasse; deres navne var Hans Clausen og Bertel Klingenberg, og selve regnskaberne er udført efter opgørelser fra kontrollør Myhre, der var ansat ved toldvæsenet.


Hans Guldsmed i Svendborg

| | |

Rådmand Nis Hay's brev på en messe ved Guldsmedenes alter i Vor Frue kirke 9.11. 1481Rådmand Nis Hay's brev på en messe ved Guldsmedenes alter i Vor Frue kirke 9.11. 1481Af museumsleder Johs. Olsen [27.10. u.å.]

I året 1481 levede i Svendborg en mand ved navn Hans Guldsmed; han var som guldsmed også broder i de Svendborg guldsmedes, remsnideres og sværdfegeres gilde, og man kan af de gamle dokumenter se, at han levende har interesseret sig for gildet, især da for det i Vor Frue kirke af gilde opretholdte alter, St. Hans Alter, hvis rette navn var: "St. Johannes baptiste" Alter, altså Johannes den Døbers Alter.


Svendborg Torv

| | | | | | | | | |

 Vor Frue kirkeVor Frue kirkeSvendborg TorvSvendborg TorvAf museumsleder Johs. Olsen (1922) 

Svendborg Torv har i tidernes løb skiftet udseende adskillige gange. Mange kan erindre, at da Vor Frue kirke i 1880erne restaureredes, anlagdes en kørevej op til kirken. Denne vej nedlagdes efter en årrække igen, og torvet udvidedes med den plads, vejen havde. Endvidere kan mange svendborgensere naturligvis også huske det gamle i 1829-30 byggede rådhus, som atter fjernedes i begyndelsen af 1880erne. Derved blev torvet udvidet med dettes areal, hvorved torvet fik sin nuværende udstrækning over mod brødrene Wiggers ejendom.


Da Franciskanerkirken skulle nedrives

| |

Svendborg Gråbrødre kirkeSvendborg Gråbrødre kirkeAf museumsleder Johan Olsen (udateret artikel)

Om nedrivningen af den gamle franciskanerkirke, der lå på Klosterpladsen, fortæller møller Morten Jørgensen i sin dagbog, at kirken ved en auktion på rådhuset den 2. juni 1828 blev tilslået Lorentzen hos kancellieråd Theill for 300 rigsdaler. Den 28. juni blev kirken solgt til murermestrene Just Rasmussen og Kristen Lange og prokurator Viljelm, men den 16. august approberede amtmanden, at det blev overdraget en murermester Bardram fra Odense at nedrive kirken.

 


Træk fra de Svendborg felberederes historie

| | | | | | | |

Svendborg Felbereder lavs seglSvendborg Felbereder lavs seglAf museumsleder Johs. Olsen 23.11. 1921 (Dagblad?)

Mellem år og dag lykkes det af og til at fremdrage så et, så et andet fra længst henrundne tider. Således faldt for nogen tid siden Svendborg felberedernes gamle lavsbog som en gylden frugt i museets turban. Et par ord om dens indhold og de med felberederne beslægtede lavs forhold, er næppe uden interesse.


Viebæltet i Svendborg

| | | |

Svendborg gl. rådhus fra 1881Svendborg gl. rådhus fra 1881Uddrag af udateret artikel af museumsleder Johs. Olsen.

Viebæltet har, siger pastor Begtrup (1823), været byens Alminding (fællesjord) fra arilds tid og hører muligvis med til de jorder, som Tyko Vind overlod byen i 1337.


Den gamle latinskole i Svendborg

| | | | | | | | |

Svendborg latinskoleSvendborg latinskoleAf museumsleder Johs. Olsen 30.11. 1922 (Dagblad?)

I året 1539 befalede kong Christian III, at der i Danmarks købstæder skulle oprettes latinskoler, og da må Svendborg også have fået sin; thi to år senere, da kongen overdrog Franciskanerklosteret og kirken til byen, bestemte han, at skolen skulle vedblive at være skole.


Huset ved grusgraven på Egebjergvej i Kirkeby sogn

| | | | |
Huset ved grusgraven, Egebjergvej i Kirkeby sognHuset ved grusgraven, Egebjergvej i Kirkeby sognLidt materiale fra min Mormor Else Kirstine Andersen
og Frands Gustav Hansen Biil søn af Biils Gaard Vester-Skerninge
der boede i Huset ved Grusgraven Egebjergvej.
Med venlig hilsen
Gerdt Boss Henrichsen
Else Kirstine AndersenElse Kirstine Andersen Frands Gustav Hansen BiilFrands Gustav Hansen Biil Huset ved grusgraven på Egebjergvej, Kirkeby sognHuset ved grusgraven på Egebjergvej, Kirkeby sogn Kirkeby skoleKirkeby skole RugemaskineRugemaskine


H.C. Andersen og Svendborg

| | | |

Digteren H.C. Andersen (1845)Digteren H.C. Andersen (1845) Udsigt over Svendborg 1906Udsigt over Svendborg 1906Af museumsleder Johs. Olsen 11.10. 1922 (Dagblad?)

H.C. Andersen skal en gang have betegnet Svendborg som en kogt krebs , et persillebed. Sammenligningen kunne for så vidt godt passe, som det på hans tid kun var røde tegltage at se, når man stod oppe på Ovinehøj. I sin bekendte roman, "Kun en spillemand", fortæller han en del om Svendborg.

Han fortalte således, at på den gamle gråbrødre kirkes dør stod på latin: "Jesus hominum salvator", hvilket betyder "Jesus, menneskenes frelser".


Bylav på Tåsinge

| | |

Vårø bylaugVårø bylaugTromme fra Strammelse på TåsingeTromme fra Strammelse på TåsingeI 1924 fortalte husmand Simon Andersen (kaldet Lykke), født ca 1852 i Lundby og siden boende i Bjernemark, stud. theol. Johs. Martin Jensen, om bylavene på Tåsinge. Optegnelsen der findes i Dansk Folkemindesamling er anvendt i "Mellem sydfynske Sunde" (1934). Her gengives originalen: Oldermanden kaldtes på Tåsinge bysmand og skiftedes årlig. I hver by havde gårdmændene deres bylag og bysmand.


Udgiv indhold