Sunds Herred

Musiker og væversvend Marcus Nielsen, Pasop

| | | | | | |

HvidkildeHvidkilde  Musiker og væversvend Marcus Nielsen

Underdanigst P:M:


Restaureringen af Kirkeby kirke 1920

| | | |
Kirkeby kirkeKirkeby kirkeAlterparti før 1919 - Kirkeby kirkeAlterparti før 1919 - Kirkeby kirkeBeskrivelse af Kirkeby kirke ved provst Viggo Clausen (1905-1937).

Skolevisitats på de sydfynske øer

| | | | |
Drejø skole ca 1930Drejø skole ca 1930Skolevisitatser i 1913
Drejø Skole 10/9. Lærer Petersen  optræder paa en bestemt og tillige elskværdig maade. Der er god orden i skolen. I religion svarede børnene rigtig godt. Flinke i dansk og geografi, ogsaa ganske flinke i regning og retskrivning. Sangen gik ogsaa godt.

Græsning i Fællesskabstiden

| | | | | |

Ollerup bylov 1693Ollerup bylov 1693Dessignation!
Over nogle erhvervede Tings vidner, Domme og andre Documenter, som er Øster Scherninge vedkommende, og til den ende af samtl. Lodsejere indhendt, som til byens reglementer og vedtægter endnu usvæcket staar ved magt.


St. Jørgens præstegård ved Svendborg blev lagt i aske mandag den 16. maj i 1712

| | | | | |

Sankt Jørgens Hospital: Sankt Jørgens Hospital blev i 1999 overtaget af kirken m.h.p. indretning af sognegård i bygningerne, der blev fredet i 1964.Sankt Jørgens Hospital: Sankt Jørgens Hospital blev i 1999 overtaget af kirken m.h.p. indretning af sognegård i bygningerne, der blev fredet i 1964.  St. Jørgensgård og Brydegård ca 1800St. Jørgensgård og Brydegård ca 1800Sunds herreds breve 1679-1721. Bispeembedet. LAO.


Lange befordringer - ægtkørsel 1810-1865 - Stenstrup sogn

| | | |

VognVognÆgter var som pligtkørsel for husbonden en del af hoveriet. De deles i lange og korte ægter, henholdsvis 10-16 og 4-8 mil, og gik regelmæssigt på omgang blandt fæsterne efter tilsigelse. Fæsteren skulle møde med vogne, forspand og foder til hestene, men kunne lade sin karl køre. Kommunale ægter.

Kilde: Stenstrup sognefoged. Kørselsprotokol 1810-1896. LAO. 


Møllegården måtte flytte ud på Dong i 1795 - selv om fæsteren Peder Ipsen gjorde voldsomme anstalter

| | | |

Gadekæret i Lunde by - Damgård - i 1795 tilhørende Jens FrandsenGadekæret i Lunde by - Damgård - i 1795 tilhørende Jens FrandsenKort Lunde by 1783Kort Lunde by 1783Kort Lunde by 1795Kort Lunde by 1795Lunde kirkeLunde kirkePromemoria til den høy respective landvæsens commission i Lunde sogn!


I kølvandet på kvægpesten 1763

| | | | | | | |

Tinghuset eller Tingbyggerhuset nord for KirkebyTinghuset eller Tingbyggerhuset nord for Kirkeby  Stenstrup by 1816Stenstrup by 1816Rødkilde godsRødkilde godsJustitsråd Jens LangeJustitsråd Jens LangeEn retssag fra 1765, i retssager 1749-1792, i Rødkildes godsarkiv på Landsarkivet i Odense. Læs her om kvægpesten i 1740erne ,Læs om Kvægpesten på Hvidkilde gods 1763 se også Dom over bønderne i Ulbølle 1749


Da mølleren gik i baglås

| | | | |

Hørup MølleHørup Mølle Hørup MølleHørup MølleHørup Å hvor den passerer forbi Hørup MølleHørup Å hvor den passerer forbi Hørup MølleMølleren Peder Knudsen i Hørup Mølle under Schioldemoese gods, der er forbunden efter sit fæstebrev at holde sine broer vedlige, saaleedes at der kand forsvarlig passeres over samme, men for at ingen skulde passere derover, satte hand først ræk for, men da det blev ham af hands Hoesbonde befalet at giøre broen i stand, har hand tvert imod taget broefielle op, hvilke hand dog efter behag kand legge i, naar hand vil lade nogen kiøre over.


Døbefonten i Stenstrup kirke

| | | |

Den gamle bondeby StenstrupDen gamle bondeby Stenstrup Hovedbygningen set fra øst - Løjtved Hovedgård, Stenstrup sognHovedbygningen set fra øst - Løjtved Hovedgård, Stenstrup sognDøbefont i Stenstrup kirkeDøbefont i Stenstrup kirke "Den gamle Granitdøbefont fra ca 1140, der i ca 100 Aar har staaet i Løjtveds Have, blev af Godsejer A.P. Andersen den 12. maj 1939 tilbagegivet Kirken og taget i Brug nævnte Dato, da hans Sønnesøn paa Mariendal blev døbt.


Udgiv indhold