Svendborg købstad

Munkebrønden i Svendborg

| | |

Klosterpladsen i SvendborgKlosterpladsen i Svendborg MunkebrøndenMunkebrøndenMuseumsleder Johs. Olsen (22. januar 1922)


Skattertårnet

| | | |

Skattertårnet i Svendborg efter Resen 1677Skattertårnet i Svendborg efter Resen 1677Museumsleder Johs. Olsen (Svendborg Avis 22.5. 1926)

Skattertårnet, forsvundet tårn i Svendborg, har ligget ved Færgevej-Tuxensvej. Stednavneforskerne afviser en forbindelse til Skadegård = Scathægarth, som Johs. Olsen antog i 1926.


Når den røde hane galede over Svendborg - "Her går det godt Fru Kammerherreinde ...."

| | |

Museumsinspektør Johs. Olsen (1870-1933)Museumsinspektør Johs. Olsen (1870-1933)Af museumsleder Johs. Olsen (7.9. 1927 i Svendborg Avis) 

Ildløs skabte især i gamle dage i reglen skræk og uhygge blandt en bys befolkning, mest vel nok, når ilden udbrød ved nattetid og folk ved vægterens brandråb vækkedes af søvnen og så ildskærets flakkende belysning, hørte støjen af folk, der stormede af sted med brandspande, og sluffer med vandtønder, der raslede gennem gaderne.


Svendborg Assistens-kirkegård

| | |

Jensigne Marie Busch (1852-1934) - ung pige hos digteren H.C. AndersenJensigne Marie Busch (1852-1934) - ung pige hos digteren H.C. AndersenSvendborg Assistens-kirkegård

M.J. Albjerg (18..-1962)

Anonym

Anonym

Anonym

Anonym

Anonym

Anonym

Anonym ....dolf (Norge 1856-1930)

Anonym

Anonym  ... Andersen

Anonym

Anonym


Jørgen Blome i Svendborg - en stridbar adelsmand

| | | | | |

Blome slægtenBlome slægten E.B. 2.3. 1589E.B. 2.3. 1589Blandt de adelige, der 1590 var i Svendborg, nævner biskop Jacob Madsen, en Jørgen Blomme. Ifølge bispens visitatsbog var han bosiddende i Sankt Nicolai sogn. I modsætning til et par andre adelige i Svendborg på den tid, Oluf Urne og Hans Eriksen, der ifølge bispen begge "levede på polsk" - Oluf Urne "met 1 Quinde aff Julland" og Hans Eriksen havde "(en Boelskab hos sig)",  så havde Jørgen Blomme familie og børn. Det fremgår af Eiler Brockenhuus' kalenderoptegnelser 2.


Svendborg Sparekasse 1852-1952

| | | | | | | | | | | |

Sparekassen for Svedborg og OmegnSparekassen for Svedborg og Omegn Svendborg omkring 1850Svendborg omkring 1850Det var i tranlampernes, byportenes og laugsvæsenets tid, at arbejdet med oprettelsen af en sparekasse for Svendborg og omegn blev taget op. Men man stod overfor et tidehverv, hvor gamle skranker med aarhundreders tradition bag sig stod for fald, og hvor nye retningslinier i samfundslivet var ved at tage form.


Grosserer Sophus Nielsen, Svendborg

| |

Møllergade 70, SvendborgMøllergade 70, SvendborgGrosserer Sophus Nielsens kolonial en gros forretning, Møllergade 70, Svendborg, var en af Svendborgs ældste købmandsgaarde, grundlagt 1767. I 1907 overtog  grosserer Sophus Nielsen, firmaet, der havde blandet købmandshandel og før i tiden landbrug samt et stort brændevinsbrænderi, i 1917 gik det over til kun at have en gros kolonial og kaffebrænderi. Firmaet havde filial i Rudkøbing og desuden agentur og lager i Ærøskøbing samt pladsagentur i Marstal.

 


Af Møllergades saga

| | | | | | | |

Svendborg ca 1820Svendborg ca 1820 Møllergade ved TorvetMøllergade ved TorvetAf museumsleder Johs. Olsen [Udat. formentlig 1920'erne] 


Svendborg Handelsstandsforening 1878-1928

| | | | | | | |

Formænd Svendborg HandelsforeningFormænd Svendborg HandelsforeningSvendborg Handelsstandsforening kan den 17.oktober 1928 fejre sit 50 års jubilæum, idet købmændene i året 1878 den 17. oktober, stiftede en handelsforening med det formål for øje at den samlede stand gennem en sådan forening ansås for bedre at kunne varetage og virke for standens interesser i fællesskab, end dette var muligt for den enkelte købmand at gøre, og det følgende skulle da give et billede, dels af at dette formål er lykkedes, dels fortælle lidt om de siden oprettelsen forløbne år.


Anne Hvides Gård i Fruestræde

| | | | | |

Anne Hvides GårdAnne Hvides GårdAf museumsleder Johs. Olsen [Svendborg Avis udat (ca 1925).]

Med undtagelse af vore to sognekirker er der i Svendborg ingen bygning mere, som i alder kan måle sig med den nuværende museumsbygning, Anne Hvides gamle gård i Fruestræde; den eneste, som i henseende til alder kan nærme sig, er Gerritsgade 27; men den er dog næppe ældre end omkring ca. 1600-1640.

 

 


Udgiv indhold