Grundskole

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Nr. Lyndelse friskole omkring 1873

| | | | | |
Hønseriejer Hans Larsen, DømmestrupHønseriejer Hans Larsen, Dømmestrupved Hans Larsen, Dømmestrup. Jubilæumsskrift 1976
 
Forord.

Den 17. maj 1973 kunne Nr. Lyndelse friskole fejre sit 100 års jubilæum. I den anledning havde Hans Larsen, Dømmestrup bestemt sig til at beskrive historien omkring skolens oprettelse. Igennem længere tid havde han samlet materiale og oplysninger om de mennesker, for hvem det var af største vigtighed at få deres egen skole.


Nr. Åby Friskole

| | |
Amtshistorien for Svendborg og Assens amter. ca. 1931. 
 
Nørre Åby kommune i uddrag

Nr. Åby var delt skarpt i et "kommuneskoleparti" og "et friskoleparti" og et (lille) "realskoleparti".


Skoleplan for Vejstrup Friskole 1857

| |
Vejstrup Friskoles arkiv, Nornesalen, Ollerup

Skoleplan 1


Privatskole i Rejstrup 1868

| |
[Kilde: Amtshistorien. Vinding herred, Avnslev og Bovense sogne.]

Blandt stifterne omtales gårdejer Lars Larsen, Rejstrup, som ofrede meget for denne skole - Den ophørte da der i 1881 oprettedes en kommunal skole i Rejstrup.


Reventlowernes indsats på Grundskolen

| |
Kilde: Aftenskolens historie i Danmark,red. Henning Nielsen. 1987.

Skolereformen af 1814 var grundigt forberedt i en kommission, der nedsattes i 1789 og således arbejdede med sagen i 25 år. Men allerede ved nytårstid 1784 iværksattes  et skolereglement,  der indeholdt nye tanker. Det omfattede skolerne under Brahetrolleborg - fra vestBrahetrolleborg - fra vestgrevskabet Brahetrolleborg på Sydfyn, og iværksætteren var godsets ejer, lensgreve Johan Ludvig Reventlow.


Det offentliges krav til indholdet af den private børneundervisning 1814 til 2001

| | |

"stå mål med" - om det offentliges krav til indholdet af den private børneundervisning 1814 til 2001  

Indledning

I nærværende artikel har jeg søgt at klarlægge, hvilke indholdsmæssige krav det offentlige har stillet til den private undervisning siden 1814. Jeg har i særlig grad undersøgt det for så vidt angår frisko-len, idet denne skoleform meget eksplicit fra sin begyndelse i midten af 1800-tallet har defineret sig som anderledes end den offentlige skole. Helt modsat f.eks.


Rudme Friskole

| | |
Brev fra A. Kr. Jørgensen, Kastrup pr. Gramby.

[Kopi Rudme friskole. Biblioteket for Det folkelige Arbejde. DFL]
Rudme Friskole
   


Ryslinge Friskole 1856

| | |
Historiske optegnelser i Kolds arkiv. Rigsarkivet, formentlig til brug for pjece, udgivet af Selskabet for den danske Almueskole. 

I Ryslinge Sogn oprettedes i Marts Maaned 1856 en Friskole. Da Skolen tog sin Begyndelse talte den 17 Børn. Inden Mai Maaneds Udgang var Børneantallet steget til 23, og i Sommerens Løb voxer Skolen saaledes at den, ved den afholdte Efteraars-Examen talte 32 Børn. Examen afholdtes i November og strax derefter forøgedes Skolen med 9 Børn.
Skolens Udgifter have i Halvaaret fra Marst til September været 184 Rd. af hvilke:


Selskabet for den danske Almueskole

| | |
Forhandlingsprotokol for Selskabet for den danske Almueskole, 1856. LAO

Præst og politiker J.V. BlochPræst og politiker J.V. BlochI Fyns Avis Nr. 271 d. A. findes følgende Indbydelse "At den danske Almueskole ikke kan ophjælpes ved Opførelsen af flere og større Skolebygninger eller ved en Forbedring i Lærernes Løn og borgerlige Stilling, men at den høilig trænger til at tage et aandeligt Opsving ved en tidssvarende indre Reform, er følt og udspredt af Mange baade i og udenfor den danske Bondestand.


Friskolelærer Peder Pedersen, Søllinge

| | | |
Nogle træk af Søllinge Friskoles Historie, nedskrevet af Peder Pedersen ca. 1921.[Indledningen udeladt] 

Som en af de Egne i Landet, hvor Friskolen har faaet en stærk Udbredelse og Tilslutning, kan nævnes Ryslingeegnen, og det er navnlig en enkelt Mands stærke kristelige Vidnesbyrd, der her har beredt Jordbunden for Friskolen. Det er Præsten Vilhelm Birkedal, der i en lang Række af Aar først som Sognepræst i Ryslinge og efter sin Afskedigelse som Sognepræst her, som Præst ved Landets første Valgmenighed virkede paa denne Egn.


Udgiv indhold