Lunde sogn

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Teglværksarbejder P. Svendsen List, Lunde

| | |

I 1989 fik jeg Svend Erik Pryds i Humble til at tage et par billeder af Svendsen List i hans værksted, - han var da oppe i 90'erne.

Teglværksarbejder med plejl og kornskuffeTeglværksarbejder med plejl og kornskuffeSvendsen List er opvokset på egnen og kom i 1926 som graver til Kirkeby Teglværk. Svendsen List fortalte, at han i sit barndomshjem på Egebjerg Bakker fik lært at lave det meste af sit håndværktøj selv, såsom plejl til at tærske korn med, og kornskuffen har han også selv lavet.


Religiøs vækkelse i Stenstrup og Lunde sogne 1831

| | |

Lægprædikant Peter Larsen SkræppenborgLægprædikant Peter Larsen SkræppenborgHøje hvor P. Larsen Skræppenborg holdt forsamling i 1831Høje hvor P. Larsen Skræppenborg holdt forsamling i 1831  Pastor Tommerup - klageskrivelse 1831 over gudelige møder i HøjePastor Tommerup - klageskrivelse 1831 over gudelige møder i HøjeKilde: Breve og dokumenter 1771-1951, Stenstr.-Lunde Præstearkiv, LAO (Se også her)

 

 

 


Datidens skammekrog var nogle huller i forskellig højde i skolens lervæg

| | | | | |

Alfred AbrahamsenAlfred AbrahamsenAf Alfred Abrahamsen

Degneembederne er meget gamle. - Helt ind i middelalderen kan de spores, men betjeningen har tit været mådelig. Klostrene nød gerne indtægten af et sådant degneembede mod at lade det betjene af en discipel fra klosterskolen, men da klostrenes glansperiode ved reformationen her i landet blegnede, blev det latinskolerne, der oftest var en levning af klosterskolerne, som nu sendte sine elever ud at forrette degnetjenesten om søndagen i de landsbykirker, som lå nærmest. Disse degne kaldtes løbedegne.


Lunde Gymnastikforening

| |

Lunde Gymnastikforenings officielle stiftelsesår er 1949. Foreningen havde i 1955 ikke helt styr på tiden forud. Det vides dog, at gymnastikken begyndte allerede i den gamle skytteforening, som i starten var sammensluttet med skytteforeningen i Stenstrup. I 1908 blev den en selvstændig kreds med mejeribestyrer H.P. Nielsen som formand, medens Niels Espelund som delingsfører havde den daglige ledelse af den fra starten stærkt blomstrende gymnastikafdeling. Marquard Jensen, mejeribestyrer Andersen og lærer Poulsen var andre kendte ledere fra de første år.


Gårdejer Rasmus Knudsens dagbogsoptegnelser

| |

( i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde.
 

Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger.

1709 var der saa haard en Vinter at ingen mindedes en saadan.

1831 kom Høsten saa tidlig, at den ny Rug kom til Mølle 24. Juli og den ny Byg 1.August.

1839 den 3. December døde Kong Frederik den sjette Kl.8½ Morgen og samme Dag blev Kong Kristian den ottende udraabt til Konge, Klokken 11.
 Frederik VI


Lunde Bylov

| |

Danske Vider og Vedtægter. Udg. af Poul Bjerge, Thyge J. Søegaard og August F. Schmidt. I´IV. 1904´1938

Danske Vider og Vedtægter.III. p. 222. 
 
1. 1800

Anno 1800 den 17. December vare vi underskrevne forsamlede hos oldermanden Peder Thomsen, Lunde, og da til vort laugs destobedre holdelse vedtoge følgende poster:


Skolevirksomhed i Lunde sogn gennem 250 år

| | | |

Svendborg Avis  15. august 1931
Af Jens Therkelsen


Lunde sogn

| | | | | | |

Lunde byLunde byDamgårdDamgårdKærsgård i Lunde byKærsgård i Lunde byLundegårdLundegård

Lunde skole og sognegård (nu kursuscenter)Lunde skole og sognegård (nu kursuscenter)Udsmykningen ved Lunde skoleUdsmykningen ved Lunde skole


Lunde Kirke

| | | | |

Beskrivelse i Trap Danmark, Svendborg Amt (1957), Lunde sogn, side 693 

Lunde kirkeLunde kirke

 Lunde kirkeLunde kirke

 kirkerumkirkerum

 PrædikestolPrædikestol

 DøbefontDøbefont

 Gl. altertavleGl. altertavle


Udgiv indhold