Historisk samler Hans de Hofmann (1713-93)Hans de Hofman, 1713-93, Amtmand, historisk Samler. Han fortsatte "Danske Atlas" efter at svogeren Erik Pontoppidan var død. Hofman forfattede i det væsentligste 4.-6.- del (1768-74) og medvirkede ved udarbejdelsen af 7. og sidste del (1781). Han kendes også som udgiver af Hofmans Fundatser (1755-80).

Pro Memoria

Svendborg Latinskole (nr. 4 på Resens kort fra 1670)Eilif Bøgebjerg: Lærerpersonalet ved Svendborg Latinskole: 

Læs også Anders Pedersen Perlestikkers levnedsbeskrivelse

og Johs. Olsen: Den gamle latinskole i Svendborg 

og Johs. Olsen: H.C. Andersen og Svendborg

og om Degnekår i Sunds herred 1690
Hørerne.

Sognepræst i Bjerreby J.G. Møller (1779-1840)Svendborg Amts første landøkonomiske
Selskab blev stiftet paa Taasinge.....

Af K. K. Hansen

Resens kort over Svendborg købstad 1670Af sognepræsterne Gregers Hiort, kaldet 1730 til Vor Frue og Nikolaj Reiersen, kaldet 1741 til St. Nicolai.
Svendborg 29. juli 1743. Kilde: Nyborg Amt 1743, side 1103ff. Topografiske Samling. LAO.

Til det af Höÿædle og Velb. Hr. Conferentz Raad og Amtmand Adeler reqvirerede Posters oplÿsning indsendes fölgende Berætning angaaende Svendborg.

Sankt Nicolai kirke i SvendborgAf sognepræst Hans Hellevad, Sankt Nicolai kirke, Svendborg 1690. Kapellan 1669, afløste faderen Lauritz Nielsen Hellevad i 1677. Hans Hellevad døde 1691.

Sogne Præsten til St: Nicolai Sogn i Svendborrig

1. Pastores à tempore Reformationis, haffver Jeg eÿ kundskab om flere, end disse effterskreffne:

Svendborg Latinskole Svendborg Latinskole (2) Svendborg Latinskole (3) Svendborg Latinskole (4) Svendborg Latinskole (5) Svendborg Latinskole (6)

Om rektorens løn ved Svendborg Latinskole 1667

Skollemesters Jndkomst, först:
Landgilde aff En gaard J Veÿstrup schÿlder Aarlig, Rug En örtte, Biug Et pund, Are: En örtte, Smör En otting, Boelgalt En, gies thoe, Höns fire.

Kilde: Sunds herreds jordebog 1668. Fyns bispearkiv, indkomne breve fra Sunds herred (LAO)

Øster Skerninge degneskole Degnestolen i Bjerreby kirkeDegnen havde stort set ikke bedre forhold end bonden, skønt han i reglen var student og havde siddet på skolebænk sammen med mangen præst, ikke uden håb om, at kjole og krave skulle skaffe ham "brødet".

Degnestolen i Bjerreby kirkeI henhold til kirkeordinansen fra 1539 skulle sognene "i nærheden af købstæderne" tage deres degn fra byernes latinskoler, og det blev efterhånden regel, at degneembederne indenfor en omkreds af 2 mil fra købstæderne betjentes af lærere eller elever fra disses latinskoler, der så oppebar embedernes indtægter. Disse degne kaldtes løbedegne i modsætning til de fast bosiddende sædedegne. Ofte besørgedes løbedegnenes tjeneste dog af en stedfortræder, der boede i sognet, en såkaldt substitut.

Øster Skerninge degneskole Øster Skerninge degneskole Ved en forordning af 23.1.1739 forsøgte kongen for første gang at gennemføre en almindelig skolegang på landet og at hæve landsbyskolen til et forsvarligt niveau; det lykkedes dog kun delvist, idet det ved plakat af 29.4.1740 overlodes til lodsejerne at afgøre, hvorledes ordningen skulle realiseres.