Breve

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Registre over alle Lande nr. 1 - Fyn 1523-1546

| | | | |

Kong Frederik IKong Frederik I Kong Christian III DK B17 1467-1546DK B17 1467-1546Indeholder ekstrakter og kopier af åbne breve. Afskrift fra Christian 4.s tid foretaget af Niels Krag, der var kancellisekretær 1596-1603, og er identisk med afskriften Registre nr. 4. Som forlæg har antagelig tjent originale (nu tabte) registraturer.


Tegnelsesbog 1471 - 1512

| | | | | | |

Kong Christian I og dronning DorotheaKong Christian I og dronning Dorothea Kong Hans med sønnen Christian II i baggrundenKong Hans med sønnen Christian II i baggrunden DK 232 1471-1512DK 232 1471-1512 DK 232 1471-1512DK 232 1471-1512 DK 232 1471-1512DK 232 1471-1512Statens Arkiver oplyser følgende om kilden: Tidsangivelsen er omtrentlig. Omfatter perioden 1471, 1481, 1486 - 1512. Samtidig original, ført med vekslende hænder, deriblandt Ove Billes og Andreas Globs. Udgivet i Danske Magazin 4. R. II, 144 - 70, 272 - 301. Kopier af adelsbreve 1450 - 1513 se Registre over alle Lande nr. 1 Kopier eller ekstrakter af pante- og lensbreve 1463 - 1513 se Christian 3.s lensbog 1544 - 48. Kopier af lensbreve 1467 - 1513 se Registre over alle Lande nr. 1 og 4. (Ref: Vejledende Arkivregistratur I, s. 16).


Kong Christian II.s Registre 1513-1523 - Fyn

| | | | | |

Kong Christian II med sin fader kong Hans forrestKong Christian II med sin fader kong Hans forrest Christian II.s RegistreChristian II.s Registre Christian II.s RegistreChristian II.s RegistreChristian (Christiern II) II 1/7 1481-25/1 1559. Konge født på Nyborg slot. Forældre Kong Hans og Christine af Sachsen. Blev opdraget delvis i borgerlige forhold og tidlig vænnet til deltagelse i regeringen. 1506-12 styrede han Norge kraftig, men egenmægtig. Efter at han 1513 var blevet konge, kom han hurtigt i et spændt forhold til adelen, især efter Torben Oxes henrettelse.


Erik Ottesen Rosenkrantz' mageskiftebrev til Kærstrup på Tåsinge 1573

| | | |

RosenkrantzRosenkrantzErik Ottesen Rosenkrantz, 1519-75, til Valsøgaard, Arreskov, Kjærstrup, Rigsraad, var Søn af Otte Holgersen
Rosenkrantz (d. 1525) og saaledes Broder til de bekjendte Rigsraader Holger og Jørgen Rosenkrantz. Efter Forældrenes tidlige Død blev han opdragen hos sin Morfader, Jesper Ganz til Putlitz i Brandenborg. O. 18 Aar gammel vendte han tilbage til Danmark. En Tid lang synes han at have holdt Hus paa Brødrenes Fælleseje Næsbyholm.

 

 

 


Ørkild by

| | |

 Ørkild by 1537Ørkild by 1537Ørkild FangØrkild Fang Ørkild by   -Nyborg len 1542Ørkild by -Nyborg len 1542 Ørkild by   -Nyborg len 1542 (2)Ørkild by -Nyborg len 1542 (2) Ørkild by   -Nyborg len 1542 (3)Ørkild by -Nyborg len 1542 (3) Lige nord for Svendborg - på vej ud ad Nyborgvej - passerer man et af Danmarks største voldsteder, Ørkild Slot. I juli 1534, midt under borgerkrigen kaldet Grevens Fejde, fik Svendborgs borgere med borgmester Hans Skriver i spidsen udløsning for årtiers opsamlet had til den daværende slotsherre: Odensebispen, der havde slottet som len fra kongen.


For kommissionsdomstolen 1771-72

| | | | |

Poul Abraham LehnPoul Abraham Lehn Jens LangeJens Lange Rødkilde før 1854Poul Abraham Lehn til Hvidkilde blev den 20.


"Generalens" optagelse i Det kongelige danske Landhusholdningsselskab 1803

| | | | | |

    Medlems-patent Kgl. Landhusholdnings selskab 1803Medlems-patent Kgl. Landhusholdnings selskab 1803Tranekær Slot 1855Tranekær Slot 1855"Generalen" greve Frederik Ahlefeldt-Laurvig, besidder af grevskabet Langeland 1791-1832"Generalen" greve Frederik Ahlefeldt-Laurvig, besidder af grevskabet Langeland 1791-1832Landhusholdningsselskabet er stiftet 29.1. 1769 med det formål ved priser og præmier at opmuntre landmænd, kunstnere og handelsmænd. Landhusholdningsselskabet, hvis fulde navn er Det kongelige danske  Landhusholdningsselskab, fik hurtigt en central placering som det første af de landøkonomiske selskaber, idet de følgende især stiftedes i tiden efter år 1800.


Fastelavnsløjer i Kerteminde "til Guds store fortørnelse"

| | |

"Fastelavn skydes i strande" Kerteminde"Fastelavn skydes i strande" KertemindeEfter reformationen i 1536 blev fastelavnsskikkene i Danmark ivrigt bekæmpet af kirkelige og verdslige myndigheder, da de som andre folkelige festtraditioner blev anset for et papistisk og hedensk levn. - Men fastelavnsskikkene var meget vanskelige at udrydde, da befolkningens behov for adspredelse i den lange ensformige vinter var stort. I København var fastelavnsskikkene blandt den voksne befolkning alm.


Maren Spillemands

| | | |

Højesteret under forsæde af KongenHøjesteret under forsæde af KongenDen sidste retslige hekseproces  i Danmark fandt sted i Thisted i 1696-98. Her blev de anklagede personer frifundet, mens de "besatte", der havde udpeget heksene, blev retsforfulgt som bedragere. En af de implicerede Maren Spillemands blev ved højesteret dømt til  livslang forvaring i Odense Hospital.


Landsbyskomageren

| | | | |

Skomager på sit værkstedSkomager på sit værksted Se også Skomagerregnskab fra Kværndrup 1663


Udgiv indhold