Kirkeladen i Skårup indrettet til hospital 1652Hospitaler var tidligere milde stiftelser, som på engang tog sig af syge og fattige og af gamles pleje. I 1542 blev der givet nærmere regler for dem. De skulle have hospitalsmestre eller forstandere, som skulle lede deres drift og sørge for lemmernes pleje, og de skulle stå under stiftsøvrighedens tilsyn.
Lemmerne var for største delen fattige og hjælpeløse, men mere velhavende kunne dog købe sig pladser i hospitalerne. Lemmerne fik kost og logi, nogle steder dog kostpenge.

Øster Skerninge degneskole Øster Skerninge degneskole Ved en forordning af 23.1.1739 forsøgte kongen for første gang at gennemføre en almindelig skolegang på landet og at hæve landsbyskolen til et forsvarligt niveau; det lykkedes dog kun delvist, idet det ved plakat af 29.4.1740 overlodes til lodsejerne at afgøre, hvorledes ordningen skulle realiseres.

Stågerup by ca 1798Colloquii-gården i StågerupI 1572 befalede kong Frederik II, at Kollokvie -gården i Stågerup skulle være "for Sunds Herreds Gejstlighed". Samme gård, "der hidindtil haffuer fuldt Prousten i Sunds Herridt" blev ved mageskifte med kronen i 1633 tillagt Holger Rosenkrantz, ejer af Skjoldemose. I den forbindelse tilgik der samme år fra kong Chr.

Oplysningerne hidrører fra arkivaliegruppen "Regnskaber før 1559" på Rigsarkivet, hvor der opbevares en række jordebøger for bispeborgen Ørkild ved Svendborg og Nyborg Len. Jordebøgerne omfatter årene 1531, 1537, udateret og 1542.

Præster i Sunds herred 1748 forfattet af provst Vitus Bering, Ollerup (Liber Copiarum 1565 (LAO)

Vitus Bering, Ollerup-Kirkeby sogne, indsat 1709
Clemen Jessen, Kværndrup sogn, indsat 1715
Anders Riegelsen, Øster Skerninge-Hundstrup sogne, indsat 1727
Peder Duus, Egense sogn, indsat 1729, forflyttet 1735 til Sørup-Sankt Jørgens sogne

Provster i Sunds herred 1536-1753 efter Liber copiarum 1565 (LAO)

1536-1549 Magister Hans Gaas, Svendborg "i 13 Aar"
1549-1572 Christian Skrok, Svendborg "i 23 Aar"
1572-1587 Hans Eskildsen , Svendborg "i 15 Aar"
1587-1603 Christen Jacobsen Aalborg, Kværndrup "i 16 Aar"

Majtræ 1794 - en af ungdommens festerDen ihærdige optegner af sydfynske folkeminder, stud. theol. Johs. Martin Jensen, Skovsbo, optegnede midt i 1920erne følgende om et fast indslag i fastelavnsløjerne: "Fastelavns Søndag red man til Koks. En dræbt Hane hængtes op ved Benene. Halsen var fedtet ind i grøn Sæbe. Den af de ridende, der naaede at rive Hovedet af den, blev Konge. Men ofte gik der et Par Haner til; idet de blev helt sønderrevne førend at Hovedet naaede at komme af.

Møller og andre hvor navnet indikerer et håndværk eller anden beskæftigelse end landbrug i Sunds herred 1572
Inkluderer ikke Svendborg købstad. Nyborg lens regnskaber fra 1563 til 1600 indeholder flere eksempler på, at en smedebolig overdrages i fæste fra en smed til en anden smed, hvorimod andre håndværkere på landet så godt som ikke omtales.

Kilde: Sunds Herreds Jordebog 1572? (LAO)

Sankt Olufs kilde m. KimergårdI Sunds herreds jordebog 1576 hedder det under Landet sogn: "En gammel Kiergaard S. Olufs Capel stod paa ....". I Øster Skerninge sogn har vi også kendskab til en "Gammel Kiergaard". Således indberetter sognedegnen Peder Knudsen den 28. april 1690 om sine indkomstforhold til biskoppen i Fyns Stift. "Agger Land ehr her noget, som liger iblandt Bymændenes, i 3 Marcher, som følger:" I Korsebjergmarken, den sydligste af sognets 3 hovedvange ned mod Ballen noterer han således: "1 st. Ved gamle Kiergaard 2 skp:".

Mellemklokken fra 14. årh., Vor Frue Kirke, SvendborgSankt Nicolai, Svendborg: "En liden Klocke hoes Alterit"; "Tho maadelig Klocker i Tornit"
Vor Frue, Svendborg: "En liden Klocke hoes Alterit"; "Tho maadelig Klocker i Tornit"
Skårup: ""En liden Klocke hos Alterit"; "En god Klocke i Tornit oc ii (2) smaa".
Tved: "En liden Klocke hos Alterit"; "Tho smaa Klocker i Tornit".