Sunds Herred

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Klokkeengen

Kirkeby Hede 1783Graveren ringer med klokken i Kirkeby kirkeKirkeby kirkeI Ole Worms præsteindberetning fra 1623, som er indberettet af Kirkebys sognepræst Claus Nielsen Juul hedder det: Westen fraa Kirckeby Kircke wed en Aa, sigis at were J gammeldage 3 Klocker Nedersat huorepter Stedet kaldis Klocke Maae". I senere præsteindberetninger fra 1743 og 1768 hedder det, at "Klockerne i Kirchen skal en gang have ringet af sig selv i 24 Timer og derefter nedfalden i Engen, hvor der endnu viises 2de huller, hvori de skal være nedsiunckene".

» læs mere | 5 kommentarer | læs mere

Kirkeby kirke ved alfarvej

[img_assist|nid=630|title=Ollerup Kirke m.

» læs mere | 2 kommentarer | 4 bilag | læs mere

Åbne begravelser i landsbykirkerne i Sunds herred

Skrevet af Hans Nørgaard, Søn, 2014-07-27 09:12 1800 tallet | Dagligliv | Kirke | Sunds Herred

Beretninger ifølge forordningen af 22de febr 1805 og stiftets skrivelse af 9de sept f.a. fra samtlige præster i Sunds herred angaaende gravsteders afskaffelse i landsbykirkerne m.v.

Egense kirkeI Egense kirke var en baroniet Lehn tilhørende aaben begravelse, men ved kirkens reparation i afvigte aar 1811 blev de tvende værende lig i kisterne optagne og forflyttede til det for baroniels eiere indrettede kapel i Sørup. Gravstedet tilkastet og er nu intet begravelsessted mere i Egense kirke og bliver heller ikke (*). Testerer Egense præstegaard den 30te sept. 1812 Dahlstrøm

» læs mere | | læs mere

Musiker og væversvend Marcus Nielsen, Pasop

Hvidkilde Musiker og væversvend Marcus Nielsen

Underdanigst P:M:

» læs mere | | læs mere

Skolevisitats på de sydfynske øer

Drejø skole ca 1930Skolevisitatser i 1913

Drejø Skole 10/9. Lærer Petersen optræder paa en bestemt og tillige elskværdig maade. Der er god orden i skolen. I religion svarede børnene rigtig godt. Flinke i dansk og geografi, ogsaa ganske flinke i regning og retskrivning. Sangen gik ogsaa godt.

» læs mere | 1 kommentar | læs mere

Græsning i Fællesskabstiden

Ollerup bylov 1693Dessignation!
Over nogle erhvervede Tings vidner, Domme og andre Documenter, som er Øster Scherninge vedkommende, og til den ende af samtl. Lodsejere indhendt, som til byens reglementer og vedtægter endnu usvæcket staar ved magt.

» læs mere | | læs mere

Pastor Lars Fogs nodebog ca 1777

Noder i kopibog 1777-1817 - Pastor Lars Fog, Stenstrup (2)

Noder i kopibog 1777-1817 - Pastor Lars Fog, Stenstrup (3)

Noder i kopibog 1777-1817 - Pastor Lars Fog, Stenstrup (4)Lars Fogs noder findes i den k

Noder i kopibog 1777-1817 - Pastor Lars Fog, Stenstrupopibog, han anlagde straks han tiltrådte som sognepræst i 1777 efter faderen Rasmus Davidsen Fog for Stenstrup og Lunde sogne. Noderne findes på de allerførste blade i kopibogen, som dækker årene 1777-1817. Alfred Abrahamsen i Lunde har tilbage i 1970erne skrevet om præsterne i Stenstrup og Lunde sogne. Om Lars Fog skriver han således: "Rasmus Fog var svagelig i sine sidste otte-ti år, og ved at kigge i kirkebogen kan man se, at hans skrift for disse år var meget ubehjælpsom og næsten ulæselig.

» læs mere | | 1 bilag | læs mere

Læse og skrivefærdigheder hos befolkningen i Stenstrup og Lunde sogne omkring 1790

LæsebogStenstrup kirke - i forgrunden ses den gamle kro: Se også her om sundhedskilden, der sættes i forbindelse med Stenstrup kirke

Tømmermand H. Stephensen, Stågerup egen underskriftFortegnelse over de i Sunds Herred udi Steenstup og Lunde Sogne, som kand læse Skrivt og skrive (ca 1790 - kopibog 1771-1817. Stenstrup- Lunde Pastorat. LAO)

Under Løjtved gods - de, som kand læse Skrivt - Jens Poulsen, gaardmand i Steenstrup - ja til at han også kan skrive; Niels Hansen, gaardmand i Rødme - nej til at han kan skrive; Christen Skræder i Lunde - ja til at han kan skrive; Jacob Goldbech, Jndsidder i Hørupgaard - ja til at han kan skrive.

» læs mere | | læs mere

Bog over på Baroniet Lehn forefaldne lejermål 1782-1804

Alimentation, forsørgelse, underhold især i sammensætningen alimentationsbidrag, d.v.s. det faderen påhvilende bidrag til hans uden for ægteskab fødte barns underhold, som i dansk ret indførtes ved forordning af 14. oktober 1763.

» læs mere | | 4 bilag | læs mere