Årets ringSvensk kalender 1469Af Jens Pilegaard, Hillerslev

For dem, der var født og opvokset i landsbyen og levede deres tid der, formede tilværelsen sig fra det ene år til det andet på en ganske bestemt måde. Hver årstid havde sit arbejde, der skulle udføres, både i marken og i gården. Når tiden kom, vidste man hvad man skulle foretage sig.

Bonden graver jorden 1513 Bonden sår sit korn 1513 Bonden hegner sine marker 1513 Landmanden pløjer sine marker 1993

Omslag tegnet af Anton HansenPeter Storm, Middelfart

På en af mine antikvariske jagter fandt jeg:  Thorkil Barfod: Bobler. En Digt-Cyklus. Henrik Koppels Forlag 1920. Det allerbedste er dog undertitlen: Badebreve fra Baaring.

Det er lyriske-humoristiske digte om en ung mand på badeferie i Båringvig. Han er alene og nyder idyllen, indtil den slås i stykker af en småborgerlig familie med en cigarrygende far og en emsig mor samt deres to døtre. Den ældste kedelig og faretruende gifteklar. Den yngste en vildkat med grønne øjne.

Vends Herreds segl, som det kendes fra 1648Peter Storm, Middelfart 

Den ny Middelfart kommune er sjovt nok næsten identisk med det gamle herred. Man kunne have valgt herredets navn som betegnelse for den ny kommune i så fald Vends kommune. Det ville dog have vendt op og ned på for meget. Det er et navn, der for mange er gået i glemmebogen.

Parti fra Oure Parti fra Oure Oure Skole fra 1740 Degneboligen i Oure 1819-93

Juulskov ved indkørselen Ved H. Unkerskov.

Der er fortalt en deel om dette træ. Der har engang været en ejer af gaarden, som for at faa penge havde solgt sig til Hr. Belsebub, naar en tid var gaaet, skulde han afsted. (Der siges, at det var Bagger, det troer jeg ikke, thi han var en meget god og troende herre, men derimod en anden, som de kaldte den gale general.)

Stud. theol. Jens Pilegaard i sit studerekammer Jens Pilegaards manuskript "Hillerslev sogn"I den ældre middelalder fandtes der ingen kroer, men gejstlige og klostre var forpligtet til at modtage rejsende som gæster. Det førte efterhånden til store misbrug, og Erik Klipping forbød da 1282 at gæste nogen uskikkelig. 1283 udstedte han en forordning, der påbød oprettelse af kroer, hvor de rejsende mod betaling kunne få herberge, og forbød at søge ind hos andre, det være sig gejstlig eller verdslig.

Sparekassen for Svedborg og Omegn Svendborg omkring 1850Det var i tranlampernes, byportenes og laugsvæsenets tid, at arbejdet med oprettelsen af en sparekasse for Svendborg og omegn blev taget op. Men man stod overfor et tidehverv, hvor gamle skranker med aarhundreders tradition bag sig stod for fald, og hvor nye retningslinier i samfundslivet var ved at tage form.

Tømrer mester Knud Marius Hansen, Egebjerg Hede Marius Tømrers gamle værksted på Egebjerg HedeKnud Marius Hansen, tømrermester, Egebjerg pr Stenstrup. Født i Egebjerg den 8. februar 1897. Lærte 1911—15 hos faderen, nu afdøde tømrermester H. Chr. Hansen, Egebjerg. Frekventerede vintrene 1914—16 dagkursus paa Teknisk Skole i Svendborg. Arbejdede som svend væsentligst hos tømrermester H. Jensen, Stenstrup, og hos tømrermester J. Mortensen, Ø. Skerninge. Etablerede sig i Egebjerg 1922, idet han overtog den af faderen i 1890 grundlagte forretning.

Møllergade 70, SvendborgGrosserer Sophus Nielsens kolonial en gros forretning, Møllergade 70, Svendborg, var en af Svendborgs ældste købmandsgaarde, grundlagt 1767. I 1907 overtog  grosserer Sophus Nielsen, firmaet, der havde blandet købmandshandel og før i tiden landbrug samt et stort brændevinsbrænderi, i 1917 gik det over til kun at have en gros kolonial og kaffebrænderi. Firmaet havde filial i Rudkøbing og desuden agentur og lager i Ærøskøbing samt pladsagentur i Marstal.

Ryslinge Højskole ca 1950 Fotoalbum Ryslinge Højskole ca 1950 Forstander G. Damgaard NielsenFra John Quist har vi modtaget et gammelt album, angiveligt stammende fra Ryslinge Højskole i forstander G. Damgaard Nielsens tid. En mulig datering kunne være sommeren 1951, eftersom forstanderparret blev gift 3.