1700 tallet

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Adelige begravelser på Brahetrolleborg kirkegård

| | | | |

BrahetrolleborgBrahetrolleborg Brahetrolleborg kirkeBrahetrolleborg kirke Brahetrolleborg gamle kirkegårdBrahetrolleborg gamle kirkegårdDa Hr Kammerherre Grev Ditlev Christian Ernst Reventlow, Ridder af Dannebrogen, i Sommeren 1817, foretog en Hovedreparation paa Brahetrolleborg Kirke, og opförte et nyt Vaabenhus ved sammes vestre Gavl, befandtes, at Bielkerne og Gulvet over Ligene af den Trolleske Familie, som vare nedsænkede under Gulvet i Kirkens vestre Ende, vare forraadnede, og ikke uden en kostbar reparation og stor Uleilighed kunde istandsættes; saa i Betragtning heraf besluttede Hr Greven sig til, at lade bemeldte Liig nedsætte i Jorden i sin egen Familiebegravelse paa Kirkegaarden, i den nordøstlige Side


Hvor var henretterstedet?

| | | |

Vårø med MonnetVårø med Monnet I 1754 blev Kirsten, afgangne Rasmus Skomagers i Bjerreby henrettet "ude paa Maanen paa en Höÿ lige ud for Skovballe". Det tolker Valdemar Jensen i 1982 (Tåsinge rundt, side 106)  derhen, at henrettelsen må være foregået på den lille moræneø Vårø Knude - den yderste spids af Monnet mod syd.  Den tidligere arkivleder Erik Hansen er dog lidt skeptisk over for den tolkning. Han mener at der snarere må være tale om måske Søby Monnet. Ved at læse videre i Valdemar Jensens bog, side 107, kommer vi måske endnu nærmere en forklaring?


Brandøvelse i 1786

| | |

Algade i Middelfart med ApoteketAlgade i Middelfart med ApoteketAf Peter Storm, Middelfart

En fremmed rejsende overværede den 30. juli 1786 en brandøvelse på torvet i Middelfart og blev så imponeret, at han under mærket ”F.” skrev et længere stykke i datidens fynske avis, der udgaves to gange ugentligt fra Odense. Borgerne var dengang pligtige til selv at stille et brandkorps på benene og anskaffe de fornødne redskaber.


Stenstrup-Lunde præsteembede - skifteprotokol 1786-1811

| | | | | |

Stenstrup-Lunde præsteembede - Skifteprotokol 1786-1811Stenstrup-Lunde præsteembede - Skifteprotokol 1786-1811 Stenstrup-Lunde præsteembede - skifteprotokol 1786-1811 - registraturStenstrup-Lunde præsteembede - skifteprotokol 1786-1811 - registratur


Øster Skerninge Præstegård - Fæsteprotokol 1787-1893

| | | | | |

Øster Skerninge Præstegård - Fæsteprotokol 1787-1893Øster Skerninge Præstegård - Fæsteprotokol 1787-1893Ballen-Skerninge 1806Ballen-Skerninge 1806 Øster Skerninge Præstegård - Fæsteprotokol 1787-1893 - RegistraturØster Skerninge Præstegård - Fæsteprotokol 1787-1893 - Registratur


Skriverkarlen på Valdemars Slot

| | | | |
Ambrosius EgenAmbrosius Egen  Forår på Valdemars SlotForår på Valdemars SlotVed vejen mod Bregninge på Tåsinge står Ambrosius Egen, der umiddelbart leder tanken hen på digteren Ambrosius Stub (1705-58), der i to omgange var ansat hos Niels Juel på Valdemars Slot. Fra 1738-41 skulle Stub bistå med at føre godsets regnskab, senere blev han forfremmet til sekretær. Niels Juel var en driftig landmand, der i bogstaveligste forstand havde eget skib i søen, som vel også er blevet benyttet ved den omfattende smuglerhandel godsejeren drev med Ærø som dengang hørte til hertugdømmet Slesvig.

Sognepræsten på Strynø

| | | | | | |

Kong Christian IIKong Christian IIStrynø præsten Jørgen Saabÿe indberettede i 1748 til provst Vitus Bering i Ollerup: "Fortegnelse paa de Præster, som haver været til Strÿnöe Meenighed, at regne fra Reformationen til d. 24 Julii 1748. Strÿnöe blev bevilget at holde Præst, da dets Beboere efter at have hört til Rudkjöbing, Aar 1518 i Kong Chr 2 Tiid, var Aaret efter Reformationens Begÿndelse i Tÿdskland, og 12 Aar förend dends Jndförelse i Danmark.


Gejstlige skifteprotokoller - Sunds herred 1684-1738 og Gudme herred 1689-1772

| | | | |

Skifteprotokollen for Sunds herred har været vandskadet, hvorfor der dels mangler sider  og dels kan der være vanskeligheder med at tyde teksten.


Biavl i Nyborg Amt 1743

| | |

Ringe MuseumRinge MuseumBierne tog en generalement stor skade i dend stærke Vinter vi havde 1740, da Endeel forgik, dog findes nogle faa hos Bønderne hist og her, som bruges til afsætning imellem indvaanerne i Landet, og siden Handelen med Miød er nu ikke nær som tilforn i brug, da mand ikke skiøtter saa meget at drikke miød formedelst dens usundhed, da dog de gamle meente Contrarium [tværtimod].


Thurø - maritime sager - godserne Egeskov, Langeland, Tåsinge og Broholm

| | | | | | |

Greve Ulrik Frederik GyldenløveGreve Ulrik Frederik Gyldenløve Ulrik Frederik Gyldenløves skilsmisse dom 1670Ulrik Frederik Gyldenløves skilsmisse dom 1670 Kong Frederik 3 (1648-1670)Kong Frederik 3 (1648-1670)I 1674 overtog greve Ulrik Frederik Gyldenløve, Thurø efter greve Conrad Reventlow. Ulrik Frederik Gyldenløve var søn af kong Frederik III og dennes frille, den holstenske Margrethe Pape. Fire år før Ulrik Frederik fik skøde på Thurø, lod han sig skille fra den i litteraturen kendte Maria Grubbe til Tjele.    


Udgiv indhold