1700 tallet

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Kvægpesten i 1740erne

| | | | |

 Optegnelser om kvægpestenOptegnelser om kvægpestenPesttjørn på Skamby kirkegårdPesttjørn på Skamby kirkegårdAo 1745 om Foraaret begÿndte Dend elendige og stÿrtende Död blandt Horn=qvæget först paa Trolleborg, som saa siden meer og meer udbredede sig i heele Fÿen.

Ao 1746 Blef det ved med den stÿrtende Död blant Kreaturerne; Dog var /: Gud skeelof :/ alting i god Priis og Menskene Sunde.

Ao 1747 Döde endnu Kreaturerne mange steder anden gang efter at paa adskillige steder hafde faaet nogen tillæg. Bönderne bleve efter gifne endeel skatter.


"Ting Stæder og Herreder " - Nyborg Amt 1743

| | |

I/ Windinge Herret

1/ Tinghuuset for Windinge Herret staar i Odense Amt, Aasum Herret paa Rönninge Sogns grund ikke langt fra Langeschous Kroe. At Tinghuuset staar i Odense Amt kommer deraf at Windinge Herret i Nÿborg Amt er lagt til Bierre og Aasum Herreder under Odense Amt. Tinget holdes om Löverdagen.

HolckenhavnHolckenhavn RavnholtRavnholt2/ Holchenhavns Birk som er et Baroni. Tinghuuset staar ved Gaarden.

3/ Ravnholt Birk, som bestaar af Herrested Sogn; Tinghuuset staar i Herrested Bÿe.

 

 


"Om Havets Producter" - Nyborg amt 1743

| | | |

Formentlig motiv fra BirkholmFormentlig motiv fra BirkholmSom Nÿborg Amt stöder overalt paa Stranden, saa skulde mand forestille sig  at indbÿggerne skulle beflitte sig meere paa Fiskerie end de giör, dog seer mand at det bliver Negligeret, deels af u=videnhed, deels at Landmanden formedelst Agerdörkningen, ikke har tiid at passe det og til deels af fattigdom, at Fiskerne ikke haver den Evne at forskaffe sig Redskab, baade de som er dÿrt at indkiöbe og at vedligeholde, desuden findes her paa de fleeste stæder ikke saa beqvem Grund for Fiskerne, i henseende at Stranden langs Landet, formedelst Grunden har kuns Lav


Den gamle sognefoged i Åstrup

| | | | | |

Nakkebølle og Åstrup MølleNakkebølle og Åstrup MølleAf førstelærer V. Würden Pedersen (1929)

De rigtig gamle i Åstrup sogn kan endnu huske "den gamle Sognefoged"; men det yngre slægtled ved ikke engang, hvem der sigtes til med det udtryk. Sognefogden Rasmus Nielsen fødtes i året 1786 på gården Grøndal, som dengang lå, hvor vejen nu fra Fåborg- Svendborg landevej går op til Åstrup mølle.


Sognepræst Christian Andersen Spleth 1764-94 - Skårup

| | |

Friskolelærer Rasmus HansenFriskolelærer Rasmus Hansen Pastor Christian Spleths kollatsbrev 1764Pastor Christian Spleths kollatsbrev 1764Skårup kirkeSkårup kirkeAnno 1794, den 23. januar døde sognepræsten for Skårup menighed, velædle og velærværdige, nu hos Gud saligen hr. Christian Spleth i sit alders 63. år, efter at han havde forestået dette embede i 29 år, og blev begravet i Skårup kirke den 30. samme måned.  Sådan står der at læse i Skårup kirkebog, han kom til Skaarup i 1764 , og ifølge Gorm Benzon kaldtes han på egnen gerne "Hæsblæs". Og "han var en vældig maner", skal vi tro de beretninger som slagter Jens Mortensen, har overleveret til friskolelærer Rasmus Hansen, Vejstrup.


Kabeleed

| | | |

Kabeleeds AgreKabeleeds AgreDyrlæge Peder Jensen: "Det andet led her skal omtales stod over Svendborg landevejen i sogneskellet mellem Kværndrup og Lunde sogne. Det fandtes der ved afslutningen af udskiftningen i Lunde sogn 1795 og kaldtes da Cappel Led. Der findes umiddelbart her ved landevejen og sogneskellet et hus og en smedie, der i daglig tale kaldes Kapersmedien, der åbenbart er det samme navn som ledets.


Bybrande i Ollerup

| | |

Ollerup byOllerup by ToftegårdenToftegården SlotsgårdenSlotsgårdenAo 1778 Dom xiv p. Trin. under Sangen før Prædiken til sidst Tieneste kom Ild ... hos Niels Pave i Ollerup og afbrændte hans og Jørgen Hemedrups Gaard af Hvidkilde Gods og Anders Slots Gaard af Egeschovs, den sidste .. Slots Gaarden blef bygt paa same sted som før, men Jørgen Hemedrups kom ud paa Guld Hoved og fik en god Indhegning. Niels Pave kom i Toftegaarden og Toftemanden Mads Brun fik en nye Gaard bygt ved Aahuuset, og al hans Jord for sig selv.


Sagn fra Vejstrup

| | | | |

Gårdejer og politiker Hans Christensen; VejstrupGårdejer og politiker Hans Christensen; Vejstrup TiselholtTiselholt Friskolelærer Rasmus HansenFriskolelærer Rasmus HansenFortalte af gårdmand Hans Christensen. Af friskolelærer Rasmus Hansens efterladte optegnelser.


Bykæppen fra Davinde

| | |

Davinde bystævneDavinde bystævneBysens bræt på Drejø i Edvard Broholms stregBysens bræt på Drejø i Edvard Broholms streg Bysens KæpBysens KæpAf museumsinspektør Chr. M.K. Pedersen

Et særdeles interessant aktstykke ejer museet i en bykæp fra Davinde 1741. Kæppen er af egetræ og 62 cm lang. Den har fire sider, af hvilke de to er 2 cm og de to 1½ cm brede. På en af de smalle sider står foruden årstallet 1741 navnene på 15 bymænd, på den ene af de lidt bredere sider står der KH (d.e. Kohaven) og et tal, svarende til hvert af navnene, på den anden BM, (d.e. Bymarken) og lignende tal. Den fjerde side er uden indskæringer.


"Den gamle skole" i Søllinge

| | | | | |

Søllinge kirke og "den gamle skole"Søllinge kirke og "den gamle skole" Søllinge skole (Opf 1793)Søllinge skole (Opf 1793)Søllinge gl SkoleSøllinge gl SkoleDen gamle skole er bygget i 1793. Komtesse Louise Charlotte Sehestedt Juul, fra Hellerup Gods, skænkede penge til opførelse af en skolebygning ved siden af kirken. Før den tid havde skolen til huse i kirkens tårnrum. Skolestuen i kirketårnet er nu våbenhus. Det gamle våbenhus og udgangen på kirkens sydside er revet ned.

Søllinge gl. skoleSøllinge gl. skoleLærer i Søllinge David Schjær JacobsenLærer i Søllinge David Schjær Jacobsen Søllinge BystævneSøllinge Bystævne


Udgiv indhold