1600 tallet

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Kong Christian 5's død og begravelse 1699

| | | |

Christian 5 og Frederik 4 sarkofag i Roskilde DomkirkeChristian 5 og Frederik 4 sarkofag i Roskilde Domkirke

Angl Sal Kristian den Femtes død 1699. [Fyns Biskop. Stiftets almindelige breve 1698-1726. Rigsarkivet/Landsarkivet. Odense]
Os elskelige velædle oc velærværdig Doct: Thomas Kingo, Biskop over Fyens Stiftt
Frederich den Fierde af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Dÿtmersken, Grev udi Oldenborg og Delmenhorst.

Den hellige kilde i Frørup

| | | | | |

Regissekilden i FrørupRegissekilden i Frørup

Den hellige kilde i Frørup af plejer i Middelfart H. Jac. Hansen. Fynsk Hjemstavn, 1931, side 79
Nedenstående er dels efter en gammel dagbog, begyndt 1822 af min oldefar, skomager Hans Hansen, Frørup, dels efter oplysninger fra min moder, som hun kan huske det for ca. 60 år siden. [ca 1871]

Om herberg, kro virksomhed og gæstgiveri på og relateret Fyn i renæssancen

| | | | | |

Om indkvartering og logi mulighederne for de rejsende i renæssancen. Standsmæssigt fra Konger til almindeligt rejsende. Billede af kronens Rugård vandmølle hvor der 1629 var herberg


Om det fynske færgeri og overfarts ruter i renæssancen

| | | | | |

Artiklen omhandler det fynsk relaterede færgeri, primært i renæssancen, også toldfunktionen, der blev søgt undviget, men var tilknyttet og blev udbygget i renæssancen 


Register over rektorer og degne 1616-1730

| | | |

Kaldsbrev 1585 for medtjener i Kjerte Christen KnudsenKaldsbrev 1585 for medtjener i Kjerte Christen Knudsen


Rantzausholms historie fortalt af magister Peder Lucoppidan

| | | | | | |

Familien LucoppidanFamilien LucoppidanRantzausholm 1590Rantzausholm 1590Rantzausholm 1660Rantzausholm 1660Brahetrolleborg ladegård 1901 (Rekonstruktion af Kaj Lykkes ladegård fra 1655)Brahetrolleborg ladegård 1901 (Rekonstruktion af Kaj Lykkes ladegård fra 1655)Brahetrolleborg set fra ladegårdenBrahetrolleborg set fra ladegårdenEfter reformationen da slige klostere bleve afskaffede, blev dette som andet lagt under kronen. - Hl Henrich Rantzou til Breidenburg etc, kongl. statholder i Holstein, een meget berømmelig, lærd, riig og nafnkundig herre kiøbte dette kloster med tilligende gods af kong Friderich d. 2 for 55000 rdl,  og kaldede det Rantzowholm, vide Genealogiam Rantzovian Witteb. 1586 in 4.


Om de fynske vandmøller i renæssancen af cand. phil Lars Aggeboe

| | | | | | |

Her er der tale om både kronik og kildemateriale, da kilders hoveddata er medtaget, således at interesserede kan drage nytte af dem.


Syn over hovedgården Lindskov - senere Lehnskov - i Egense sogn - år 1697

| | | | |

Kort over LehnskovKort over LehnskovSign Johan Clausen af Assens paa veledle og velb Niels Kaas til Hiortholm, hans vegne og sigr Hendrich Rasmussen Kier af Hagendrup, paa høyædle og velb hl: cammer herre Woldemar Christopher von Gabel til Hvidkilde, hans veigne, fremstillede herfor retten de 4re i dag 8te dage vdmelte siunsmend, nemblig Morten Møller i Veystrup mølle, Hans Clausen, muremester i Skierningballe, Jørgen Jespersen i Østerschierning, oc Peder Juel i Eigense, hvilche berettet oc foregaf, at de hafuer veret paa Lindschow, efter udmellelse her af retten, der siunet oc besigtiget dends brøstfeldighed, saavit som


Klokkeengen

| | |

Kirkeby Hede 1783Kirkeby Hede 1783Graveren ringer med klokken i Kirkeby kirkeGraveren ringer med klokken i Kirkeby kirkeKirkeby kirkeKirkeby kirkeI Ole Worms præsteindberetning fra 1623, som er indberettet af Kirkebys sognepræst Claus Nielsen Juul hedder det: Westen fraa Kirckeby Kircke wed en Aa, sigis at were J gammeldage 3 Klocker Nedersat huorepter Stedet kaldis Klocke Maae". I senere præsteindberetninger fra 1743 og 1768 hedder det, at "Klockerne i Kirchen skal en gang have ringet af sig selv i 24 Timer og derefter nedfalden i Engen, hvor der endnu viises 2de huller, hvori de skal være nedsiunckene".


Sejladsen på Norge

| | | | |

1629 Jesper Jffuerses fich pas, ath maae seigle med sin schude paa Norge

C4 .. ath eftersom os elskel. Jesper Iffuerses borger och jnduoner vdj vor kiøbsted Rudkiøbing paa vort land Langeland, achter vdj thillkommende sommer ath seigle paa vort rige Norge, der samesteds med een sin schude, sin næring at søge och kiøbmandschab driffue; dog vorris told och rethighed aldeelis wforkrenketh j alle maade, och sig iche med for: schude paa nogen de steder at begiffue som vorre fiender sig jnpatrionerit haffue.


Udgiv indhold