1500 tallet

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Sognepræst Lauritz Gorm, Ringe

| | | | |

Lauritz Gorms indberetning til Ole Worm 1623Lauritz Gorms indberetning til Ole Worm 1623  Ringe kirkeRinge kirkeI 1620 blev Laurits Lauritsen Gorm indsat som præst for Ringe og Herringe sogne. Ifølge Wibergs præstehistorie skete indsættelsen den 6. februar. Et embede han bestred frem til sin død 14. maj 1632, kun 44 år gl. - Enken Anna Mulle Nielsdatter og en søn af dette ægteskab, borger og handelsmand i Odense, Niels Lauritsen Gorm lod senere bekoste et epitaf i Ringe kirke til "en evig amindelse" om ham, hvoraf, ifølge pastor Leerbechs sognehistorie (1826) fremgår, at Lauritz Gorm var barnefødt i Søllested præstegård.


Prins Frants

| | | |

Kong Hans og dronning Christine med sønnen FrantzKong Hans og dronning Christine med sønnen Frantz  Segl fra Gråbrødre Kloster i Svendborg 1492Segl fra Gråbrødre Kloster i Svendborg 1492Da kong Hans og dronning Christine i foråret 1511 havde den sorg at miste deres 13 årige søn, Frants, blev der ikke blot holdt en storartet begravelse i Gråbrødre kirke i Odense med rigt offer, sjælebade og gaver til fattige, men der blev samme dag også holdt "Begængelse" for ham i Tranekær kirke, hvor gråmunke fra Svendborg forrettede tjenesten.


Gejstligt gods i Dongshøjrup, Kirkeby sogn

| |

Damgård i DongshøjrupDamgård i Dongshøjrup  Damgård i DongshøjrupDamgård i Dongshøjrup Damgård i DongshøjrupDamgård i Dongshøjrup Østbjerggård i DongshøjrupØstbjerggård i DongshøjrupStuehuset til BækgårdenStuehuset til BækgårdenDongshøjrup by 1795Dongshøjrup by 1795


Svendborg Provsti

| | | |

Ringe kirkeRinge kirke  Ringe sogn - Gudme herreds jordebog 1570Ringe sogn - Gudme herreds jordebog 1570I 1503 hed den fynske biskop Jens Andersen Beldenaks højrehånd i  Svendborg, Peder Hansen. Han havde titel af "Officialis vdi Suinborgh". Det fremgår af et pergamentsbrev udgivet anno 1503 "Lÿdendis adt hand haffuer hördt nogen Vinndisbÿrdt i retthe, huilcke der haffue vundet, atth det Boligh ÿ Gessinge paa Thaasinng haffuer aff Arildtz tijdt Leget til Ringhe prestebordt oc icke thil Ringe Kircke".


Historie om Magleby sogn, Langelands Sønder

| | | | | | | | |

Fynhistorie har modtaget følgende fra Finn Hansen: Den hedder "Familier sat sammen i Magleby sogn 1682-1706" og er egentlig en fortsættelse af arbejdet på Kirkebogen Magleby sogn 1682-1706 og diverse tanker jeg har gjort mig over åre.

Den behandler alle mennesker, som figurer i den ældste kirkebog og hvor det har været muligt, er de sat sammen som familie med børn etc. og med en note i bunden for hver, hvis det har været muligt.


Bysegl fra Middelfart

| | |

Middelfart bysegl 1577Middelfart bysegl 1577Af Peter Storm, Middelfart

Vi kender Middelfarts bysegl fra 1577. Der står i randen: ”1577-MELFAR-BYS-IND-SIEGELL”. Der er afbildet et tremastet handelsskib, idet der ikke umiddelbart ses kanoner.

Hvad kan man lægge i dette segl? Det understreger byens rolle som handelsby. Dels som en station på søvejen mellem Østersøen og Norge. Dels som herredets købstad, hvorfra der kunne eksporteres korn til Norge og importeres trævarer på retursejladsen. Men havde vi overhovedet et så stort handelsskib hjemhørende i byen?


Svendborgs "gamble Ellinge" 1544 og 1558

| | | | |

I 1544 bad Svendborgs borgmester Peder Mogensen byens ældste borgere - ""thisse efftherscrne gamble Ellinge" om at vidne .


Reformationen

| | | | | |

Svendborg Skt. Nicolai kirkeSvendborg Skt. Nicolai kirkeDa kong Christian III efter reformationen, i 1537 fik vedtaget en ny kirkelov, den danske kirkeordinans, var Fyn at dømme efter en deltagerfortegnelse i "Tegnelser o.a. Lande" ene repræsenteret ved Svendborgpræsten Christen Clausen Skrok. Han "underskrev Kirke-Ordinancen saaledes: Ego Christiernus Schrogk, Prædicator Svinborgensis subscribo". [J.V. Bloch: Den Fyenske Geistligheds Historie fra Reformationen ... 1787]. I en fortegnelse over danske studerende ved Universitet i Wittenberg, noterer kirkehistorikeren H.F. Rørdam som en mulighed, at "Christianus Dacus ex Dacia Ottonien. dioc", der blev immatrikuleret den 18.


En hegnsstrid i Egense sogn 1545

| | | | |

Søbo voldsted i Egense sogn med udsigt til HvidkildeSøbo voldsted i Egense sogn med udsigt til Hvidkilde  LehnskovLehnskovLensmand i Holbæk "Marquordt Tidemandt" skrev sig angiveligt til Søbo i Egense sogn i 1545 idet han og flere andre lodsejere i sognet havde klaget til kong Christian III over Hans Norby på Lindskov , som havde ladet opsætte et gærde mellem Egense og Lindskov.


Patronatsretten til Egense kirke

| | | |

Egense kirkeEgense kirke  HvidkildeHvidkildeI 1529 erhvervede Eiler Rønnow på Hvidkilde, patronatsretten til Egense kirke. I 1555 fik Rønnow sine rettigheder til Egense kirke, bekræftet ved at få genoptrykt kong Frederik I's brev fra 1529 i Danske Kancellis brevbog: Tegnelser o.a. Lande 1552-56: "Sligt eth Breff haffuer Eÿller Rønnow, paa Egense Kircke Lydende som her epther følger:"


Udgiv indhold