1500 tallet

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

St. Clara Kloster historie i Odense

| | |

Kongebrev 19.9. 1538Kongebrev 19.9. 1538 De 2 første lutherske biskopper på Fyn i disputDe 2 første lutherske biskopper på Fyn i disputKong Hans, dronning Christine med sønnen FrantzKong Hans, dronning Christine med sønnen Frantz Dronning ChristineDronning Christine Kongebrev 19.9 1538Kongebrev 19.9 1538Navnet "Clareschou" kan stamme fra et St. Clara kloster i Odense, der har ejet jord med en skov. Af kilderne nedenfor kan man se, at der har eksisteret et kloster i Odense allerede fra 1279/1285, kaldet St. Katharina og Jomfru Maria Kloster og et fra 1519/1521, kaldet St. Claras Nonnekloster. Dette St. Claras Nonnekloster blev grundlagt af dronning Christine, men allerede nedlagt i 1538. På stedet kom bispegården til at ligge, og der er fundet spor af klosteret i dens kælder.


Evald Tang Kristensen om Regissekilden i Frørup

| | | | | | |

Evald Tang KristensenEvald Tang KristensenRegissegårdRegissegård RegissekildenRegissekildenOver granerne skimtes Frørup kirkeOver granerne skimtes Frørup kirkeFolkemindeforskeren Evald Tang Kristensen har i Danske Sagn, bd 3, side 225ff (1895) samlet en række optegnelser om den Fyns berømte Regissekilde i Frørup. Om kilden noterer Trap Svendborg Amt (1957), side 904: På Frørup Mark, sv. f. byen er der en Regissekilde (tidl. udtalt Risekilde) og var tidligere et Regisses kapel, der var stærkt besøgte, navnlig ved Skt. Boels Messe (17. juni) og Skt Hans aften. Et "Regisse kildemarked" (omtalt i H.C. Andersen, "Kun en Spillemand") holdtes endnu o. 1878 og endnu o. 1890 blev kilden besøgt for lægedoms skyld. ..


Gadeild

| | | |

Bønder danser omkring 1790Bønder danser omkring 1790Af Peter Storm, Middelfart


Træk af Hellerups ældste historie

| | | |
  1. TidemandTidemand HellerupHellerup  HellerupHellerupMarkvard Tidemand (*) skrev sig foruden til Søbo i Egense sogn også i 1535 til Hellerup i Vinding herred. Tidemand var gift med Karen Bølle - en datter af Eiler Eriksen Bølle og Bild Pedersens datter Anne til Nakkebølle. Efter Markvard Tidemands død i 1550 i Holbæk, hvor hans gravsten stadigvæk er bevaret, indgik Karen Bølle nyt ægteskab med Lage Urne til Rygaard, der døde i 1559.


Da kong Frederik 2 kom i livsfare under en tur over Storebælt

| | |

Kong Frederik 2Kong Frederik 2  Kongebrev 7.9. 1571Kongebrev 7.9. 1571Kongebrev 7.9. 1571 (2)Kongebrev 7.9. 1571 (2)Engang kong Frederik 2 skulle fra Kolding  til København i et meget presserende og vigtigt anliggende, blev han fanget af ismasserne i Storebælt. - Efter at en af kongens betroede mænd uden held havde forsøgt en overgang, prøvede kongen selv at forcere bæltet til vogns, men isen brast, og det var kun med nød og næppe, man reddede kongens liv. - 5 dage senere var Frederik 2 kun nået til Sprogø, hvor der hverken var mad eller drikke at opdrive.


Gadekilden i Ørbæk

| |

Ørbæk by 1833Ørbæk by 1833Ørbæk - uddrag jordebog 1572Ørbæk - uddrag jordebog 1572Plan over Ørbæk by - Overvejsdirektoratet RAPlan over Ørbæk by - Overvejsdirektoratet RA  ØrbækØrbæk Ørbæk - uddrag jordebog 1572 (2)Ørbæk - uddrag jordebog 1572 (2)  Gadekilden ved Ørbæk mejeriGadekilden ved Ørbæk mejeri


Katolsk kapel i Gislev

| | | |
Gislev kirkeGislev kirke  Getsemane fremstilling i Gislev kirkeGetsemane fremstilling i Gislev kirkeGislev kirkeGislev kirkeI 1484 fik sognepræsten i Gislev papir på ved Gudme herredsting, at en ager på Raabierg og "den höffdt mellem Raabierg och Aaseen som ligger till Gisle Prestegaardt" aldrig havde givet anledning til "ildingh" [klage]. Råbjerg lå i Gislev Vestermark, hvor præsten også havde 9 agre "kallis Kapels agre". Ved disse agre har der uden tvivl været en kilde med "livgivende" vand. Om Kapels agrene indberettede sognepræsten  Jacob Christensen i 1623 til Ole Worm. 
 
 
 
 
 

Ørbæk og Svindinge sogne 1554

| | | |

Ørbæk kirkeØrbæk kirkeVij Christian med Guds Naade Danmarckis, Norgis, Vendes og Gothes Konning, Hertug udj Slesvig Holsten, Stormarn og Dÿtmersken, Grefve udj Oldenborg og Delmenhorst, Giöre alle vitterligt, at efterdj oss Elskel: Mester Jörgen Superintendent udj Fÿens Stift, hafver berett for os, Hvorledis at Svindinge Kircke hafver veret Annexe Kirke til Ørbæk Kirke, og haft een Sogne=Præst, Og at een Sogne Præst icke kand giöre slig tilbörlig Guds thienniste paa een dag om Söndagen som hannem burte, og der til med om Vinterdagen er der onde Veÿe med Aar og andet, saa Præsten icke kand der vel im


Sognepræsten på Strynø

| | | | | | |

Kong Christian IIKong Christian IIStrynø præsten Jørgen Saabÿe indberettede i 1748 til provst Vitus Bering i Ollerup: "Fortegnelse paa de Præster, som haver været til Strÿnöe Meenighed, at regne fra Reformationen til d. 24 Julii 1748. Strÿnöe blev bevilget at holde Præst, da dets Beboere efter at have hört til Rudkjöbing, Aar 1518 i Kong Chr 2 Tiid, var Aaret efter Reformationens Begÿndelse i Tÿdskland, og 12 Aar förend dends Jndförelse i Danmark.


Rynkebygård

| | | | |

RynkebygårdRynkebygårdVed Otte Krags mandtal over jordegods i Nyborg len i 1658 var der 19 små og store gårde i Rynkeby ejerlav i Ringe sogn. Og kredsen af lodsejere fordelte sig med Kronen - 3 gårde, Boltinggård 6 gårde, Krumstrup 3 gårde, Nordskov 3 gårde, Ny Lammehave 1 gård, Egeskov 1 gård, Selleberg 1 gård, borgmester Thomas Brodersen, Odense 1 gård. Rynkebygård omtales ikke i 1658, og som herregårde i Ringe sogn regnes på det tidspunkt Ny Lammehave, ejer: Hilleborg Aschersleben; Gl. Lammehave, ejer: Peder Brockenhuus; Boltinggård, ejer: Henrik Thott.


Udgiv indhold