Middelalder (år 500-1500)

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Kalkmalerierne i Sønder Nærå kirke

| | | |

Sønder Nærå kirkeSønder Nærå kirke Romanske kalkmalerier i Sønder Nærå kirkeRomanske kalkmalerier i Sønder Nærå kirke Romanske kalkmalerier i Sønder Nærå kirkeRomanske kalkmalerier i Sønder Nærå kirkeKalkmalerierne i Sønder Nærå kirke blev fundet og første gang restaureret af J. Kornerup i 1893-95. Siden da har kalkmalerierne flere gange været underkastet konservatorernes kyndige hænder. I forbindelse med restaureringen omkring 1980 blev kalkmalerierne dateret til 1175-1200. En billedfrise skal ifølge den seneste opfattelse forestille mordet på den engelske ærkebiskop Thomas Becket i 1170. Der er også fundet brudstykker af et kalendarium, der viser årets gang i landbruget.


Kalkmalerierne i Ørbæk kirke

| |

Ørbæk kirkeØrbæk kirke Arrigt ansigtArrigt ansigt Hånd der støtter hvælvingHånd der støtter hvælving Hånd med knivHånd med knivØrbæk kirke restaureredes i 1870'erne, ved hvilken lejlighed der fandtes og atter tildækkedes en kalkmalet dekoration, som atter 1932 blev fremdraget, overvejende et malet, dekorativt mønster fra slutningen af 1400-tallet. (Trap 1957). Eftertiden har døbt kunstneren "Træskomaleren".

 

 

 

 

korsfæstetkorsfæstet Vredes udbrudVredes udbrud


Lensbreve på Sunds herred

| | | | |

Biskop Jens III Ovessøn JernskægBiskop Jens III Ovessøn JernskægSom biskop over Fyns stift fungerede i årene 1401-1420 Jens III Ovessøn Jernskæg. Han stillede penge til rådighed for kongen mod pant i krongodset, bl.a. krongodset på Tåsinge og senere fik han også Sunds herred i pant. Biskoppens familie "sad på Dronningholm, og et medlem, ridderen Anders Nielssøn Jernskæg, var høvedsmand i København og lensmand på Axvall i Västergötland, en repræsentant for den nye internordiske adel". (Odense bys historie, (1982) BD. 1, s. 296)

1421 11. februar
Ridder Anders Nielsen JernskægRidder Anders Nielsen Jernskæg  Svenske RigsarkivSvenske RigsarkivSvenske RigsarkivSvenske Rigsarkiv  Svenske RigsarkivSvenske Rigsarkiv  Svenske RigsarkivSvenske Rigsarkiv


Bondesejlads på de sydfynske øer i senmiddelalderen

| | | | | |

Middelalderlig Kogge - kalkmaleri i Bjerreby nedbrudte kirkeMiddelalderlig Kogge - kalkmaleri i Bjerreby nedbrudte kirke 

Middelalderlige pakhuse i LübeckMiddelalderlige pakhuse i Lübeck

 


Bidrag til Tåsinges ældste historie

| | | |

Tåsinge seglTåsinge seglHistoriske efterretninger over Thorseng i almindelighed

af Fred. Chr. Lund, (Beskrivelse over Øen Thorseng. 1823)

De ældste historiske efterretninger, man har om Thorseng før dronning Margarethes tid, ere højst ubetydelige. Thioslund, der formodentlig er den ældste benævnelse af øen Thorseng, nævnes i Knitlinga saga, altsaa i det l2te aarhundrede, som henhørende under Fyen. Hos Hvidtfeldt pag. 311 og 357 anføres nogle gamle breve fra aarene 1298 og 1311, i hvilke nævnes en hr. Peter Nielsen af Thorseng.

 


Heldager by i Tved sogn

| | | | |

  Heldager by 1778Heldager by 1778Heldager med mindepladsHeldager med mindepladsBindingsværks gård i HeldagerBindingsværks gård i Heldager   Skifte efter Torben Bille 8.12. 1492 - Heldager med 12 gårdeSkifte efter Torben Bille 8.12. 1492 - Heldager med 12 gårdeHeldager byHeldager by Jordebog o. Heldager 1464Jordebog o. Heldager 1464


Krarup Len

| | | | |

 Kong Christian I og dronning DorotheaKong Christian I og dronning DorotheaKrarup bønder mod Johan Hvitkop 1466Krarup bønder mod Johan Hvitkop 1466I WEGENER, C.F. (UDG.). Diplomatarium Christierni primi. (1856) findes et aktstykke: Kong Christians Dom mellem Krarup Bønder og Hr. Johan Hvitkop, dateret 7.12. 1466. Dokumentet omhandler en række klagepunkter fra kronbønderne i Krarup sogn om 1) ydekøer; 2) oldengæld; 3) gæsteri; 4) hoveri; 5) opdræt af fodernød (ungkvæg).


Danmarks Riges Breve

| |

Uddrag omfattende lokaliteter i Sunds herred 1362-1394


Niels Pedersen af Klingstrup 1351

| |

Motiv fra Klingstrup i Skårup sognMotiv fra Klingstrup i Skårup sognKong Valdemar Atterdag holdt retterting i Odense den 14. juli 1351(*) ved hvilken lejlighed han skænkede jordegods til Sortebrødre kloster. Blandt brevvidnerne er Niels Pedersen af Klinstorp, som antages at være identisk med det nuværende Klingstrup i Skårup sogn. (Oplysningerne er hentet fra pastor A. Crones samlinger på LAO).


Da den "sorte død" rasede

| |

 Biskopper i Fyns Stift før reformationenBiskopper i Fyns Stift før reformationenBiskop Nicolaus 1340-62Biskop Nicolaus 1340-62Sognenavnene Kværndrup og Kirkeby forekommer ifølge Stednavneudvalget første gang den 29. september 1348, hvor ifølge Suhms Danmarkshistorie de 12 ældste præster på Fyn var samlet i Odense. Her underskrev de et vidnesbyrd om, at valget af biskop over Fyns Stift efter gl. skik tilfaldt Benediktinermunkene i St. Knuds kloster. Og blandt de 12 præster nævnes hr. Johannes i Kværndrup og hr. Peder i Kirkeby.


Udgiv indhold