Middelalder (år 500-1500)

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Hans Guldsmed i Svendborg

| | |

Rådmand Nis Hay's brev på en messe ved Guldsmedenes alter i Vor Frue kirke 9.11. 1481Rådmand Nis Hay's brev på en messe ved Guldsmedenes alter i Vor Frue kirke 9.11. 1481Af museumsleder Johs. Olsen [27.10. u.å.]

I året 1481 levede i Svendborg en mand ved navn Hans Guldsmed; han var som guldsmed også broder i de Svendborg guldsmedes, remsnideres og sværdfegeres gilde, og man kan af de gamle dokumenter se, at han levende har interesseret sig for gildet, især da for det i Vor Frue kirke af gilde opretholdte alter, St. Hans Alter, hvis rette navn var: "St. Johannes baptiste" Alter, altså Johannes den Døbers Alter.


En dag i St. Katharinas kloster i Svendborg

| | | | | | | |

 Kapitæler fra Gråbrødrekirken i Svendborg. 1300-årene.Kapitæler fra Gråbrødrekirken i Svendborg. 1300-årene.Blad af antifonale 1413 - muligvis skrevet af munk ved klosteret i SvendborgBlad af antifonale 1413 - muligvis skrevet af munk ved klosteret i SvendborgKlosteret i Svendborg 1492Klosteret i Svendborg 1492Af museumsleder Johs. Olsen [18.1. 1923]


Svendborg Torv

| | | | | | | | | |

 Vor Frue kirkeVor Frue kirkeSvendborg TorvSvendborg TorvAf museumsleder Johs. Olsen (1922) 

Svendborg Torv har i tidernes løb skiftet udseende adskillige gange. Mange kan erindre, at da Vor Frue kirke i 1880erne restaureredes, anlagdes en kørevej op til kirken. Denne vej nedlagdes efter en årrække igen, og torvet udvidedes med den plads, vejen havde. Endvidere kan mange svendborgensere naturligvis også huske det gamle i 1829-30 byggede rådhus, som atter fjernedes i begyndelsen af 1880erne. Derved blev torvet udvidet med dettes areal, hvorved torvet fik sin nuværende udstrækning over mod brødrene Wiggers ejendom.


Tiendeøl eller tiende=skænk

| | | | |

Hesselager kirkeladeHesselager kirkelade Protestantisk kirkeordning 1536Protestantisk kirkeordning 1536Tinggildet, som helt op mod vor tid var en fast årlig sammenkomst i mange sydfynske landsbyer, har muligvis rødder tilbage i middelalderen. Tinggilde betyder oprindeligt tiendegilde. Og ser vi på Christian III.s ældste protestantiske kirkeordning fra 1536, så står der: "Og skulle bønderne i hvert sogn føre samme tiendekorn udi kærverne (negene) til kirkeladen, og der skal tiendet skiftes i trende (3) dele" .. "og skal bønderne gives samme dag et måltid mad og drikke, når de fremføre tienden".


Gravminder i Odense Sct. Hans Kirke

| | | | |

Odense Sct. Hans KlosterOdense Sct. Hans Kloster  Sct Hans kirke i OdenseSct Hans kirke i OdenseSankt Hans kirke, OdenseSankt Hans kirke, OdenseSct Hans kirke blev grundlagt i den nordligste del af middelalderbyen Odense. Dengang dækkede Odense kun arealet fra Odense Å i syd til Nørreport i nord for enden af den nuværende Nørregade, som kirkens kor støder direkte op til.


Begravelser i Odense Gråbrødre Kirke

| | | | |

Odense Gråbrødre kirkeOdense Gråbrødre kirke  Gråbrødre kloster i OdenseGråbrødre kloster i OdenseGråbrødre klosterGråbrødre klosterGråbrødre klosterGråbrødre klosterGråbrødre klosterGråbrødre klosterGråbrødre klosterGråbrødre kloster


Odense Sortebrødre Kloster

| | | |

Odense Sortebrødre KlosterOdense Sortebrødre Kloster


Kong Olufs håndfæstning, beseglet ved Danehoffet i Nyborg 1377

| | | |

Nyborg SlotNyborg Slot Dronning Margrethe IDronning Margrethe I Norske kongelige sigillerNorske kongelige sigillerKong Oluf II's ligsten i Sorø kirkeKong Oluf II's ligsten i Sorø kirkeKong Olufs Forpligtelse, bekræftet af Dronning Margrethe, af rådet og adelen (ved Danehoffet i Nyborg 1. juli 1377), at holde rigets indbyggere ved lov, ret og frihed. 


Ridderen og hans borg

| | | |

Gudme kirkeGudme kirke Gudme kirkeGudme kirkeI Gudme kirke findes flere kalkmalerier, de fleste dateret til 1488, men et som William Norvin tolker som "en ridder og hans frue på en borg med tre tårne, hvortil der fører en bro", har Danmarks Kirker dateret til perioden 1450-75.


Udgiv indhold