Middelalder (år 500-1500)

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Landsbyens rytme

| | | | | | | | | | | | |

 Årets ringÅrets ringSvensk kalender 1469Svensk kalender 1469Af Jens Pilegaard, Hillerslev

For dem, der var født og opvokset i landsbyen og levede deres tid der, formede tilværelsen sig fra det ene år til det andet på en ganske bestemt måde. Hver årstid havde sit arbejde, der skulle udføres, både i marken og i gården. Når tiden kom, vidste man hvad man skulle foretage sig.

 

 

 

Bonden graver jorden 1513Bonden graver jorden 1513 Bonden sår sit korn 1513Bonden sår sit korn 1513 Bonden hegner sine marker 1513Bonden hegner sine marker 1513 Landmanden pløjer sine marker 1993Landmanden pløjer sine marker 1993


Vends Herred

| | | | | | | |

Vends Herreds segl, som det kendes fra 1648Vends Herreds segl, som det kendes fra 1648Peter Storm, Middelfart 

Den ny Middelfart kommune er sjovt nok næsten identisk med det gamle herred. Man kunne have valgt herredets navn som betegnelse for den ny kommune i så fald Vends kommune. Det ville dog have vendt op og ned på for meget. Det er et navn, der for mange er gået i glemmebogen.


Buggesblod

| | | |

BuggesblodBuggesblodPeter Storm, Middelfart

En vinterdag for mere end 600 år siden blev tre riddere myrdet i Middelfart. Det var en udåd, der gik over i historien, fordi de tre vovede at tale en magtfuld konge midt imod.


Juulskovstøtten

| | |

JuulskovJuulskov Professor Rasmus NyerupProfessor Rasmus NyerupI 1805 ville den lærde og utrættelige forsker Rasmus Nyerup til fods gennemvandre sin fødeø for at undersøge og tyde en del fortidsminder, som han allerede kendte ad litterær vej. Han steg i land i Nyborg, og hans første mål var Juulskovstøtten, et kors af gullandsk marmor, 5 alen højt og 2 alen bredt, med korsets arme forbundne ved en ring ligesom på Visbykorset. Den noget utydelige indskrift formentes at oplyse, at gården var indviet 1442.


Sagn om Oure kirke

| |

Oure kirkeOure kirke Sankt Mikael's kamp mod dragen (ca 1500)Sankt Mikael's kamp mod dragen (ca 1500)Et gammelt sagn fortæller om, hvordan Oure Kirke blev bygget.


Lensmænd i Sallinge herred

| | | | | | | |

Stud. theol. Jens Pilegaard i sit studerekammerStud. theol. Jens Pilegaard i sit studerekammer Kong Erik Menved og dronning Ingeborg af SverigeKong Erik Menved og dronning Ingeborg af Sverige Jens Pilegaards manuskript "Hillerslev sogn"Jens Pilegaards manuskript "Hillerslev sogn"Af stud. theol. Jens Pilegaard

I 1317 blev hele Fyn pantsat til de holstenske grever Johan og Gert, der havde hjulpet kong Erik Menved med 200 mand krigsfolk, således, at greverne skulle oppebære alt, hvad kongen havde ret til. I rente skulle de have 10 mark af hver 100 mark skyld, og hvad der indkom herudover, skulle afskrives på gælden.


Dokumenter ang. Sct. Knuds Kloster, besørget af prioren Christian Poulsen

| | | | |

 Kopibog  Sankt Knuds Kloster i OdenseKopibog Sankt Knuds Kloster i OdenseGejstlige arkiver på RigsarkivetGejstlige arkiver på RigsarkivetArkivserien er dannet i perioden:   1548 - 1620 
Arkivserien indeholder oplysninger om perioden:   1239 - 1620 
NB: Ganske enkelte sider er desværre af den ene eller anden årsag ikke medtaget 


Tegnelsesbog 1471 - 1512

| | | | | | |

Kong Christian I og dronning DorotheaKong Christian I og dronning Dorothea Kong Hans med sønnen Christian II i baggrundenKong Hans med sønnen Christian II i baggrunden DK 232 1471-1512DK 232 1471-1512 DK 232 1471-1512DK 232 1471-1512 DK 232 1471-1512DK 232 1471-1512Statens Arkiver oplyser følgende om kilden: Tidsangivelsen er omtrentlig. Omfatter perioden 1471, 1481, 1486 - 1512. Samtidig original, ført med vekslende hænder, deriblandt Ove Billes og Andreas Globs. Udgivet i Danske Magazin 4. R. II, 144 - 70, 272 - 301. Kopier af adelsbreve 1450 - 1513 se Registre over alle Lande nr. 1 Kopier eller ekstrakter af pante- og lensbreve 1463 - 1513 se Christian 3.s lensbog 1544 - 48. Kopier af lensbreve 1467 - 1513 se Registre over alle Lande nr. 1 og 4. (Ref: Vejledende Arkivregistratur I, s. 16).


Hvidkilde

| |

HvidkildeHvidkildeAf kong Hans' tegnelsesbog 1471-1512, s. 19, fremgår at på Fyn var der 3 herreder, "Skamby" (Skam), Sallinge og Sunds, som "icke ligge till Slott eller gorde.", underforstået kongelig ejendom. På det tidspunkt havde Rønnow til Hvidkilde såvel Sallinge som Sunds herreder i forlening.


Borgere i Svendborg i senmiddelalderen

| | | | |

Brev 1436 hvorved Bertel Henningsen afstår sin ejendom mod at få sit underholdBrev 1436 hvorved Bertel Henningsen afstår sin ejendom mod at få sit underholdI nedenstående dokumenter optræder navnene Tidemandsen og Basse - gad så vide om det er adelige, der er flyttet til Svendborg?  Det bestyrkes måske af følgende kongebrev fra Christoffer af Bayern  udgivet i 1444, hvoraf fremgår, at "Borgerne havde klaget over, at nogle Adelsmænd og Bønder havde Jorder og Gaarde i Svendborg, men hverken vilde bebygge Jorderne, bo i Byen eller udrede Afgifterne lige med Borgerne.


Udgiv indhold