Middelalder (år 500-1500)

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

"...jeg ønsker min Grav ved Siden af min Broders, min graa Hest med Bidsel, Saddel og Tilbehør"

| | | |

Slagmark - udsmykning på HesselagergårdSlagmark - udsmykning på HesselagergårdKalkmalerier afdækket 1908 i Nyborg kirke - dateret til begyndelsen af 1400-talletKalkmalerier afdækket 1908 i Nyborg kirke - dateret til begyndelsen af 1400-talletAdelige gav hyppigt ved deres begravelser kirken hest og harnisk, for at disse symbolsk kunne følge deres herre helt til graven. Arvingerne købte så siden hest og harnisk tilbage til alles tilfredshed. (Lars Bisgaard: "Sogn, fællesskab og gavegivning i dansk senmiddelalder").


En katolsk præst i Øster Skerninge

| | |

Øster Skerninge PræstegårdØster Skerninge PræstegårdI årene 1449-1465 hed præsten i Øster Skerninge og Hundstrup sogne Lauritz Axelsen. Vi kender ham takket været 3 pergamentsbreve, der endnu i 1572 fandtes i Øster Skerninge præstegård.


Kollokvie-gården i Stågerup

| | | |

Stågerup by ca 1798Stågerup by ca 1798Colloquii-gården i StågerupColloquii-gården i StågerupI 1572 befalede kong Frederik II, at Kollokvie -gården i Stågerup skulle være "for Sunds Herreds Gejstlighed". Samme gård, "der hidindtil haffuer fuldt Prousten i Sunds Herridt" blev ved mageskifte med kronen i 1633 tillagt Holger Rosenkrantz, ejer af Skjoldemose. I den forbindelse tilgik der samme år fra kong Chr.


Svendborgs historie forfattet 1776

| | | | | |

Brev 29.7. 1527 med byvåbenBrev 29.7. 1527 med byvåbenBeskrivelse over Kiøbstæden Svendborg. (Odense Adresse Contoirs Efterretninger 6. 9. 1776)


"Boderne" i Svendborg

| |

De senmiddelalderlige boder i NæstvedDe senmiddelalderlige boder i Næstved Boderne i NæstvedBoderne i NæstvedI danske middelalderbyer betegner ordet "bod" et rum eller et hus, som lejes ud. En lejet bod kan benyttes som bolig (jf. Nyboder i København http://fynhistorie.dk/node/27914), værksted eller oplag. (Information fra Næstved Museum).


Hvad de skriftlige kilder fortæller om de ældste kendte grundmurede huse i Svendborg

| |

De senmiddelalderlige boder i NæstvedDe senmiddelalderlige boder i Næstved Boderne i NæstvedBoderne i NæstvedNæstveds gl. rådhus fra 1400 talletNæstveds gl. rådhus fra 1400 talletI Svendborg er der ikke bevaret nogle verdslige teglstenshuse fra middelalderen, vi må derfor nøjes med hvad arkæologerne og de skriftlige kilder kan fortælle.

1442-1450 Danske Adelige Brevkister s. 4
Item Borgword Thomesszen skøtte her Otte Skinckell all sin rettighed i eth stenhwss i Swinborg ok i eth bolehwss ok i jorden mett.


Ved Dronning Christines hof

| | | |

Dronning ChristineDronning Christine Riddervise om Rønnow til HvidkildeRiddervise om Rønnow til Hvidkilde Riddervise om Rønnow til Hvidkilde (2)Riddervise om Rønnow til Hvidkilde (2)Dronning Christine i Odense Sct. Knuds kirkeDronning Christine i Odense Sct. Knuds kirkeDronning Christine er født i 1461 i "preussisk Sachsen" og døde i Odense 1521. Forældrene var kurfyrsten Ernst af Sachsen og Elisabeth af Bayern. I en gl. "riddervise" fortælles at Claus Rønnow til Hvidkilde, "Rigets Raad baade Marsk oc Mand, Hand førte Droning Kirsten i fremede Land, en Dansk Droning att were". (Lisbet Bryskes våbenbog).


De ældste rådhuse i Svendborg

| | | |

Rådstuevidne 23.10. 1469Rådstuevidne 23.10. 1469Første gang et rådhus omtales i Svendborg er den 23. oktober 1469 i et "Raadstuevidne af Swineborgh Radhws, at Brodher Gregors paa egne og hans Moders Jæhanne Hows Vegne skjødede Raadmand smst. Nis Magenss al den Rettighed og Ejendom dennem kunde med Rette i den Gaard, som Matts How fordum iboede i Swineborg".

 


Sagnstenen i Grønnegade i Ulbølle

| |

Mon sagnstenen fra Grønnegade er anvendt ved broen herMon sagnstenen fra Grønnegade er anvendt ved broen herPastor Bredsdorff i Vester Skerninge har flere beretninger i sognets kaldsbog, optegnet omkring 1845, heriblandt denne om en sagnsten fra Grønnegade i Ulbølle:

"En anden Steen skal findes i et Steengjerde i Grønnegade i Ulbølle, men som formodentlig vender Inskriptionen nedad; thi jeg har aldrig kunnet opdage den, paa denne Steen skal være indhugget:
Hellige Strande det er mit Navn
Hvo mig rokker, det skal være hans Ugavn

Rimeligvis har den ligget ved en Kilde, som ansaaes for hellig".


Egeskov

| | | |

EgeskovEgeskovEgeskov efter sognepræst Jørgen Alexander Lassens optegnelser om Kværndrup sogns historie (LAO)

1405 nævnes (siger Becker) første gang Egeskov, da Lydeke Skinkel van Egeskov med flere på Fyens Landsting udstæder en vidisse af et brev fra 1391

1442 skøder samme Lydeke Schinkel 3 gårde i Fyen til Predbjørn Podebusk

1386 nævnes en Lydeke Schinckel som den første af de sørøvere der i dette år sluttede en fred med dronning Margrethe og Hansestæderne på 4 år, der efter Beckers mening er den samme.


Udgiv indhold