Skibsfart

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

En 15 årig Messedrengs erindringer fra en "Sørejse til Østgrønland" i 1956

| | | |

Kista DanKista DanJeg cyklede ind på forhyringskontoret i København med min nye Søfartsbog for at søge hyre og var egentlig ligeglad med hvortil det eventuelle skib skulle sejle.
Jeg ville bare af sted og det gik ret hurtigt. Jeg fik som sagt min Søfartsbog d. 7. Juni, og allerede få dage efter havde jeg fået min første hyre.
Det blev med Polarskibet ”Kista Dan”, der ejedes af Rederiet J. Lauritzen, for en rejse til Østgrønland.

 

 

 


Apostlen Peter i Helsingør Domkirke fra 1200 tallet var Svensker!

| | | | | | |

Domkirke altergangenDomkirke altergangenDøbefontenDøbefontenSkt. Ibbs kirkeSkt. Ibbs kirkeFamiliens kirkebænk nr. 4 i Skt. IbbsFamiliens kirkebænk nr. 4 i Skt. IbbsApostlen Peters Tipoldebarn 2010 Emma Victoria BentlerApostlen Peters Tipoldebarn 2010 Emma Victoria BentlerOm Apostlen Peter / Paulus i Helsingør Domkirke, Skt. Olai


Om det fynske færgeri og overfarts ruter i renæssancen

| | | | | |

Artiklen omhandler det fynsk relaterede færgeri, primært i renæssancen, også toldfunktionen, der blev søgt undviget, men var tilknyttet og blev udbygget i renæssancen 


Sejladsen på Norge

| | | | |

1629 Jesper Jffuerses fich pas, ath maae seigle med sin schude paa Norge

C4 .. ath eftersom os elskel. Jesper Iffuerses borger och jnduoner vdj vor kiøbsted Rudkiøbing paa vort land Langeland, achter vdj thillkommende sommer ath seigle paa vort rige Norge, der samesteds med een sin schude, sin næring at søge och kiøbmandschab driffue; dog vorris told och rethighed aldeelis wforkrenketh j alle maade, och sig iche med for: schude paa nogen de steder at begiffue som vorre fiender sig jnpatrionerit haffue.


Mellem Sydfynske Sunde

| | | | | | | | | | | | | | | |

Se også husmand Edvard Broholms optegnelser om De sydfynske Øer 

Henrik Ussings optegnelser: Dansk Folkeminde Samling. Journal Nr 1946/004-038: 31 pk, ca. 1800-1945.
Forarbejder til Ussings mange kulturhistoriske artikler og bøger (særligt om Østjylland, Bornholm, Als, Erritsø, Lolland, sydfynske øer, Sorø amt, Omø) samt tilsendte folkemindeoptegnelser fra andre, breve fra 1864, div. afskrifter, avisudklip, egne foredrag, biografica m.m. Jf. bl.a. Henrik Ussing: Aarets og Livets Højtider, Kbh. 1925.


Fynske købstæder 1747

| | | | | | | | | | | | |

G.L. Wads afskrift af Kgl missiv 18.9. 1747G.L. Wads afskrift af Kgl missiv 18.9. 1747  Kgl Missiv 18.9. 1747 (2)Kgl Missiv 18.9. 1747 (2)Friderich den Femte etc   Od. Amts Arch. 98 24/607


Bircherod - om erhvervsmulighederne i Odense

| | | | | | | | | |

Den sorte DiamantDen sorte Diamant  Det kongelige BibliotekDet kongelige BibliotekKilde: GKS 2349 kvart. Jacobi Bircherodii jun. Collectanea Fionensia, scilicet: a) Hans og hans Faders Thomæ Broderi
Bircherodii historia naturalis Fioniæ, Dansk med adskillige Tegninger, samt Th. Br. Bircherodii
Tractat de ovo som Supplement dertil. - b) Continuation af hans Samling om Fyens Antiqviteter.
Tomus 2. -


Svendborg Færgested

| | | | | |

Svendborg FærgestedSvendborg Færgested


Thurø - maritime sager - godserne Egeskov, Langeland, Tåsinge og Broholm

| | | | | | |

Marie Grubbe lige efter skilsmissen 1670- Zahrtmann 1903Marie Grubbe lige efter skilsmissen 1670- Zahrtmann 1903Greve Ulrik Frederik GyldenløveGreve Ulrik Frederik Gyldenløve Ulrik Frederik Gyldenløves skilsmisse dom 1670Ulrik Frederik Gyldenløves skilsmisse dom 1670 Kong Frederik 3 (1648-1670)Kong Frederik 3 (1648-1670)I 1674 overtog greve Ulrik Frederik Gyldenløve, Thurø efter greve Conrad Reventlow. Ulrik Frederik Gyldenløve var søn af kong Frederik III og dennes frille, den holstenske Margrethe Pape. Fire år før Ulrik Frederik fik skøde på Thurø, lod han sig skille fra den i litteraturen kendte Maria Grubbe til Tjele.    


Bysegl fra Middelfart

| | |

Middelfart bysegl 1577Middelfart bysegl 1577Af Peter Storm, Middelfart

Vi kender Middelfarts bysegl fra 1577. Der står i randen: ”1577-MELFAR-BYS-IND-SIEGELL”. Der er afbildet et tremastet handelsskib, idet der ikke umiddelbart ses kanoner.

Hvad kan man lægge i dette segl? Det understreger byens rolle som handelsby. Dels som en station på søvejen mellem Østersøen og Norge. Dels som herredets købstad, hvorfra der kunne eksporteres korn til Norge og importeres trævarer på retursejladsen. Men havde vi overhovedet et så stort handelsskib hjemhørende i byen?


Udgiv indhold