Håndværk

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Guldsmedenes lav i Svendborg

| | | | |

Skrå for Sct. Hansgildet i SvendborgSkrå for Sct. Hansgildet i SvendborgPå Rigsarkivet opbevares den gamle skrå (vedtægt) til guldsmedenes, remmesnidernes og sværdfegernes gilde i Svendborg. På omslaget har en arkivar med blyant dateret skråen til ca 1500. Senest har Lars Bisgaard skrevet herom: "Nyrup har foreslået ca. 1450 ..... Den mest sikre oplysning til datering er et gavebrev til gildets alter 1481 , så gildet må være ældre end dette år. .... Nyrups datering virker på den baggrund rimelig, men man skal blot være opmærksom på det omtrentlige i dateringen.


En trommemager i Skattergade i Svendborg

| | | | |

Fodfolk 1830Fodfolk 1830I Skattergade i Svendborg boede i 1787 en trædrejer Christian August Berg, 64 år gl. I hjemmet var desuden hans 6 år ældre kone og en datters 2 børn på 8 og 10, samt 2 indkvarterede soldater fra "5. musketer Compagnie". - Christian August Berg må antages at være identisk med "trommemager Kristian August Fredrichsen Berg i Svendborg, 5. maj 1756". - Disse oplysninger stod på en seddel, som var fastgjort på en "trommecylinder af træ med det danske våben", der fandtes på en gård, Holum ved Mandal vest for Kristiansand i Norge.


Skovbruget i gamle dage i Kværndrup sogn

| | | | | | | |

Af dyrlæge Peder Jensen

Oldensyn 1610-11 på kongens skove i Sunds herredOldensyn 1610-11 på kongens skove i Sunds herred Højebøndernes oldengæld til Nyborg Slot 1611Højebøndernes oldengæld til Nyborg Slot 1611 Note:Danske svin som tegneren så dem ca 1760, krumryggede med stive børster som en kam hen ad ryggenDanske svin som tegneren så dem ca 1760, krumryggede med stive børster som en kam hen ad ryggenHerredsfoged Niels Brinch fastslog i 1743, at i Sunds og Gudme Herreder fandtes  "meere af Skove og Moeser end andre stæder her i Landet".  Om skovegnens fordele i datidens landbrug fortæller Niels Rasmussen Søkilde: ""Når vi derfor begynder vore besøg hos bønderne, så må vi forud skikke den bemærkning, at det væsentlig er i skovegne vi bevæger os, og at de rige skovegne netop frembød flere fordele, navnlig en god støtte for svineavlen, hvoraf bønderne så godt som havde sin eneste og reneste indtægt.


Forsøg til en Beskrivelse over Svendborg Kjøbstad (1823)

| | | | | | | | | | | | | | | | |

Kort over Svendborg købstad 1819Kort over Svendborg købstad 1819Begtrup 1823 -Begtrup 1823 - Begtrup 1823 -Begtrup 1823 - Begtrup 1823 - ForerindringBegtrup 1823 - Forerindring Begtrup 1823 - Forerindring (2)Begtrup 1823 - Forerindring (2) Begtrup 1823 - Forerindring (3)Begtrup 1823 - Forerindring (3)


Stenstrup sogn 1768

| | | | | |

Stenstrup by 1816Stenstrup by 1816 Det "gamle" StenstrupDet "gamle" StenstrupGrunden på Frilandsmuseet til Stenstruphuset juli 2014Grunden på Frilandsmuseet til Stenstruphuset juli 2014Sognepræst Rasmus Fog 27.12. 1768 Af Badens Papirer, Folio Des. Nr. 18. (Topografisk Samling. LAO)


Beretning Om Steenstrup og Lunde Sogners Beskaffenhed etc:


Hendruphuset

| | | |

HendruphusetHendruphusetJeg har med stor interesse læst beskrivelsen om Hendruphuset på Ollerup Skovmark.
Af artiklen fremgår det, at der er usikkerhed om den nuværende bygnings opførsel og de tidligere huses nedrivning.

 

 

Hendruphuset med omgivelser 1845Hendruphuset med omgivelser 1845Af kort, der er senere end det viste fra 1816, fremgår det, at der har været tale om to parceller.
Se vedh. kort.
Husene på de 2 parceller er efter oplysninger i min fars ansættelseskontrakt med Hvidkilde Skovdistrikt fra 1932 nedrevet omkring dette tidspunkt.


"Noget lidet angaaende Svendborg" ved pastor Laurits Pedersen Næraa, 1771

| | | | | | | | |

  

  Noget lidet angående Svendborg 1771Noget lidet angående Svendborg 1771 Noget lidet angående Svendborg 1771 (2)Noget lidet angående Svendborg 1771 (2)"Noget Liidet angaaende Svendborg" især om Vor Frue sogn og kirke, samlet af sognepræst ved Vor Frue Kirke, Laurits Pedersen Næraae i 1771. (Svendborg byhistoriske arkiv) Se iøvrigt: Noget liidet Noget lidet angående Svendborg 1771 (3)Noget lidet angående Svendborg 1771 (3)angående Svendborg og særdeles Vor Frue Sogn og Kirke samlet 1771 (Laurits Pedersen Næraa) udgivet af Lotte Jansen 1979.

Noget lidet angående Svendborg 1771 (4)Noget lidet angående Svendborg 1771 (4) 

Noget lidet angående Svendborg 1771 (5)Noget lidet angående Svendborg 1771 (5) Noget lidet angående Svendborg 1771 (6)Noget lidet angående Svendborg 1771 (6)


Før Peder Skyrmand i Svendborg drog udenlands

| | |

 Peder Skyrmands lærebrev "som kom til Prag"Peder Skyrmands lærebrev "som kom til Prag" Peder Skyrmands ægtebrev 1586, forfattet på latin Peder Skyrmands ægtebrev 1586, forfattet på latin (2)Peder Skyrmands ægtebrev 1586, forfattet på latin (2) Når en ung håndværker drog udenlands for at søge lykken, var det vigtigt at han fra hjemstavnen medbragte et "ægtebrev" - et skriftligt vidnesbyrd om ægte fødsel; "han scal hæntæ siit echte breff førræ hand wordher brodher i wort law" - "then dag han esker embedet, skal han legge sit ecthebreff po bordet" - "med sitt ecte breff bewise seg af erlige foreldre at were født". (Ordbog over det ældre danske sprog). Et eksempel på et sådant dokument har vi i Svendborg, dateret  den 11.


Min tip tipoldefar spillemanden Johan Nielsen fra Skårupøre 1789-1867

| | | | | | | | |

Birthe Dinesen, g. Vang KruuseBirthe Dinesen, g. Vang KruuseSamlet og skrevet af
lærer Birthe Dinesen g. Vang Kruuse
Bellinge


Svendborgs borgerskab 1665-1689 (1664-1872)

| | | |

Svendborg rådstueprotokol 1664-1674Svendborg rådstueprotokol 1664-1674 Borgerskabsprotokoller (borgerbøger). I ældre tid brugtes udtrykket borgere kun om dem, der virkelig havde aflagt borgereden. Mange af købstædernes indbyggere som f.eks. kgl. embedsmænd og pensionister blev ikke regnet med til borgerskabet og var fritaget for at vinde borgerskab, hvilket var forbundet med ret store udgifter.

Borgersønner slap dog som regel noget billigere end fremmede. Fra magistratens side vågede man ret nøje over, at alle, der ville drive borgerlig næring, aflagde ed som borger.


Udgiv indhold