Landbrug

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Ørbæklunde

| | | | | | | | | |

ØrbæklundeØrbæklunde LundbygårdLundbygård ØrbæklundeØrbæklunde  FriisFriisTil Ørbæk sogn (Lundsmarken vest og syd for Ørbæk) må formentlig henføres det Lundby (1414 Lundby) og den Lundbygård (1489 Lunbygaardth), hvortil medlemmer af Egern-Friiserne skrives fra slutningen af 1300tallet. 1390 nævnes Christianus Frisius dictus Lumby, som må formodes at være identisk med den 1414 nævnte Christiern Friis af Lundby (død tidligst 1418). Hans sønnesøn Jesper Friis nævnes 1483 i Lundby og 1489-1505 i Lundbygård. Hans hustru (enke?) Anne Brockenhuus skrives hertil 1511. 

 

 

 

 LaxmandLaxmand  Biskop Jens Andersen BeldenakBiskop Jens Andersen Beldenak


Knud Rud til Sandholt

| | | | | | |

Ellen MarsvinEllen Marsvin Lundegård i Nr. Broby med Ellen Marsvins lade opf 1636Lundegård i Nr. Broby med Ellen Marsvins lade opf 1636 Nr. Broby kirkeNr. Broby kirke Ludvig Munk til LundegårdLudvig Munk til LundegårdLundegård hovedgårdLundegård hovedgårdKong Christian IV's svigermoder, af en gammel dansk adelsslægt, Ellen Marsvin var en datter af rigsråd Jørgen Marsvin til Dybek og fru Karen Gyldenstjerne og født den 1. februar 1572 på Landskrone Slot, hvor hendes fader da var lensmand. 

 

 

 

 

Ellen Marsvins kiste mellem hendes 2 mændEllen Marsvins kiste mellem hendes 2 mænd


Skifte efter Kirstine Munk 1661

| | | | | | | | |

Kong Christian IVKong Christian IV Kirsten Munk (1598-1658)Kirsten Munk (1598-1658)Chr. IV og Kirsten Munks søn grev Valdemar ChristianChr. IV og Kirsten Munks søn grev Valdemar ChristianKongebrev 1657Kongebrev 1657Kong Christian IV's anden ægtefælle, en datter af Ludvig Munk til Nørlund og Lundegård og fru Ellen Marsvin, var født den 6. juli 1598 på Nørlund i Ålborg amt. Kongen blev efter sin dronnings tidlige død indtaget i den unge smukke adelsfrøken og lod sig 1615 vie til hende til venstre hånd.


Kommission sag mellem Ulbølle bønder og Jens Lange, Rødkilde

| | | | | | | | | |

 Jens LangeJens LangeKommission sag ml. Ulbølle bønder og J. Lange (1771-1775)Kommission sag ml. Ulbølle bønder og J. Lange (1771-1775) Kommission sag ml. Ulbølle bønder og J. Lange (1771-1775)Kommission sag ml. Ulbølle bønder og J. Lange (1771-1775) Kommission sag ml. Ulbølle bønder og J. Lange (1771-1775)Kommission sag ml. Ulbølle bønder og J. Lange (1771-1775)


Jens Nielsens Maskinfabrik 1863-1913

| | | | | |

Niels Jensens rensemaskine 1830Niels Jensens rensemaskine 1830  Niels Jensens rensemaskine 1830Niels Jensens rensemaskine 1830 Niels Jensens rensemaskine 1830Niels Jensens rensemaskine 1830Danmark står i en stor gæld til dets landbefolkning. Gang efter gang har dygtige mænd derudefra forstået at hæve vort land og hævde dets ry overfor udlandet. Dette gælder ikke blot den egentlige landmand, men også den håndværkerstand, som er født derude. En af dem som ved sin energi og dygtighed har bidraget til, at Danmarks navn har vundet anseelse ude i det store fremmede, er Jens Nielsen, som blev født den 23. oktober 1842 i Vester Skerninge på

 

 

 

Fyn, hvor hans fader var tømrermester. 

Jens Nielsen i Vester SkerningeJens Nielsen i Vester Skerninge   Jens Nielsen - medlem af Mads Hansens sangkor 1866Jens Nielsen - medlem af Mads Hansens sangkor 1866Jens Nielsen rensemaskine - tilhørende Peder Nielsen Degn, BjerrebyJens Nielsen rensemaskine - tilhørende Peder Nielsen Degn, Bjerreby


Kvægpesten i 1740erne

| | | | |

 Optegnelser om kvægpestenOptegnelser om kvægpestenPesttjørn på Skamby kirkegårdPesttjørn på Skamby kirkegårdAo 1745 om Foraaret begÿndte Dend elendige og stÿrtende Död blandt Horn=qvæget först paa Trolleborg, som saa siden meer og meer udbredede sig i heele Fÿen.

Ao 1746 Blef det ved med den stÿrtende Död blant Kreaturerne; Dog var /: Gud skeelof :/ alting i god Priis og Menskene Sunde.

Ao 1747 Döde endnu Kreaturerne mange steder anden gang efter at paa adskillige steder hafde faaet nogen tillæg. Bönderne bleve efter gifne endeel skatter.


Den gamle sognefoged i Åstrup

| | | | | |

Nakkebølle og Åstrup MølleNakkebølle og Åstrup MølleAf førstelærer V. Würden Pedersen (1929)

De rigtig gamle i Åstrup sogn kan endnu huske "den gamle Sognefoged"; men det yngre slægtled ved ikke engang, hvem der sigtes til med det udtryk. Sognefogden Rasmus Nielsen fødtes i året 1786 på gården Grøndal, som dengang lå, hvor vejen nu fra Fåborg- Svendborg landevej går op til Åstrup mølle.


Udgiv indhold