Danmark

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Opbrud i landsbyorganisationen

| | | | | | |

Arkivar Lotte DombernowskyAf Lotte Dombernowsky: "Slagsmaale ere nu om Stunder langt sjældnere...". Landbohistorisk Selskab
 
Strukturforandringerne, der kom med de nye landbolove og den større folkeoplysning, bevirkede, at der generelt stod mere og mere usikkerhed om, hvornår man burde holde sig til gamle vedtægter og bylove, og hvornår til kongens forordninger.


"Englænderne går i land ved Thorøhuse!"

| | |

Efterladt optegnelse af lærer A. Jensen, Snave.
 
 
Under krigen 1807-14 blev der langs kysten af Lillebælt opstillet vagtposter, som udtoges af det unge mandskab fra de sogne, der lå nærmest stranden. De var bevæbnede med bøsser, spyd og økser og skulle, så vidt mulig, forhindre landgang af englænderne, hvis skibe af og til krydsede i bæltet.


Vider

| | | | | | | |

Dansk kulturhistorisk opslagsværk

 

Vider er lokale samlinger af regler vedrørende indretningen af en enkelt, undtagelsesvis flere landsbyers selvstyre og tilrettelæggelsen af den fælles landbrugsmæssige udnyttelse af det tilliggende areal.


Friskoler

| | | | | | |

Dansk kulturhistorisk opslagsværk

Ved friskoler forstås dels betalingsfrie skoler for fattige børn, de såkaldte frie danske skoler, senere fattigskoler eller blot friskoler, og dels de af N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og Christen Kold (1816-70) prægede private børneskoler.


Politiske partier

| | |

Politiske partier
Dansk kulturhistorisk opslagsværk

Politiske partier er organisationer, der især ved stemmemaksimering i forbindelse med valg søger at vinde og bevare magtpositioner, først og fremmest mandater i folkerepræsentationer og regering, der tillader dem at påvirke de politiske beslutninger i samfundet. Politiske partier bruges som betegnelse både om en gruppe i parlamentet, parlamentsparti, og om en organisation af vælgere, eventuelt af personer, der endnu er uden valgret, vælgerparti, samt om begge fænomener under ét.


Thorvald Ellegaard - en ener i dansk cykelsport

| | |

Thorvald EllegaardThorvald Ellegaard

De har åbenbart talent for cykelsport på komponisten Carl Nielsens hjemegn.

Kristi Himmelfartsdag den 23. maj 1895 debuterede en ung fynbo, Thorvald Christensen fra Fangel på cykelbanen i Slagelse. Thorvald Christensen vandt løbet, men der var næppe mange blandt tilskuerne, der den dag anede, at Thorvald Christensen fra ELLEGAARD i Fangel i løbet af nogle få år skulle blive verdens bedste og mest omtalte cykelrytter.


Idræt og landboungdom

| | | | |

Af L. Faurby Stengaard 
 
Til gamle Elever fra Vejstrup Højskole. 1923

Gymnastikopvisning i Høje BøgeGymnastikopvisning i Høje BøgeVester SKerninge BoldklubVester SKerninge BoldklubDet er en mærkelig og ret unaturlig forskel, der er blevet mellem landboernes syn på gymnastik og anden idræt, derunder særlig fodboldspillet. Både gymnastik og fodbold har vundet udbredelse til alle landets egne, men de står højest forskelligt med hensyn til folkeyndest.


Gymnastikdirektør, cand. polyt. Niels Hansen Rasmussen

| | | |

Af Fr. Hjort.
Aarbog for Historisk Samfund for Odense og Assens Amter 1938.
 
 
Hver gang jeg råbte, jeg vil glæden eje,
da var det, som den flyede mine veje,
men holdt jeg tanken fast: jeg vil den bringe,
da kom den til min sjæl på englevinge.

Ren i sæder, ren i klæder!


Gymnastik og sport

| | | |

Af J. Carlsen (1900)
  
I århundredets sidste tredjedel indtog Danmark en meget fremragende plads blandt Europas stater med hensyn til interessen for gymnastik og dette fags optagelse blandt skolefagene, hvilket væsentligst skyldtes den bekendte gymnastiklærer Franz Nachtegalls virksomhed (1777-1847).


Officielle danske flagdage.

| | |

DannebrogDannebrogDe officielle flagdage fremgår af de fleste almanakker og kalendere, men her bør den jo også findes.

Herudover gives der officiel meddelelse - bl.a. gennem dagspressen - om flagning fra statens bygninger og skibe ved særlige lejligheder.
Mange private vil gerne vide hvorfor der flages samt sætte flaget på disse dage.
Flaget hejses tidligst kl. 0800, og nedhales senest ved solnedgang. På dage, hvor solen står op efter kl. 0800, hejses flaget først ved solopgang.

Civile flagdage

1. januar Nytårsdag


Udgiv indhold