Politik

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Hoveriets ophør

| | | | | |

Gårdejer og lokalhistoriker N. Rasmussen Søkilde (+1905)Gårdejer og lokalhistoriker N. Rasmussen Søkilde (+1905)Niels Rasmussen Søkilde:

Holstenshus og Nakkebølle med
tilliggende Sogne og øer ..1875


Bonden efter stavnsbåndet

| | | | | | | |

Gårdejer og lokalhistoriker N. Rasmussen Søkilde (+1905)Gårdejer og lokalhistoriker N. Rasmussen Søkilde (+1905)Af Niels Rasmussen Søkilde

Kampen for frigørelsen 1788


Spaniolernes afrejse

| | |

Slaget: Linieskibet "Victory", der i dag ligger restaureret i Portsmouths havn i Sydengland,   var blandt de engelske orlogsfartøjer, der fra Langeland via Göteborg fulgte spanierne hjem. Foto: Victory-museet.Slaget: Linieskibet "Victory", der i dag ligger restaureret i Portsmouths havn i Sydengland, var blandt de engelske orlogsfartøjer, der fra Langeland via Göteborg fulgte spanierne hjem. Foto: Victory-museet.I slutningen af 1700-tallet var der nok engang krig i Europa, men Danmark havde indtil videre holdt sig fri af konflikten og havde i stedet tjent godt ved at handle med de krigsførende magter.
"Frit skib giver fri ladning" mente den gesjæftige danske udenrigsminister.
I København kan man stadig se de pakhuse og palæer, som hovedrige handels- og bankfolk dengang fik bygget. "Erichsens Palæ" ved "Kongens Nytorv" rummer i dag hovedsædet for en af vore store banker - sjovt nok.


At jeg endnu engang kan se mit elskede fødeland - Krigsbreve del 2

| |

I en tidligere artikel citerede jeg nogle breve, som præsten i Tryggelev Hans Jakob Drejer fik i foråret og forsommeren 1848 fra sin kollega i Humble Ulrik Adolph Plesner.
Min brug af disse breve var et forsøg på at illustrere og levendegøre nogle forhold i det første år af "treårskrigen" og de omstændigheder vort parlamentariske demokrati blev skabt under og af - set med langelandske briller.


Kuglernes sang - Krigsbreve del 1

| |
Kuglernes sang - Krigsbreve del 1

"1848" er et af de specielle år i Danmarkshistorien.
I det år blev den enevælde, der havde fungeret siden 1660, nemlig afskaffet.
Danmarks første grundlov blev som en konsekvens af begivenhederne i dette år vedtaget af en valgt forsamling i det følgende. Men hvad der skal ses i uløselig sammenhæng med denne politiske omvæltning, så blev 1848 også det første år i det, som siden blev kaldt "treårskrigen" eller "første slesvigske krig".


Skurkene i dansk politik Hvem var Orla Lehmann Hansen? 2.del

| |
Skurkene i dansk politik Hvem var Orla Lehmann Hansen? 2.del

Umiddelbart efter "første slesvigske krig" i 1848-50 havde "helstatspolitikere" regeringsmagten i Danmark. Men netop disse konservative kræfter tillod en "fordanskningspolitik" i Slesvig, der strakte ud over et "rimeligt" opgør med de kræfter i embedsapparatet, som havde støttet oprøret.
Hvad så med "venstrefløjen", altså "Bondevennernes Selskab"? Var de også en del af den platte nationalisme, der på alle måder kom til at koste så dyrt?


Fædre og sønner Hvem var Orla Lehmann Hansen del 1

| |
Hvem var Orla Lehmann Hansen? 1.del

Det store billede af "Den Grundlovgivende Rigsforsamling: Mellem DG  Monrad og Orla Lehmann ses gestigulerende i mørk uniform "Martsministeriets" krigsminister AF Tscherning fra "Bondevennerne". Dels pga. af sin militære baggrund, men først og fremmest pga. at landbefolkningen jo skulle være "kanonføde" i nationalisternes krig, havde han fået denne post. Over Orla Lehmanns skulder ses siddende NFS Grundtvig - han var politisk endnu mere langt ude end de her omhandlede politikere - men helt uden indflydelse. (Frederiksborgmuseet.)Den Grundlovgivende Rigsforsamling: Mellem DG Monrad og Orla Lehmann ses gestigulerende i mørk uniform "Martsministeriets" krigsminister AF Tscherning fra "Bondevennerne". Dels pga. af sin militære baggrund, men først og fremmest pga. at landbefolkningen jo skulle være "kanonføde" i nationalisternes krig, havde han fået denne post. Over Orla Lehmanns skulder ses siddende NFS Grundtvig - han var politisk endnu mere langt ude end de her omhandlede politikere - men helt uden indflydelse. (Frederiksborgmuseet.)den grundlovgivende rigsforsamling" blev malet af Constantin Hansen på bestilling af den "nationalliberale" politiker Alfred Hage i 1860.
Forsamlingen var blevet valgt i oktober 1848, og billedet forestiller det første møde den 28. samme måned.


Børneskolen på landet i tidligere tider.

| | | | |
Børneskolen på landet i tidligere tider.

Når der ses bort fra de såkaldte "rytterskoler", startede et organiseret statsligt skolevæsen på landet med to love i 1739 og 1740.
I de sogne hvor der ikke fandtes skoler, skulle disse nu bygges, og der skulle ansættes "skoleholdere", der kunne varetage lærergerningen.
Ifølge Vilhelm Lütkens "Langelandshistorie" fandtes der på Langeland såvel som andre steder allerede før denne tid dog en del skoler.


Hoveriafløsningen på Hjortholm

| | | |
Hoveriafløsningen på Hjortholm

Danmark fik sin første grundlov i 1849.
Pga. af de politiske ændringer i "liberal" retning, men mest pga. en ændring i det økonomiske
styrkeforhold mellem de sociale klasser på landet, så blev der i rigsdagen vedtaget en lov 4.juli 1850. Ifølge denne så kunne gårdmændenes eventuelle hoveriforpligtelse afløses med et


Et møde i Paris

| |
Et møde i Paris

Hans Carl Sager (1808-1885): Fotoet af Hans Carl Sager er fra 50-erne, men måske var han allerede som ung lidt tyndhåret og lidt overvægtig? Foto: Rudkøbing byhistoriske Arkiv.Hans Carl Sager (1808-1885): Fotoet af Hans Carl Sager er fra 50-erne, men måske var han allerede som ung lidt tyndhåret og lidt overvægtig? Foto: Rudkøbing byhistoriske Arkiv.Hans Carl Sager (1808–1884), der var by- og herredsfoged på Langeland 1849-1883, blev i 1831 cand.jur. fra Københavns universitet. To år senere var han i Paris, sikkert på en såkaldt ”dannelsesrejse”. Sager boede tillige med andre unge danskere på ”Hotel Vivienne” nær Louvre på højre side af Seinen – hotellet ligger der i øvrigt stadig, men et og andet er nok ændret siden dengang.


Udgiv indhold