Politik

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Den stridige Lange

| | | | | | | | | | |

Af socialrådgiver Kirsten Lange 

Vi skal tilbage til 1736, hvor Jens Lange som 29-årig overtager Rødkilde fra sin foresatte, Johan Lehn på Hvidkilde, hos hvem han er forvalter. Det er kun fire år siden, at Johan Lehn selv har købt Rødkilde. Det har Jens fulgt med i, og han er klar over, at godset er i dårlig stand.


Jens Lange 7.11.1707 - 9.7.1790 og Maren Tønder 23.4.1715 - 7.6.1756

| | | | | | | |

Af socialrådgiver Kirsten Lange 

Med omtalen af den norske familie Tønder's rolle i flere Lange-generationer er vi kommet for  langt frem i tiden.

Vi skal derfor nu tilbage til 1736, hvor Jens Lange køber godset Rødkilde.

Han har som barn været med moderen på Østrupgaard, og da han er blevet gammel nok, er han kommet til det store fynske gods Hvidkilde, som ejes af Johan Lehn.  Dér er han efterhånden avanceret til ridefoged og har skaffet sig erfaringer indenfor storlandbrug.


"Om Lange'r og andet godt-folk"

| | | | | | | | | | | | |

Af socialrådgiver Kirsten Lange

Materialet er leveret af godsejer Poul Rasmussen, Rødkilde, der har indhentet de nødvendige tilladelser hos familien til at det kan publiceres her på fynhistorie.dk.  Se også Johan Lange og hans efterslægt

Kapitel 1 Niels Wilhelm Lange 1616 - 10.5.1659 og Anna Buchwald 14.6.1628 - 5.10.1688

Kapitel 2 Niels Christofferssøn 28.2.1631 - 6.12.1691 og Eleonora Christine Jensdatter 1644 - 1677


Præsten Hans Gaas - Et blad af Svendborgs Historie

| | | | | |

Provst Rohmann var den første med kritik af Hans Gaas mytenProvst Rohmann var den første med kritik af Hans Gaas mytenAf museumsleder Johs. Olsen i Sv. Avis 7.10. 1929

I vor bys historie er der et punkt, som synes uklart, nemlig beretningen om præsten Hans Gaas, som skal have deltaget i en kamp med lybske skibe udfor Skattertårnet 1535, hvor han skal have ledet kampen, eller i det mindste ved kanonild have afvist lybækkerne. Dette synes nu ikke at have været tilfældet, og må vist nok hidrøre fra en senere fri digtning, hvad følgende vil kunne forklare.(*)


Svendborgs bystyre 1652

| |

Ifølge sognepræst ved Vor Frue kirke, L. P. Næraae's optegnelser blev der ved kirkens restaurering i 1758 fundet en blyplade "i Muuren i Taarnet". Pladen var dateret 15. juni 1652 og indeholdt foruden navnet på den daværende sognepræst Peder Nielsen Skaaning, der virkede ved kirken fra 1628 til sin død 1662. (I årene fra 1645 til sin død var han tillige provst i Sunds herred. (Liber copirarum 1565ff, LAO).)


Sejladsen fra Svendborg

| | | | | | | | | |

Forsvundet kalkmaleri af "kogge" - Bjerreby kirke 14-1500Forsvundet kalkmaleri af "kogge" - Bjerreby kirke 14-1500Af Johs. Olsen. (Uddrag Sv. Avis 9.10. 1925) - Svendborg toldregnskab 1519-21

Om søfarten fra Svendborg gennem middelalderen kan ikke meget meddeles. Første gang, vi hører noget herom, er i 1362; thi da sendte svendborgerne et skib til Lybæk og medgav skipperen, Peter Mathisen, følgende brev:


Dannebrogsmand og krigsveteran Niels Christensen Grønlund, Vejstrup

| | | | | | | | |

Dannebrogs mand N.C. GrønlundDannebrogs mand N.C. GrønlundFra et avisudklip:
"92 aars fødselsdag".


Vort folk til orlogs 1801—14

| | | |

Radering af Eckersberg -2. april 1801Radering af Eckersberg -2. april 1801  Søhelten Peter WillemoesSøhelten Peter WillemoesEn skildring af Wm. Carstensen. [Vort Folk i det nittende Aarhundrede. Kbh. 1897]

 Læs også om engelske kapere i Lillebælt

Man spørge overalt i Danmark, nu da århundredet lakker ad ende, om hvilken begivenhed det er, som i århundredets begyndelse på den mest lysende måde har vidnet om, at vor folkeånd endnu var i sin fulde kraft — og overalt vil man uden betænkning svare: “Slaget på Rheden!


Landmandsforsamlingen i Svendborg 1878

| | | | | | | | |

Landmands forsamlingen i Svendborg 1878Landmands forsamlingen i Svendborg 1878Adgangstegn til Landmandsforsamlingen 1878 i SvendborgAdgangstegn til Landmandsforsamlingen 1878 i SvendborgI de første dage af juli måned 1878 afholdtes den 14. danske landmandsforsamling i Svendborg. Det var en betydelig og vigtig begivenhed i Svendborgs nyere historie.


Forpagter Rasmus Christiansen, Brænderupgaard

| | | | | | |

Forpagter Rasmus ChristiansenForpagter Rasmus ChristiansenEn af de mere fremtrædende mænd, som gennem en årrække virkede i Gudbjerg sogn, var Rs. Christiansen, Brænderupgaard.  Allerede som 14 års dreng begyndte han at føre regnskab med faderens køer og foretog prøvemalkninger ugentlig. Den kloge og pædagogisk indstillede far, Chr. Rasmussen, har sikkert indgivet den videbegærlige og aarvaagne dreng initiativet, men at en dreng i den alder — 14 år —, hvor de fleste endnu mest tænker paa leg, viser en sådan interesse og siden holdt fast ved den gennem aarene, vidner om mere end almindelig energi.


Udgiv indhold