Politik

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Danmarks rigsråd, lensmænd og biskopper m.m. 1556

| | | | |

Rigsråd 1556Rigsråd 1556 Lensmænd 1556Lensmænd 1556 Lensmænd 1556 (2)Lensmænd 1556 (2) Købstæder 1556Købstæder 1556 Købstæder (2) og biskopperKøbstæder (2) og biskopper

 

 

 

 

Lensmænd o. stiftsgods 1556Lensmænd o. stiftsgods 1556


Om bissekræmmere og andre, der drev ulovlig handel på landet

| | | | | |

Hestevogn på vej til købstaden med et læs brændeHestevogn på vej til købstaden med et læs brænde


Rigskansler Jacob Ulfeldt (1567-1630) til Egeskov

| | | |

 Kansler Jacob Ulfeldt til Egeskov m. hustru og børnKansler Jacob Ulfeldt til Egeskov m. hustru og børnJacob Ulfeldt (+1630)Jacob Ulfeldt (+1630)Jacob Ulfeldt, 1567-1630, rigskansler, søn af rigsråd Jacob Knudsen Ulfeldt og Anne Flemming, blev født på Bavelse 25. juni 1567. Allerede hans ungdom blev mærkelig ved hans udenlandsrejsers ejendommelige omfang. 14 år gammel rejste han ud, først til Tyskland og Svejts, hvor han 1584 studerede i Genf, derpå til Italien, hvor han 1587 var i Padua, 1588 i Siena og senere på Sicilien og Malta; endelig tog han fra Venedig til Grækenland, Konstantinopel, Rhodos, Cypern, Syrien og Ægypten. Hjemrejsen lagdes over Spanien, Frankrig og Holland.


Oksehandlen - Danmarks vigtigste eksporterhverv i århundreder

| | | | | | | |

Stude drives til indskibningStude drives til indskibningKvæghandel var almindelig gennem adskillige århundreder af central betydning for dansk økonomi. Den findes i middelalderen omtalt i nederlandske og nordtyske kilder, og i hjemligt kildestof kan den påvises fra begyndelsen af 1400-tallet. Der var dels tale om kvæghandel fra danske havne og dels (og hovedsageligt) kvægtransport ad Hærvejen.


Søren Ribers forbrudte gård i Nyborg

| | | | |

Kong Christian IIIKong Christian IIIDa kong Christian III definitivt efter en belejring af København kunne udråbe sig selv som sejrherre i borgerkrigen 1534-36, kom det til et opgør med taberne i konflikten, borgere og bønder, men især landets katolske biskopper blev berørt. De blev alle i sommeren 1536, da kongen gennemførte reformationen, arresteret, og sønnen fra Hvidkilde, den sidste katolske biskop i Roskilde stift, Joachim Rønnow, overlevede ikke sit fængselsophold.


Fra krigens tid

| | | |

Avisudklip leveret af datteren Birthe Vang Kruuse, født Dinesen. "Her er et par sjove klip, som min mor har klippet ud og gemt fra aviserne under krigen" (2. verdenskrig 1940-45).


Den fynske og langelandske adel 1539, 1552, 1554, 1556 og 1558 og 1562-63

| | | | |

Kampscene - ill. Nyborg SlotKampscene - ill. Nyborg SlotRostjeneste. Siden ca. 1600 benævnelse på rustningspligten, dvs. adelens pligt til at stille rustede svende til hæren.

Adelens personlige krigstjenestepligt blev i slutningen af 1400-årene udvidet med rostjeneste, der blev lovfæstet 1525

og blev fastsat i forhold til indkomsten af den pågældendes jordegods. Rostjenestetakseringerne er bevaret 1535-1652. (Håndbog for danske lokalhistorikere (1952-56), s. 416


Caroline Amaliehus 1829 – 2007 - Skole – pigehjem – privat bolig - Boelsmosevej 43, Oure

| | | | | | | | |

Dronning Caroline AmalieDronning Caroline AmalieAf Karl J. Rasmussen

Caroline Amalie Skole

Omkring 1740 var der oprettet en skole i Oure, men i begyndelsen af 1800'tallet opstod der et ønske om at tilgodese de børn, som boede i den fjertliggende, nordlige ende af sognet. En af fortalere for at oprette en skole i dette område var amtsprovst Wedel, som grundlagde Skårup Seminarium i 1803, og han fik støtte af pastor Baggesen i Oure, som også var meget interesseret i skolevæsen.


Hertug Valdemars benådningsbrev til Svendborg 1287

| | | | |

Akt stykker  1841Akt stykker 1841 Akt stykker  1841 (2)Akt stykker 1841 (2)Museumsleder Johs. Olsen bringer i en artikel 10.4. 1926 i Sv. Avis en dansk gengivelse af hertug Valdemars benådningsbrev til Svendborg 1287. (I Aktstykker til Oplysning af Danmarks indre Forhold i ældre Tid (1841), hvori aktstykket er gengivet, er det dateret til 1280.)


Johan Lange og hans efterslægt

| | | | | | | | |

Lange-familiens private gravplads ved Rødkilde godsLange-familiens private gravplads ved Rødkilde gods Johan Lange 1750-1829Johan Lange 1750-1829Af socialrådgiver Kirsten Lange    [Se Morten Thomsen Lange: Sydfyns Flora. 1857 ]

Materialet er leveret af godsejer Poul Rasmussen, Rødkilde, der har indhentet den fornødne tilladelse hos familien til at det kan publiceres på fynhistorie.dk Se også "Om Lange'r og andet godt-folk"

KAPITEL 1


Udgiv indhold