Politik

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Rødding Folkehøjskole

| | | |

Rødding FolkehøjskoleRødding Folkehøjskole

 

Laurids SkauLaurids Skau

 

Orla LehmannOrla Lehmann

Laurids Skau brev 29. maj 1844 til Orla Lehmann. Som bilag professor C. Flors udkast til en Folkehøjskole i Slesvig fra 14.8. 1843. O.Lehmanns arkiv på Rigsarkivet
Sommersted den 29de Mai 1844
Høistærede Herr O. Lehmann!

Klaus Berntsens tale til sønderjyderne i Odense 1868

| | | |

Kulturminister Bertel Haarder i Eskildstrup 2016 ved mindestenen for Klaus BerntsenKulturminister Bertel Haarder i Eskildstrup 2016 ved mindestenen for Klaus Berntsen

I juni 1868 var der et stort folkemøde i Ryslinge. En måned efter at Rigsdagen den 15. maj havde vedtaget lov om valgmenigheder. Sønderjyderne kom med dampskib til Svendborg og andre med tog til Odense.
Efter nogle festlige dage på Midtfyn, rejste sønderjyderne, men inden afrejsen holdt den unge friskolelærer Klaus Berntsen en tale for sønderjyderne. Først i 1920 kom dele af Sønderjylland tilbage til Danmark.


Rødding Højskole

| | | | | | |

Rødding Højskole med Lars Frederiksen, Ryslinge som elev fra 1853-54Rødding Højskole med Lars Frederiksen, Ryslinge som elev fra 1853-54

 

Rødding Højskole 1855Rødding Højskole 1855

 


Den røde ko på Midtfyn -

| | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

Kulturminister Bertel Haarder i Eskildstrup 2016Kulturminister Bertel Haarder i Eskildstrup 2016

Bertel Haarder har i sin erindringsbog Op mod strømmen: med højskolen i ryggen (2013) givet sin analyse af, hvad betydning andelsmejeribruget har haft for det danske samfund. Det begyndte i Vestjylland i 1882 med Hjedding, som regnes for verdens første andelsmejeri.
"Andelsmejerierne og de veluddannede mejerister blev omdrejningspunktet for landbrugets hurtige omstilling til animalsk produktion - og skabte tidligt fundamentet til Danmarks globale førerstilling, når det gælder steril produktion af medicin, enzymer og ingredienser af enhver art (og øl)”.


En sag for Københavns hemmelige politi i 1835 ved rytterstatuen på Amalienborg slotsplads

| | | |

Kong Frederik 6 på Københavns Fælled 1838Kong Frederik 6 på Københavns Fælled 1838

  

Et skandskrift mod P.C. Stemann 1835Et skandskrift mod P.C. Stemann 1835

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kilde. Københavns politi Udtagne sager. Sager vedr. oprørske opslag m.m. 1830-1838. RA/Kbh.
Note: Der er en henvisning til provinsialstænderne som virkede fra 1835-1848. 
 
Kiøbenhavn den 6te April 1835
Herr Etatsraad

Ryslinge Højskole og dens oprettelse i 1866 som en indremissionsk landbrugsskole

| | | | | | | |

Ryslinge højskoleRyslinge højskole Personerne bag højskolen tilhørte Indre Mission. Johannes clausen, Ryslinge var således næstformand i Indre Mission. Det synes dog ikke at have præget undervisningen på skolen


Kong Christian 5's død og begravelse 1699

| | | |

Christian 5 og Frederik 4 sarkofag i Roskilde DomkirkeChristian 5 og Frederik 4 sarkofag i Roskilde Domkirke

Angl Sal Kristian den Femtes død 1699. [Fyns Biskop. Stiftets almindelige breve 1698-1726. Rigsarkivet/Landsarkivet. Odense]
Os elskelige velædle oc velærværdig Doct: Thomas Kingo, Biskop over Fyens Stiftt
Frederich den Fierde af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Dÿtmersken, Grev udi Oldenborg og Delmenhorst.

Valget til stænderforsamlingen i Sønderbrobykredsen i 1834

| |

Palæ i Roskilde - hvor de rådgivende stænder samledes for øernePalæ i Roskilde - hvor de rådgivende stænder samledes for øerneKroen i Brobyværk var valgstedKroen i Brobyværk var valgsted

Første gang danskerne gik til en national valghandling var i dagene 6. til 11. oktober 1834, hvor der skulle vælges repræsentanter til kong Frederik 6's 4 rådgivende stænderforsamlinger i Holsten, Slesvig, Nørrejylland og Øerne. For øerne havde forsamlingen hjemme i Roskilde. De valgte repræsenterede købstæderne, godsejerne og de mindre jordbesiddere. For så vidt angår de mindre jordbesiddere var Fyn opdelt i 6 valgdistrikter med valgsteder i Søndersø, Middelfart og Assens, Kerteminde og Nyborg, Svendborg og Rudkøbing samt ved Sønder Broby Kro.


Om slaveriet på De dansk Vestindiske Øer

| | | | | |

I dette palæ i Roskilde holdt de provinsielle stænder for østifterne deres møder 1834-1848I dette palæ i Roskilde holdt de provinsielle stænder for østifterne deres møder 1834-1848

England frigav sine slaver i 1833, Danmark fulgte efter i 1848 (det havde 1792 først af alle forbudt slavehandel i sine kolonier); I USA ophævedes slaveriet efter borgerkrigen 1861-65. I Hans Jensen. De danske Stænderforsamlingers Historie 1830-1848. 1934. I 1844 forelagde professor N.C. David et forslag for Stænderforsamlingen i Roskilde, der foruden at ham selv var underskrevet af N.F.S. Grundtvig, D.G. Monrad og J.F. Schouw. Sagen kom til behandling i en komite, der dog ikke nåede at afgive betænkning.

Bøndernes forhold i Nyborg amt 1772

| | | | | | |

Odense Adresse-Contors Efterretninger 3.1. 1772 - forsiden til den første udgave af en fynsk avisOdense Adresse-Contors Efterretninger 3.1. 1772 - forsiden til den første udgave af en fynsk avisEfterretning angaaende Nyborg Amt. - Dette amt er den tredie deel af Fyens land, grunden er meget god og frugtbar, skove er der meesten overalt til fornødenhed; fiskeriet i beltet drives vel nogenledes, men kunde forbedres; og var at ønske, nogle formuende vilde paatage sig at befordre samme. Derimod haves ei mangel paa fersk fisk formedelst de mange aaer, bekke og fiske-damme.


Udgiv indhold