Herregårde

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Thurø - maritime sager - godserne Egeskov, Langeland, Tåsinge og Broholm

| | | | | | |

Greve Ulrik Frederik GyldenløveGreve Ulrik Frederik Gyldenløve Ulrik Frederik Gyldenløves skilsmisse dom 1670Ulrik Frederik Gyldenløves skilsmisse dom 1670 Kong Frederik 3 (1648-1670)Kong Frederik 3 (1648-1670)I 1674 overtog greve Ulrik Frederik Gyldenløve, Thurø efter greve Conrad Reventlow. Ulrik Frederik Gyldenløve var søn af kong Frederik III og dennes frille, den holstenske Margrethe Pape. Fire år før Ulrik Frederik fik skøde på Thurø, lod han sig skille fra den i litteraturen kendte Maria Grubbe til Tjele.    


Svendborg Provsti

| | | |

Ringe kirkeRinge kirke  Ringe sogn - Gudme herreds jordebog 1570Ringe sogn - Gudme herreds jordebog 1570I 1503 hed den fynske biskop Jens Andersen Beldenaks højrehånd i  Svendborg, Peder Hansen. Han havde titel af "Officialis vdi Suinborgh". Det fremgår af et pergamentsbrev udgivet anno 1503 "Lÿdendis adt hand haffuer hördt nogen Vinndisbÿrdt i retthe, huilcke der haffue vundet, atth det Boligh ÿ Gessinge paa Thaasinng haffuer aff Arildtz tijdt Leget til Ringhe prestebordt oc icke thil Ringe Kircke".


Historie om Magleby sogn, Langelands Sønder

| | | | | | | | |

Fynhistorie har modtaget følgende fra Finn Hansen: Den hedder "Familier sat sammen i Magleby sogn 1682-1706" og er egentlig en fortsættelse af arbejdet på Kirkebogen Magleby sogn 1682-1706 og diverse tanker jeg har gjort mig over åre.

Den behandler alle mennesker, som figurer i den ældste kirkebog og hvor det har været muligt, er de sat sammen som familie med børn etc. og med en note i bunden for hver, hvis det har været muligt.


En studehandel

| | | | |

Erik QvitzovErik QvitzovErik Qvitzow (1616-1678) til Sandagergård solgte ifølge en bevaret toldattest 24 par staldøksen i foråret 1644 til en købmand i Odense, Erik Jørgensen. Dyrene skulle ifølge attesten fortoldes i og udskibes fra Faaborg til Lübeck i Tyskland.


Reformationen

| | | | | |

Svendborg Skt. Nicolai kirkeSvendborg Skt. Nicolai kirkeDa kong Christian III efter reformationen, i 1537 fik vedtaget en ny kirkelov, den danske kirkeordinans, var Fyn at dømme efter en deltagerfortegnelse i "Tegnelser o.a. Lande" ene repræsenteret ved Svendborgpræsten Christen Clausen Skrok. Han "underskrev Kirke-Ordinancen saaledes: Ego Christiernus Schrogk, Prædicator Svinborgensis subscribo". [J.V. Bloch: Den Fyenske Geistligheds Historie fra Reformationen ... 1787]. I en fortegnelse over danske studerende ved Universitet i Wittenberg, noterer kirkehistorikeren H.F. Rørdam som en mulighed, at "Christianus Dacus ex Dacia Ottonien. dioc", der blev immatrikuleret den 18.


En hegnsstrid i Egense sogn 1545

| | | | |

Søbo voldsted i Egense sogn med udsigt til HvidkildeSøbo voldsted i Egense sogn med udsigt til Hvidkilde  LehnskovLehnskovLensmand i Holbæk "Marquordt Tidemandt" skrev sig angiveligt til Søbo i Egense sogn i 1545 idet han og flere andre lodsejere i sognet havde klaget til kong Christian III over Hans Norby på Lindskov , som havde ladet opsætte et gærde mellem Egense og Lindskov.


Patronatsretten til Egense kirke

| | | |

Egense kirkeEgense kirke  HvidkildeHvidkildeI 1529 erhvervede Eiler Rønnow på Hvidkilde, patronatsretten til Egense kirke. I 1555 fik Rønnow sine rettigheder til Egense kirke, bekræftet ved at få genoptrykt kong Frederik I's brev fra 1529 i Danske Kancellis brevbog: Tegnelser o.a. Lande 1552-56: "Sligt eth Breff haffuer Eÿller Rønnow, paa Egense Kircke Lydende som her epther følger:"


Abildgårds Jord i Svendborg

| | | |

Svendborg Vor FrueSvendborg Vor Frue  Ollerup kirkeOllerup kirkeAf et Kongebrev fra 1444 fremgår, at borgerne i Svendborg havde klaget til Kongen over, at nogle præster, som havde kirker og præstegårde på landet, ikke ville bo der, "men derimod nytter Torv og Marked i Svendborg, ligesom andre Borgere, uden dog at svare Skat og Tynge." I den anledning pålægger Kongen præsterne enten at udrede afgifter lige med borgerne eller at bo nærved deres kirker, således som det sømmer sig.


Kongens brev på Ørkild bys nedlæggelse 1547

| | | | |

Ørkild SlotsbankeØrkild SlotsbankeRegistre o.a. Lande 1546-52, folio 295


Udgiv indhold