Christen Kold's kvindesyn

| | | |

Christen KoldChristen KoldDET SKJULTE ÆSEL

Engang blev Christen Kold spurgt, hvordan han så på tidens krav om, at  kvinder skulle have de samme rettigheder og pligter som mænd. Hertil skal han have svaret, at han havde engang som barn set en karrusel, hvor vogne og heste drejede rundt og rundt.

Men han kunne ikke forstå, hvad der fik dem til det. Han spurgte de voksne og fik det svar, at der inde bagved gik et æsel og trak det hele rundt. Han fik også forklaret, at æslet gik ganske langsomt derinde ved midterakslen til karusellen, mens dens yderkreds med vogne og heste løb hurtigt rundt. Men hvis det havde været sådan, at æslet gik ude ved vognene, ville de gå så langsomt, at det hele ville gå i stå. Kold ville ikke ligefrem sammenligne kvinden med æslet, men mente dog, at billedet passede meget godt. Kvinden havde ifølge hans mening den natur og bestemmelse, at hun skulle virke i det skjulte, nemlig i hjemmet. Hendes opgave var netop her meget stor og vigtig, fordi hele samfundslivet hvilede på hjemmene. Kold mente derfor, det var kvinden, der satte alt i gang. Men hvis hun blev taget bort fra sin egentlige opgave i det skjulte, og man gav mandens opgaver til kvinden, ville samfundslivet lidt efter lidt gå helt i stå (Engberg, Hanne: Højskolens kvindepolitiske betydning. I:Kunsten at slutte sig sammen, 1987, s. 21-22).

Uddrag af
Inger Hartby: Højskolekvinden - mor, søster, datter, 1999, s. 120