Hundtofte bylaugs historie

| | |

Ved Store Lergrav og stævnepladsen i HundtofteVed Store Lergrav og stævnepladsen i HundtofteHugin - forside med byhornet i HundtofteHugin - forside med byhornet i Hundtofte
Af Edvard Brehmer - 1931


Oldermandsstenen stod nær Store Lergrav - Hundtofte by:  .Oldermandsstenen stod nær Store Lergrav - Hundtofte by:  .Oldermands stenen i HundtofteOldermands stenen i HundtofteStævnepladsen i Hundtofte nord for Store Lergrav - markeret ved et egetræStævnepladsen i Hundtofte nord for Store Lergrav - markeret ved et egetræHvor mange Aar Hundtofte Bylaug har bestaaet ved man intet om, i gamle Dage var Folk ikke stærke i at skrive, det eneste Minde, som findes, er det gamle Byhorn, i sin Tid beslaaet af Jeppe Smed (Jens Jepsens Fader).

 

 

 

 

 

 

Dette Horn beroede hos Oldermanden; naar han tudede i dette mødte Bymændene paa Stævnet, som fandtes paa Trekanten ved den nordlige Ende af den store Lergrav, hvor man saa forhandlede den foreliggende Sag. Stenen, hvorpaa Oldermanden tog Plads, fandtes endnu mange Aar efter at jeg havde bosat mig i Hundtofte, senere er den bleven flyttet, vistnok til Hans Mortensens Have (Hundtofte 9-matr.nr.28n), da han i 1908 byggede sit nye Hus, som nu eies af Kathrine Eriksen (*). Senere gik Byhornet paa Omgang til de fungerende Brandfogeder, som i Ildebrands Tilfælde med dette tudede Beboerne ud til deres paahvilende Pligter.-

Oldermandsstenen opbevares i 2014 stadigvæk hos ejeren af Hundtofte 9Oldermandsstenen opbevares i 2014 stadigvæk hos ejeren af Hundtofte 9Søllinge bystævneSøllinge bystævneSøllinge bystævneSøllinge bystævne(*) Friskolelærer Rasmus Hansen giver o. 1875 en beskrivelse af det ældre bystævnes indretning i Gudme by. Heri optræder også en speciel sten til oldermand og en til hans afløser stolsbroderen.  "Nærmest kirkegaarden optages denne store plads af bystævnen og længere mod vest af det store gadekær, der var mindst dobbelt saa stort, som det nærværende, da de tilstødende enge dengang hørte dertil, for nu ikke at tale om,  der er fyldt til gymnastikplads, bygget et par huse, et bageri og en smedie i selve kæret. Men hvor nu selve skolen er bygget, var den egentlige stævne, en køn rund plads, der dannedes af ni og tyve sten, opstillede i en runddel, og to midt inde i kre(d)sen. Stenene var ikke hugne, men udsøgt og opsat saaledes, at de gav et nogenlunde mageligt sæde. Mellem hver to stene stod et stort træ, selv mellem de to inde i kredsen stod ogsaa et træ: det hele tog sig efter tidens tanker godt ud, og det saaes i byen som et helligt sted. Der var saaledes  en og tredive stene og disse var sæde for de 31 bymænd, naar de samledes paa stævnen og ved .. ; af de to inde i kredsen var den ene lidt højere end den anden, saavel som højere end dem, der dannede runddelen. Det var oldermandens sæde. Den anden, som holdt højde med dem i runddelen var sæde for ham, der bar navn af stolsbroder, der altid var ham, som efter omgang skulle være oldermand det næste aar. Hvis vi helt kan fæste lid til et sagn, der gik i min barndom, skal den sidste levning ses der endnu af denne oldgamle stævne i nogle meget gamle træer, der sees foran skolen tæt ud til gaden, og som rigtignok ikke kendelig har forandret dem i de fyrgetyve aar, jeg mindes. Mellem hver to træder laa der ogsaa en sten, som det skulle være, der var dengang fire træer og altsaa tre stene. Stenene toges bort, da skolen blev bygget større; de blev brugt til grundstene. Deres andre brødre er vel sagtens gaaede samme vej.

Enkelte gamle mænd gjorde dog indsigelse mod den mening, at de omtalte træer har staaet der for den gamle stævne.. . Hine træer, sagde de, var æske, men de nuværende er kastanietræer. Æskene blev fældet allesammen ved skolens bygning og kastanietræerne plantede i stedet. Stenene var der imod alle enige om, hidrørte fra hin stævne. Men naar saa er, svarede den sidste rest deraf for noget over en snes aar tilbage".

I Ollerup bylov nedskrevet i 1693 hedder det om stævnen: "Stævne = platzen skal være paa det sted, som Kirkeladen haver staaet, til hvilchet sted hver mand skal skaffe sin steen, ligesom hand self agter at sidde paa, og det udj dette aar, paa hvilchen dag oldermanden dennem det befaler, under viide af 1 mark".

Rettelig hører Hornet hjemme hos Oldermanden, og her bør det fremtidig bevares som et gammelt Minde.-
Naar man i gamle Dage skiftede Oldermand bestod Traktementet kun af Øl og Brændevin, den nye Oldermand gav ½ Tønde Øl og 2 Kd. Brændevin som Igang, senere er man gradvis gaaet frem ogsaa paa dette Omraade.-

Saalænge man betalte Tiende, holdtes der 2 Gilder Aarlig, nemlig "Maidagsgildet" da man skiftede Oldermand og "Tiendegildet" en Dag i Fasten.- Denne sidste Dag var der Røre hos Oldermanden, idet Beboerne fra Byen, Lille Leutved, Hundtofte Mark og Løgeskov da mødte her for at betale Tiende til Kirkeeier, Præst og Degn.-

De høje Herskaber mødte gerne ved Middagstid, fik anvist Plads ved et stort Bord i Mellemstuen, hvorpaa de anbragte Deres Protokoller og Pengekasser, og Beboerne som efterhaanden kom til Stede i Dagligstuen gik saa en for en ind og fyldte Pengekasserne. Tienden var egentlig først forfalden i Juni Termin, men efter Overenskomst gav Modtagerne en "Drikkeskilling" for at faa Pengene allerede ved Fastelavn, Hundtofte Lauget fik 4 Kr. af Kirkeeieren, 4 Kr. af Præsten og 60 Øre af Degnen, endvidere fik Lille Leutved Lauget, som gik til Gilde sammen med Hundtofte ialt 1 Kr., saaledes at der ialt ydedes 9 Kr. 60 Øre til dette Øjemed; mærkværdig nok maatte Dhrr gærne kræves for Pengene, naar Forretningen var sluttet, -  en af de modigste Mænd maatte saa ind til Dem, Niels Frandsen havde i mange Aar Bestillingen.

Ved Syvtiden naar alle Bymændene vare samlede,  bød Oldermanden til Bords, de første Aar jeg var med, var der skaaren Smørrebrød og Snapse, senere koldt Bord, nu varmt Bord og længere mellem Snapsene. Trods det at der tidt blev drukket rigelig i gamle Dage, blev der saa godt som aldrig nogle berusede. Natten gik med Kortspil og Toddydrikning, undertiden til hendad Morgenstunden, jeg erindrer saaledes, at man i 1895 hos Niels Frandsen, holdt ud til Kl. 6 Morgen. Den gamle Regnskabsbog udviser, at der til dette Gilde blev nydt 2 Kdr. Brændevin, 3 Fl. Cognac, 1 Fl. Rom, 3 Fl. Rødvin og # Fl. Rom Punsch Extract af 15-16 Deltagere, hele denne store Skylle kostede den Gang ca. 10 Kr., i 1931 vilde det samme Kvantum have kostet ca. 115 Kr., men hverken Bymændene eller Pengepungene er jo heller ikke nu indstillet paa sligt.

Dette hus i Hundtofte hørte byen - her stod vistnok en fælles kreaturvægtDette hus i Hundtofte hørte byen - her stod vistnok en fælles kreaturvægt Vejehus i Hundtofte - logo fra vægtfabrikVejehus i Hundtofte - logo fra vægtfabrik

 

 

 

 

 

 

 
Bylavet i Rødme, Stenstrup sogn
Gårdejer Rasmus "Jeppe" Rasmussen, RødmeGårdejer Rasmus "Jeppe" Rasmussen, RødmeDen gamle bygade med Stævnen Rødme by, Stenstrup sognDen gamle bygade med Stævnen Rødme by, Stenstrup sognEfter gårdejer Rasmus "Jeppe" Rasmussens oplysninger

Der har fra gammel tid hørt 7 gårde til bylavet. Stævnen, som formentlig ikke var stensat, lå i byens øvre del - i trekanten ud for nuværende Hans Fuglsangs gård.
Tingegildet eller tiendegildet har overlevet helt op til nutiden. Bylavets horn brændte ved Nygårds brand i 1888.
Oldermandshvervet skiftede hvert år i februar. Der kendes ingen bylov fra Rødme.
 
Byjorden i Rødme.
Ved gadekæret midt i byen findes to stykker - "Byhaverne" kaldet. "Den gamle" i Rødmegårds fodermesterhus planerede det ene stykke og dyrkede det op. En datter Marie fik det senere.
Det andet stykke ?
Han lejede begge stykker foruden jordstykket ved huset.
"Gadekajlet" mindre branddam tilhører nu Hans Fuglsang. Oprindelig byjord. I gammel tid svaredes afgift . Formentlig også opstået ved vejregulering. Afgift til tinggildet en flaske brændevin af gamle Fuglsang.

Tinggildet i Rødme
Samledes ved oldermanden. Han skulle afholde tinggildet for præst og degn. Præsten gav vist 10 kr. til hjælp til gildet.
Folk kom om formiddagen og betalte tiende til præst og degn.- Folk blev derefter trakteret med smørrebrød og snaps. Tog hjem til middag - Folk kom igen om aftenen hvor de fortsatte hele natten.
Marie havde Byhaverne så længe hun levede. Hun gav 4 kr. i årlig leje til bylauget.

Rejsegilde på Nygård i Rødme, Stenstrup sogn.
Fortalt af gårdejer Rasmus "Jeppe" Rasmussen, Rødme

Nygård - et navn fra 1888 da gården genopførtes efter brand - Rødme byNygård - et navn fra 1888 da gården genopførtes efter brand - Rødme byJeg kan ikke huske, at Nygård brændte, men jeg kan huske, at de byggede den. Til rejsegildet var jeg med, jeg var 4 år. Og der er enkelte ting, jeg kan huske. Bl.a kobberkedlerne til at koge kaffe i. Det har nok været i 1889, for gården brændte i august 1888. Jeg kan huske, at de arbejdede på at genopbygge gården.
Når tagspærrene var rejst blev der sat en krans op, rejsegildet holdtes først når "det hele var færdig". Det var ligesom med et høstgilde, at de samledes, "når det hele var færdig". Deltagerne fik både "mad og drikke".
Naboerne hjalp til ved at genopføre en gård, der var brændt.
Da Rødmegård brændte i 1902, ved jeg da, at naboerne hjalp til med at rense pladsen og køre mursten til.
 

Bylavstraditioner i Egense sogn v. stud theol. J.M. Jensen

Gaardmændene havde Kørmesgilde hos den gamle Oldermand. Man valgte da en ny Oldermand (ald'rma'j), som en Uges Tid efter holdt Tingegilde. Her betalte man ham Tingepengene, som han Dagen efter gik til Hvidkilde med. Ved Kørmesgildet beværtedes man med Æbleskiver, derefter Steg, siden efter Kage og Punsj. Ved Tingegildet bød man paa Æbleskiver, skaaren Mad og Punsj. Husmændene holdt i Stedet Fastelavnsgilde hos Oldermanden, hvor de betalte ham Tingepengene, som han Dagen efter betalte paa Hvidkilde. Ved Fastelavnsgildet betalte enhver Kaffen.
Folk der holdt Avis sammen, kom en Gang om  Vinteren ammen til Bytte-Avis-Gilde", hvor de delte Aarets Aviser. 
 
Om Oldermænd er skrevet ovenfor. Der var 4 Bylag, Egense og Skovsbo, der var Gaardmandslag (laug) og Rantzausminde og Fiskop, der var Husmandslag.
Oldermandsvæsenet er endnu bevaret i Skovsbo, hvorimod det vistnok er bortfaldet i de tre andre Ejerlav. Der skiftes Oldermand hvert Aar.

I Gaardmandslagene valgtes de, i Husmandslagene gik det efter Tur (i Fiskop begyndte man østfra ved Jørgen Sørensens eller "Kromandens" øst for Tankefuld og fulgte Husrækken vesterpaa. Naar man var naaet den igennem, begyndtes forfra igen).

Ved Oldermandsgildet gav man den gamle Oldermand for Husmændene:Æbleskiver og Kaffe, skaaren Mad ud paa Natten, før de skiltes, samt en Kande Øl og en Kande Brændevin.-Oldermandens Hverv var at betale Lagets Tingepenge til Præsten og paa Hvidkilde. Dette var ens i alle 4 Lag.

Her i Fiskop sorterede Græsset paa Forstranden ved Tankefuld og paa Tørvelonget i Skovsbo under Oldermanden og solgtes ved Oldermandsgildet ved Fastelavn. Gaardmændenes Oldermænd skulde sørge for at oprense Digen, den store Grøft, som afvander Tørvelong, samt passe den Vandmølle, som udpumper Vandet der. I Rantzausminde uddelte man Aarets Aviser ved Oldermandsgildet. Oldermandsgilderne er vist helt bortfaldne, undtagen i Skovsbo. Olderm. havde vist ingen særlig Hjælpere. For det meste samledes man ved Budsending hos Oldermanden.

Man havde imidlertid ogsaa et Bystævne, Majpladsen , hvor Vejene mødes lige Syd for Egense Præstegaard. Her mødtes Gaardmændene, naar en af deres Oldermænd blæste i Hornet, under en kæmpestor, fredet Poppel (Paa Hjortø er Bystævnet  under en Eg). Hornet er siden gaaet over til Overbrandfogden, der ved Ildebrand tuder i det her eller ved Sprøjtehuset. (Der er 4 Distriktsbrandfogder i Sognet. Hver af dem har Overkommandoen ved Ildebrand indenfor sit Distrikt. Ellers har Overbrandfogden Ledelsen. Hver Brandfoged lader gaa Bud til de andre). -Bøgerne Protokollerne) gik fra den ene Oldermand til den anden. -

I Fæstetiden hentede man Ligtøjet paa Hvidkilde. Man sendte Bud til en Landsbysnedker, der kom og tog Maal af den døde og lavede Kisten derefter.

Vollems (altså Voldermisse) gildet ved majdag (1 maj, Valborgsdag, Voldermisse) holdtes hos oldermanden (aldermanden). Det samme gjaldt Kørmes- og tingegilde (tiendegilde). Der var 14 dage imellem. Kørmes var først. Man ville helst have slået de to gilder sammen; men praktiske vanskeligheder hindrede det; thi tinge (tiende?) gildet måtte man vente med, til man havde fået kapiteltaksten, tiendeligningen, at vide. Så snart det var sket, kom folk på en nærmere fastsat aften hen til oldermanden med deres tinge (tiende)penge. Dagen efter gik han så til præsten og til greven på Hvidkilde med halvdelen af den samlede sum til hver.