Stenstrup og (Kirkeby) Husmandsforening, stiftet 1914

| |

Præstevænget i Stenstrup (udstykket 1922)Præstevænget i Stenstrup (udstykket 1922)Kilde: udateret avisartikel fra 1964


Stenstrup sogn har fra gammel tid mange mindre ejendomme. Det gælder for Løgeskovområdet, og det gælder for Hundtofte Mark såvel som for flere andre områder i sognet, at jorden har været delt op i ret små parceller.


Senere er der kommet flere mindre ejendomme til ved udstykning, bl.a. i 1922 syv nye brug på præstegårdsjorden og senere et par i Hundtofte. Man skulle derfor tro, at der var god jordbund for husmandsbevægelsen i Stenstrup sogn, og foreningen har da også i dag (1964) 132 medlemmer, hvad der må kaldes fint, selv om medlemstallet har været endnu højere i visse perioder.


Husmandspioner Jørgen Otto Møller, StenstrupHusmandspioner Jørgen Otto Møller, StenstrupMen begyndelsen for 50 år siden var ikke let. Det lykkedes for Otto Møller og de andre, der var ivrige for sagen, i 1914 at samle femten medlemmer i Stenstrup og Kirkeby. Det var lige akkurat, hvad man forlangte, for at en ny kreds kunne blive optaget i samvirksomheden, der var stiftet i 1906. 

Otto Møller siger: Nej det var ikke så let. Hvad fordel kan jeg have af at gå med? spurgte husmændene, når vi henvendte os til dem. Kan jeg få mere for mine grise, min mælk og mine andre produkter? Kun få forstod straks, at der i husmandsbevægelsen var kræfter, der ikke alene skulle medvirke til at gøre husmanden fri, men også hjælpe ham til personlig selvhævdelse og til den placering i samfundsbilledet, han fortjente.
Otto Møller mindes med en vis vemodig glæde husmandsforeningens første tid. Vemodig, fordi han mener, meget af det i husmandsbevægelsen senere er forsvundet eller ved at forsvinde.
Lettere adgang til jorden for de små i samfundet, det var husmandsbevægelsens første mål, siger Otto Møller. Det var dengang næsten umuligt for en ung mand uden kapital at komme i besiddelse blot af et beskedent stykke af Danmarks jord. Her må vi huske på Køgeresolutionen af 1902. Det bemærkelsesværdige ved denne udtalelse er, at en hel stand her tog afstand fra alle særrettigheder for sig selv og andre. De krævede kun deres naturlige ret.
Det gik som en opløftelse gennem salen, da den enstemmige vedtagelse blev gennemført. Det var Henry Georges tanker om alles fælles eje af jorden, der her blev hævdet med stor styrke, blandt andet af den veltalende godsinspektør Bertelsen fra Høng.
I husmandsforeningen ville vi lære husmændene at dyrke deres jord og passe deres dyr bedre end før, men vi ville også lære dem at hævde sig som selvstændigt tænkende mennesker med samme menneskeværdighed som andre, og endvidere ville vi arbejde hen mod en ændring af uheldige samfundsforhold.
Det gik småt nok til at begynde med. Husmandsforeningerne havde kun 2 konsulenter for hele Fyn, Pallesen som tog sig af landbruget og Munkegaard, der var havebrugsmand. Husmændene skulle have småtingene med. Havebrug, høns og biavl blev der slået stærkt til lyd for i den først tid.
Otto Møller der nu er 89 år gl. er fra Horsensegnen. Han har set sig om i sin ungdom, og har f. eks. haft pladser i Sønderjylland i den tyske tid, hvad der har præget ham for livet. Der lærte jeg, hvad det er at være dansk, siger han. Han var på Frederiksborg Højskole i 1897 og på Dalum Landbrugsskole i  1901. I 1904 købte han en ejendom på seks tdr. ld. på Hundtofte Mark. Arealet blev udvidet ved tilkøb af c. 6 tdr. ld jord mere. Her har han virket og sat sig spor, og her bor han endnu hos sønnen, der har overtaget ejendommen (Asger Møller) og forøvrigt udvidet den yderligere.
Otto Møller var friskolemand og var medvirkende ved Stenstrup friskoles oprettelse. Fra 1923 til 1947 var han medlem af husmandsbrugskommissionen for Svendborg amt, og han er nu æresmedlem af Stenstrup husmandsforening.

I 1914 blev Otto Møller som nævnt formand for den nystiftede husmandsforening i Stenstrup og Kirkeby. Den gamle protokol fra denne tid beretter om de første begivenheder. Den fortæller således om en uddeling af frugttræer. Herom beretter den gamle formand, at det var en slags lokkemad. Når husmændene spurgte, hvad de opnåede ved at blive medlemmer, kunne vi henvise til, at de da kunne risikere at få et par frugttræer gratis. En bemærkning om, at der ydes sendemændene gratis rejse med tog til Odense efterfølges af parentes (3. klasses billet). Ingen luksusrejser her.
Et andet sted i protokollen fortælles det, at formanden ved generalforsamlingen har oplæst regnskabet, der viste en kassebeholdning på 68 øre. Næste punkt på dagsordenen lyder: Anvendelse af kredsens midler i det kommende år. Man undgår ikke at skele til de 68 øre og spørge, hvor meget der mon kan udrettes med dem.
Tiden går videre. Der kommer nye formænd. Her er listen over dem i de 50 år, foreningen har bestået 

 

 Otto Møller  1914-192o
 Chr. Lindholm   1920-1924
 Rasmus Neergård  1924-1927
 Lars Madsen
 1927-1929
 Johs. Johansen  1929-1941
 Otto Hulgaard  1941-1949
 Ejner Bilde  1949-1950
 Sofus Hansen  1950-1950
 Verner Jørgensen  1950-1956

(artiklen ulæselig)
Husmand Otto Hulgaard, StenstrupHusmand Otto Hulgaard, StenstrupI 1942 med Otto Hulgård som formand tager foreningen et kæmpetag, idet medlemstallet går op fra 68 til 138, og der nedsættes et husholdningsudvalg.
Iøvrigt fortsætter foreningen efter de sædvanlige linier med faglige møder, markvandring om sommeren, og udflugter med selskabeligt eller fagligt formål. Der afholdes enkelte fester, f.eks. juletræ og høstfest, hvor alle er med, store og små. Foreningen sørger så for indkøb af sprøjter og sprøjtevædske til brug for medlemmerne i deres haver. En tid er medlemstallet oppe i nærheden af de 200.