Skyttegården i Rødme

| | | |

Hans NørgaardHans NørgaardAf Hans Nørgaard

Ved Egebjergvejen i Rødme ligger en gammel slægtsgård, Skyttegården.1.5. 1980 var det akkurat 170 år siden, slægten holdt sit indtog på gården, de første par år som forpagtere, siden 1812 som ejere.

Kort over Rødme by 1816Kort over Rødme by 1816  Rødme by 1798Rødme by 1798Men lad os begynde historien en oktoberdag i 1798, da landvæsenskommissionen var samlet på gården tillige med lodsejerne i Rødme, Berg på Skjoldemose, von Krogh til Løjtved samt byens 2 selvejerbønder Peder Høgh fra Skyttegården (hans svigersøn fik dog skøde på ejendommen allerede i 1797, men det er P.H., der omtales i udskiftningsdokumenterne) og Hans Larsen Mose på Mosegård. Landvæsenskommissionen var repræsenteret ved amtmand Schumacher, herredsfoged Bekker, birkedommer Toftgaard samt landinspektør Høyer.Som den sidste af de gamle bondelandsbyer i Stenstrup sogn skulle det århundredgamle jordfællesskab i Rødme nu ophæves, og i den anledning var der indkaldt til møde hos Peder Høgh tirsdag den 9. oktober 1798, kl. 10 formiddag for at drøfte gennemførelsen af den delingsplan, som landinspektør Høyer havde ladet udarbejde som grundlag for udskiftningen.- Delingsplan med tilhørende kort over byen blev lagt frem for de implicerede parter, og at dømme efter papirerne voldte det ikke større vanskeligheder at komme overens.

Forslaget var nu heller ikke særligt vidtgående, ved den ideelle udskiftning fik hver gård et samlet jordtilliggende, hvortil gården blev udflyttet. Det gav mange steder anledning til kævl og ballade, ikke ret mange bønder brød sig nemlig om at skulle flytte ud af landsbyen ud på den bare mark. - I Rødme slap man for den diskussion, alle 7 gårde i byen blev liggende på de gamle pladser, og hver gård fik sine jorder anvist 3 forskellige steder i byen, en bylod, en udlod samt en englod.

I forbindelse med udskiftningen blev vejene forbedret, og som det antydes på det gamle kort, så blev de gamle bugtede veje til byen gjort snorlige samtidig med at de blev gjort betydeligt bredere. Gamle veje blev sløjfet og nye anlagt.

Nordvest for Svinehaverne fik hver bymand 2 lodder i byens tørvemose. Fordelingen skete efter lodtrækning.- Samtidig med blev der af hele byen indhegnet et fælles skovmål midt på Skyttegårdens tildelte jordlod. Vejen til Fredskoven var egentlig bestemt til at skulle følge skellet ind mod Egebjerg, men det blev aldrig gennemført, da det viste sig at være mere praktisk at lade vejen følge den laveste stigning op til skoven.

Skyttegården i RødmeSkyttegården i RødmeSkyttegårdens historie, som er emnet for denne beretning, kan følges mange hundrede år tilbage, i 1700-tallet var den fæstegård under Løjtved, men uvist hvornår blev den købt til selveje af Peder  Nielsen Høgh, der i 1775 havde giftet sig gården til. Hans formand Rasmus Ibsen havde en datter Anne Rasmusdatter, som i 1796 stod brud i Stenstrup kirke til Rasmus Pedersen, født 1763 på Rolfstedgård på Midtfyn. Købsprisen var i 1797 1500 rigsdaler og omfattede ud over selve gården et jordløst hus beliggende vest for toften, beboet af væver Hans Christophersen (Rødmevej 42).

Gårdens samlede areal andrager vel i dag ca. 96 tdr. land, alle kom de så godt som til gården i Rasmus Pedersens tid. -Ved udskiftningen i 1798 fik han lodden syd for gården i "Stenland og Svinehaven", 2 år senere i 1800 erhvervede han yderligere ca. 18 tdr. land af Svinehaven fra Peder Hansens gård (Rødmevej 28).- Til dette køb knyttede der sig den betingelse, at "sælgeren tillades saalænge der er sten at faa i Svinehaven, da der at lade afhente til eget brug paa belejlige tider, saa mange han behøver".
På Moserne fik Rasmus Pedersen 2 lodder, en englod i Slaamosen og en anden lod nord for mod Stenstrup. I den sidste lod var der gærdselsskov.- År 1800 købte han et tilstødende engmål af Peder Hansen "yderst ved Kroghenlunds Brunemose af 4 skp. 1 fkr. lands størrelse". For jordkøbet i 1800 måtte Rasmus Pedersen erlægge 700 rigsdaler.

Fra gammel tid hørte der endvidere en kirkejord til gården, beliggende i Kirkeby sogn på godt 3 skp. hartkorn.-"et stykke jord indhegnet på Kirkeby Mark" og "6 stykker jord" på Kirkeby Vænger. Disse jorder afstod han Rasmus Pedersen i 1805 til selvejer Niels Wincentz i  Kirkeby (tidligere Rødme) for 500 rigsdaler.

Gårdens hartkorn var herefter 5 tdr. 1 skp. 3 fkr. 1 1/3 alb. -  dette blev ved matrikuleringen i 1844 ændret til 6tdr. 2½ alb. - i 1891 blev "tømrens hus" skilt fra og gårdens hartkorn blev herefter reduceret til det nuværende 5 tdr. 7 skpr. 3 fkr. 2 alb.

Lodden syd for gården op til Svinehaverne i sin helhed kaldet Stenland inddelte Rasmus Pedersen i 6 løkker. Alle gårdens marker har bevaret deres oprindelige navne helt til nutiden:
Stenlandsløkken
Buskeløkken , nu Langekrogen
Kohaveløkken
Vængeløkken, nu Ravnekrogen
Strittebjergløkken, nu Stribjerg
Toften.

SvinehaverneSvinehaverneSvinehaven eller som vi siger i dag Svinehaverne henlå ved udskiftningen som overdrev til græsning for byens kreaturer.- Gregers Begtrup skrev i 1806 at "fra Slæbæk og Hvidkilde .. til forbi Faaborg strækker sig et overdrev bestående af sten, lyng og bregner...", altså ganske som vi den dag i dag genfinder den fredede del af Svinehaverne.
Lige fra Rasmus Pedersens dage og langt frem i tiden har der været gjort ihærdige forsøg på at opdyrke dele af Svinehaverne. I 1801 oplyses det, at ca. 9 tdr. land er indhegnet til fredskov, den øvrige del af Svinehaverne stilles det gårdens forpagter frit for "at pløje så meget han vil, når han i forvejen lader stenene oprydde og bortføre til det sted på Svinehaven, som.... bliver anvist, da de siden skal bekostes opsat i stengærde".  Vi får indirekte herigennem at vide, hvornår gårdens mange velbevarede stengærder er rejst. Opdyrkningen fortsattes i Jeppe Pedersen og Rasmus Jeppesens tid, men tiden har vist, at slidet vel næppe var særligt lønsomt, og de opdyrkede arealer er da osse tid efter anden plantet til med skov. - Det sidst tilplantede stykke kaldtes Bovkrogen, fordi hans bedstefar her i sin tid dyrkede boghvede til kreaturfoder.

På Moserne lod Rasmus Pedersen den vestlige del afvande, så det kunne dyrkes med korn, det øvrige henlå fortsat som eng.

I begyndelsen af dette århundrede beskrev la Cour Skyttegården, og heri oplyses det, at de 96 tdr. land fordelte sig med 65 tdr. ld. ager . 15 skov, 15 overdrev og 1 til have og gårdsplads.

Skyttegårdens bygninger er for en stor dels vedkommende af en ret anselig alder. - Et værdifuldt hjælpemiddel til at klarlægge gårdens bygningshistorie finder vi i de 3 bevarede porthamre, som i 1952 blev indsat i østlængens nordgavl. Der står at læse årstallene 1692,1792 og 1841, sandsynligvis byggeårene for de forskellige længer.

Den første egentlige beskrivelse af bygningerne, jeg kender er fra 1808, ifølge hvilken stuehuset som nu lå i syd, dengang på 17 fag. Der hersker næppe nogen tvivl om, at porthamren PNSH MHD ANNO 1792 hidrører fra dette byggeri., d.v.s. at Skyttegårdens stuehus fra ca 1790Skyttegårdens stuehus fra ca 1790stuehuset er opført i Peder Nielsen Høghs tid. Jeg mener at vide, at porthamren oprindeligt var anbragt over indgangen til bryggerset. - Den vestre længe var indrettet til nærmest stuehuset "6 fag bryggerhus med bagerovn og skorsten", desuden var der 12 fag til hestestald, foderlo og skorsten", desuden var der var der 12 fag til hestestald, foderlo og karlekammer. - I nordlængen ligeledes på 18 fag var der først 2 fag port, så lo, lad og kohus.- Den østre længe bestod kun af 13 fag, indrettet til vognport lo og lad. - Og endelig lå der på den tid "et material hus" på gaden nord for gården på 7 fag. Gadeporten til SkyttegårdenGadeporten til SkyttegårdenSidstnævnte bygning, der blev nedbrudt omkring 1832 ses tydeligt på gamle det Rødmekort fra udskiftningen.- Af disse længer må en eller flere på dette tidspunkt kunne antages at være opført i 1692, men det ligger desværre uklart hvilken.

Bygningsmaterialerne var de gængse, egetømmer til husenes underste del og fyrretømmer til det øvrige, væggene var lerklinede, senere dog tildels erstattet af brændte sten. Tagene var tækket med strå.

Den nuværende ladebygning i øst blev bygget i 1841 af Jeppe Pedersen. Bortset fra porthamren med årstallet 1841 ses det klart af brandtaxationsforretningen fra dette år.-Laden blev dels udvidet fra 13 til 15 fag og dels gjort ca. en halv gang bredere fra 8 til 12 alen, iøvrigt samme bredde som stuehuset, der ved samme lejlighed blev ombygget. - Den nye østfløj var indrettet fra stuehuset til 4 fag lad , 3 fag lo, 4 fag lad, 2 fag port og 2 fag til fårehus.

De 17 fag i stuehuslængen var oprindeligt fordelt med 14 fag til beboelse , mens de øvrige 3 fag mod øst var indrettet til lad.-
 Efter ombygningen i 1841 henregnes der kun 14 fag til stuehuset, indrettet fra øst med 4 fag storstue med fjellegulv, 3 fag mellemstue og kammer, 3 fag dagligstue med indklædt seng og 2 kamre, stuerne var forsynet med stengulve og endelig 3 fag forstue, kammer og køkken, ligeledes når ses bort fra køkkenet med stengulv.

Desværre må jeg stoppe bygningsbeskrivelsen her, da jeg ikke er i besiddelse af materiale, der kan kaste lys over nyere tiders om- og tilbygninger.

Med virkning fra 1802 og frem til Jeppe Pedersens laksegl 1810Jeppe Pedersens laksegl 1810Jeppe Pedersens køb af Skyttegården i 1812 var den bortforpagtet, først for en femårig periode til naboen Niels Wincentz. Og i 1807 oplever vi det besynderlige, at Rasmus Pedersen på en og samme dag dels udsteder et fæstebrev til Peder Andersen i Rødme og dels underskriver en købekontrakt om gårdens salg til Peder Andersen Ladefoged på Hjortholm.- Jeg kan ikke få det til at rime, så derfor springer jeg hen til 181o, det år da den trediveårige ladefoged på Skjoldemose Jeppe Pedersen, (Barnefødt på Møllegården i Lunde), den 28. april egenhændigt med behørig underskrift og laksegl bekræfter indgåelsen af en seksårig forpagtningskontrakt med Rasmus Pedersen.

Endnu ved folketællingen i 1801 havde Rasmus Pedersen og dennes familie fast ophold på Skyttegården. På gården havde han da 3 karle og 2 piger til at hjælpe sig med arbejdet. Men allerede i 1798 havde han udvidet sit engagement andre steder, først som forpagter på Hjortholm. De næstfølgende år står han skrevet som forpagter af en række større  gårde, 1802-05 forpagter af Skovsbo, 1803-07 forpagter af Christiansdal, 1807 hollænderiforpagter på Brobygård og endelig i 1810 som forpagter af Gelskov, hvor han formentlig var bosiddende på det tidspunkt, da Jeppe Pedersen overtog Skyttegården. - I hvert fald "overlades gårdens bygninger til frit brug og beboelse" for Jeppe Pedersen og hans 2 år ældre ægtefælle Anna Rasmusdatter.- Hun var datter af Rasmus Jeppesen på Rødmegård, og brylluppet blev holdt kun godt 14 dage før, de flyttede ind i deres kommende hjem.

Jeppe Pedersens forpagtningskontrakt løb fra 1.5. 1810 til 1.5. 1816. På Skyttegården opbevares så vidt vides ikke længere den gamle kontrakt, til gengæld er det lykkedes mig at finde Rasmus Pedersens eksemplar på Landsarkivet i Odense. - Det vil være for vidtløftigt at gennemgå kontrakten i enkeltheder, men i sin helhed giver den et ganske godt indtryk af datidens landbrug.

Som allerede antydet var de dyrkbare jorder inddelt i 6 marksdrift, som ifølge Gregers Begtrup var yderst almindelig på den tid. 3 marker var i drift og 3 i hvile. Sædskiftet kunne se således ud- først byg, så rug (ell. boghvede), dernæst havre med udlæg, kløverslet og de 2 sidste år græs. - Til sammenligning oplyser la Cour, at gårdens sædskifte omkring år 1900 var: "havre, benyttet brak, vintersæd, byg, roer, havre og 2års græs".

Gårdens besætning først i 1800-tallet omfattede i 1801 12 køer, 1 1807 er tallet faldet til 6, desuden 4 a 5 arbejdsbæster og 8 får, hvortil så kommer høns, ænder o.  lign. - La Cour angiver besætningen til at omfatte ved århundredskiftet:"16 malkekøer foruden 16 stk ungkvæg og kalve, 2 tyre, 5 heste, 3 plage og føl samt 2 får". Desuden oplyses at der på et år var produceret 12 fedesvin og c. 140 månedsgrise.

Maskinparken var set med nutidens øjne ret så beskeden, et  par arbejdsvogne med "fjelle og høsthaver", en hjulplov samt en danskharve. Hjulploven var i brug langt op i tiden inden den afløstes af svingploven.På bånd har jeg en ret indgående beskrivelse af ploven og dens brug på Skyttegården fra hjulploven og frem til de nyere plove, som Lars Smed i Egebjerg leverede til gården.

Folkeholdet opgives i 1807 til 1 karl, 1 dreng og 2 piger, hertil kommer så byens husmænd, der i høsten og ved lign. lejligheder var med i arbejdet på gården. F.eks. Jens Chr. Nikolajsen i Egebjerg som ifølge Rasmus var fast daglejer på gården i 28 år .

I Jeppe Pedersens dage måtte man påregne meget lave høstudbytter vel ca. 4 a 5. - Da han overtog gården til maj 1810 får vi opgivet den samlede udsædsmængde på gården til brug i dette år. 9 tdr. rug var sået om efteråret 1809, mens vårsæden omfattede 4 tdr. byg, 24 tdr. havre og 1 tdr. boghvede. Ved såning af kløvergræs regnede man endvidere 10 pund pr. tdr. ld. - De lave udbyttet hænger selvfølgelig sammen med, at gødskningen af markerne var omend ikke et ukendt begreb, så dog af et yderst beskedent omfang. I forpagtningstiden var Jeppe Pedersen forpligtet til såvidt den sparsomme staldgødning kunne række at  overgøde alle gårdens jorder en gang, d.v.s. at hver mark højst fik tilført gødning hvert sjette år. Men i takt med de bedre dyrkningsmetoder, der vandt frem igennem hele 1800-tallet øgedes det årlige udbytte i markerne.

Kornsalg var et ukendt begreb de første år for Jeppe Pedersen, forpagtningskontraktens artikel 4 foreskrev simpelthen, at "hvad der på bemeldte gårds jorder årlig avles, skal udfodres i gården...." - en periode vel navnlig midt i århundredet var landbruget i overvejende grad kornproducerende, indtil mejeribruget for alvor slog igennem i 1880'erne.- På Rødmegård etablerede Lars Clausen omkring 1880 et privat mejeri, hvortil bl.a. Skyttegården leverede mælk. - 1897 ansøgte Jeppe Rasmussen så om optagelse i Stenstrup-Lunde andelsmejeri og mod erlæggelse af 200 kr. blev han fuldgyldig andelshaver i mejeriet.

Jeppe Pedersen havde i 1810 tegnet sig foreløbig for seks år på gården, men da der var gået to år indtraf der en begivenhed, som fik afgørende indflydelse på den videre udvikling, da Rasmus Pedersen i 1812 købte Biskopstorp i Skellerup sogn på Østfyn. - Han ønskede nu at afhænde gården i Rødme, og det fortælles, at Jeppe Pedersen i den anledning søgte råd hos C.F. BergC.F. BergBerg på Skjoldemose om, hvorledes han skulle forholde sig. Berg anbefalede ham varmt at købe gården og føjede Rasmus Jeppe til, han bandte endda på at han skulle gøre det. - Købsprisen blev fastsat til 10.000 rigsdaler eller mere end en seksdobling af den pris Rasmus Pedersen i 1797 havde givet for gården. -Den aftalte forpagtningsafgift for de 6 år var  til sammenligning sat til ialt 1194 rigsdaler, eller 199 pr. år.- Skødet blev endeligt underskrevet den 25. juli 1812, samtidig med at forpagtningskontrakten blev ophævet.

Fra den 25. juli 1812 kan slægten altså regne sig som ejere af gården. - I 34 år holdt Jeppe Pedersen og hans hustru endnu ved gården til de ved skøde af 22. oktbr. 1846 overdrog den til deres ældste søn, Rasmus Jeppesen, født 1811, og selv gik på aftægt.

 

 

Rasmus blev opkaldt efter sin morbroder Rasmus Rasmussen, der i sin tid havde overtaget GravstenGravstenGravstenGravstenRødmegård efter faderen Rasmus Jeppesen. Der foruden havde de fem børn: Ane Marie,f. 1807, Peder, f. 1814, (opkaldt efter Jeppe Pedersens fader Peder Ibsen, Møllegården, Lunde),Niels f. 1816, Johanne Kirstine, f. 1819 og endelig Karen, f. 1821.

De to gamle kom op i årene, Jeppe døde i 1861, 81 år gl., og Anna i 1870, 92 år gl.

Rasmus Jeppesen var kommet i en moden alder inden han i 1852 indgik ægteskab med Maren Hansen, født 1827 på Egebjerggård i Kirkeby sogn sogn. -Hendes broder Rasmus Hansen, der siden Egebjerggård, var gift med en datter af den navnkundige lefabrikant i Rødme, Lars Madsen (Rødmevej 31). Den familie var stærkt engageret i egnens grundtvigske bevægelse, og Maren brødre Rasmus Hansen og Niels Hansen var i 1863 med til at oprette Egebjerg Friskole; Peder Hansen giftede sig til Langhøjs Mølle, hvor han oprettede friskole allerede i 1856 med Peder Olsen (Sibast) som lærer, mens  endnu en broder 1860 grundlagde Brudager Kile friskole.

Det unge par på Skyttegården fik 4 drenge, Jeppe, f. 1855, der siden fik gården, Hans f. 1857 ejer af "Tømrens hus", Niels f. 1859 og endelig Peder, f. 1865.

Maren havde et svageligt helbred og derfor lod man som et af de første steder på egnen det åbne ildsted erstatte af et komfur for at aflaste hende i husholdningen.- Hun døde dog allerede i 1879, kun 51 år gl. - Rasmus hensad nu i adskillige år som enkemand og drev gården ved hjælp af sine sønner. - Han afstod først gården i firsårsalderen til sin yngste søn Jeppe, som den 30. septbr. 1891 erhvervede skøde på ejendommen. Købesummen var 14000 kr., men gårdens reelle værdi blev samtidig opgivet til 34.000 kr., 28.000 kr. for den fast ejendom og 6.000 for løsøret.

Rasmus Jeppesen gik nu på aftægt og fik overladt et par værelser, et spisekammer i stuehuset samt et kammer i udhusene til opbevaring af ildebrændsel. Af den bevarede aftægtskontrakt fremgår det, at Jeppe årligt skulle betale ham kontant 400 kr., samt levere ham 5000 stk. tørv, l favn bøgebrænde, forarbejdet til kakkelovnsbrænde, frisk hjemkørt og indsat i brændehuset. - Desuden skulle han alt efter forholdene være behjælpelig, bl.a. ved at køre for ham til kirke, til slægt og venner eller sørge for hans opvartning i sygdomstilfælde.
Rasmus Jeppesen døde i 1894 i en alder af 83.

Jeppe Rasmussen havde allerede 3 år inden han blev mand på gården indgået ægteskab  med Peder Bødkers datter i Skovmarken, Karen f. 1858.- Peder Rasmussen Bødker havde i 1842 giftet sig til Skovstensgård, og det blev en broder til Karen ved navn Rasmus Pedersen, der i 1883 førte gården videre.

Skyttegårdens familiegravstedSkyttegårdens familiegravstedPå Skyttegården virkede Jeppe og Karen til sønnen Peder Rasmussen i 1924 fik skøde på ejendommen. Denne afløstes i 1960 af datteren Karen Birgit, der nu sammen med manden Hans Bay driver gården.


 
 
 

BilagStørrelse
Rasmus-Rasmussen.wav Part 6 of 6.wav2.57 MB
Rasmus-Jeppe-Rasmussen-Part 1 of 8.wav4.95 MB
Rasmus-Jeppe-Rasmussen- Part 2 of 8.wav4.95 MB
Rasmus-Jeppe-Rasmussen- Part 3 of 8.wav4.95 MB
Rasmus-Jeppe-Rasmussen-Part 4 of 8.wav4.95 MB
Rasmus-Jeppe-Rasmussen-Part 5 of 8.wav4.95 MB
Rasmus-Jeppe-Rasmussen-Part 6 of 8.wav4.95 MB
Rasmus-Jeppe-Rasmussen-Part 7 of 8.wav4.95 MB
Rasmus-Jeppe-Rasmussen-Part 8 of 8.wav4.95 MB