Havfruens fostersøn

| |

Svend GrundtvigSvend GrundtvigFolkemindesamler Lars Frederiksen, RyslingeFolkemindesamler Lars Frederiksen, RyslingeSagn optegnet 1855 af gårdejer Lars Frederiksen, Ryslinge og trykt i Svend Grundtvig's Danske Folkesagn 1839-83, bd. I, s. 339f. Se også om Stærke Adser i Heldager

Der var engang en mand, der var lige så stærk, som tolv andre, og den styrke havde han fået af det, at han havde pattet en havfrue. Hans moder vidste ikke noget af, at han var så stærk, førend en dag, at hun sagde til ham, om han ikke ville gå ud at flytte en kalv over i et andet hus. Jo, det ville han da nok, og da han så kom ind igen, spurgte hans mor, hvordan det gik. "Ja", sagde, "kalven var så skiden, at jeg ikke gad røre ved ham, men så tog jeg koen i stedet".

 

 

 

Kirkeby kirkeKirkeby kirkeSå var det, at folk kom ovre fra øerne, for at ægtevies i Kirkeby kirke, for dengang var her ikke andre kirker i Fyn. Da tog han en brud fra sin brudgom, og så satte han hende til, at hun skulle lyske ham. Men hele sin krop havde han smurt over med en salve, sådan at hverken jern eller stål kunne bide på ham, men der var en lille plet imellem hans skuldre, som han ikke kunne nå at smøre. Da nu bruden sad og lyskede ham, havde hun en lille kniv hos sig, og da hun så så sit snit, stak hun ham imellem skuldrene med kniven på det sted, hvor salven ikke var smurt, men aldrig så snart havde hun stukket ham, førend hun smuttede ind under en bro; men det så han ikke, fordi han var så stærkt i løb efter bruden. Han løb omtrent en halv fjerdingvej, så faldt han, for så havde blodet rendt ham ihjel, og det sted, hvor han faldt, hedder Gjænskovs Hyne, dvs. Jernskovs Hjørne, og broen, hvorunder bruden sad, hedder Brudagerbro.

 

Note: Kirkeby og Slæbæk ejerlav

Assensvej KirkebyAssensvej KirkebyMatr. nr. 12 s. idag bebygget. Her har ifølge Nationalmuseets sognebeskrivelse været "et "stenkammer", antagelig en dysse", -"sløjfet for c. 50 år siden?" - Ifølge den lokale sagntradition 1743-1924- "den sidste grav for den sidste kæmpe; han blev stukket mellem skuldrene af en kvinde".

 

 

 

Sagn i Dansk Folkemindesamling. Afskrift ved HN

Optegnet 1930? af Sofie Hansen, "Gemalgaarden", Kirkeby pr. Stenstrup

Gemalgården i Kirkeby - en gammel Slæbæk gård lå ved siden af MosegårdGemalgården i Kirkeby - en gammel Slæbæk gård lå ved siden af MosegårdDer boede engang en Jætte paa Gemalgaardens Mark. En Pige, som boede nede paa Slæbæksgaard, kom en Søndag fra Kirke. Jætten, der boede i Hytten kaldte paa Pigen, og spurgte, om hun ikke kunde klø ham paa Ryggen. Han var nemlig smurt ind i en Slags Salve, saa der var ingen, som kunde dræbe ham. Men da Pigen stak sin Haand ned paa Ryggen af ham, kunde hun mærke, at der var et Sted paa Ryggen, som han ikke selv kunde naa at smøre. Hun tog sin Dolk op og stak den i Ryggen paa det Sted, hvor han ikke havde smurt sig. Da hun havde gjort det, skyndte hun sig at løbe ned mod Slæbæksgaard, og Jætten fulgte hende. Men da de kom ned, hvor de skulde over Aaen, maatte de vade over. Da kunde Jætten ikke mere. Men styrtede om i Aaaen og druknede.

 

Svend Grundtvig. Gamle danske Minder, III, nr. 100 s. 240

Stærke Esben.

Slæbæk by 1795Slæbæk by 1795Slæbæk by 1810Slæbæk by 1810I Kirkeby Sogn ved Svendborg var der engang en Mand, som hed Stærke Esben. Hans Moder boede i Slæbæk, og hun havde en Ko, som Esben maatte passe. Saa var det en Dag, han gik med sin Ko paa nogle Marker nede ved Stranden, at der kom en Havfrue op af Vandet. Hun lod Esben patte sig. Han tog tolv Drag, og deraf blev han lige saa stærk som tolv andre Karle, og saa fik han da Navn af Stærke Esben. Hans Moder vidste ikke noget deraf at sige og kjendte ikke sin Søns Styrke, førend en Dag, hun sagde til ham, at han skulde tage deres Kalv fra Koen og flytte den over i et andet Hus. Kalven var saa snavset, at Esben gad ikke tage den; men Koen var ren, den tog Esben saa paa Nakken og satte over, hvor Kalven skulde være. Da fik hans Moder først at vide, hvor stærk han var.

Stærke Esben skal ellers skammelig have misbrugt sin Styrke. I de Tider var der ikke flere Kirker i Fyn end den ene i Kirkeby. De kom da jævnlig Folk andre Steder fra for at ægtevies der. Saa var det engang, at Esben syntes saa godt om en Brud, der kom at han tog hende fra hendes Brudgom, førte hende bort med sig og beholdt hende. Stærke Esben havde oversmurt hele sit Legeme med en Salve, saa at Jærn og Staal kunde ikke bide paa ham; men der var en lille Plet mellem hans Skuldre, som ikke var smurt, for den havde han ikke kunnet naa at smøre. Saa var det engang, han fik med den røvede Brud ude i en lille Kratskov ved Slæbæk, at han lod hende sætte sig ned og lagde sit Hoved i hendes Skjød; hun skulde lyske ham, sagde han; og saa faldt han i Søvn. Da tog Bruden en Kniv og jog ham ned imellem Skuldrene, og saa løb hun bort og skjulte sig under en Bo. Stærke Esben vaagnede ved Saaret, sprang op og løb efter hende; men i det stærke Løb han var i, lagde han ikke mærke til, at hun smuttede ind under en Bro. Han blev ved at løbe omtrent en Fjerdingvej endnu, i den Mening, at han skulde naa hende og tage Hævn over hende; men da faldt han endelig om og døde af sit Saar. Den Bro, som Bruden sad under, er Broen mellem Kirkeby og Slæbæk, som endnu hedder Brudagerbro; og det Sted, hvor Stærke Esben døde, hedder Jærnskovs Hyne, og ligger ved Landevejen mellem Svendborg og Odense, een Mil nord for Svendbog, hvor Vejen drejer af efter Helagergaard.

Indberettet af lærer Lars Frederiksen i Båring.  


Brudagerbro

Brudagerbro er et kendt stednavn, der optræder i Lehn godses fæsteprotokol 1798, da Anders Rasmussen fæster et hus hørende til Slæbækgård, der på den tid ejedes af Hans Hansen. Brudagerbro må altså være den bro tættest ved Slæbækgård, hvor den gamle Odense- Svendborg landevej krydsede Hørup Å.

http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/4911