Svendborg Andels Svineslagteri

| | | | | | |

Af Kaj Finsen

Publiceres på fynhistorie.dk efter aftale med gårdejer Svend Dalgaard og direktør Kaj Finsen

Slagteriets historiske baggrund

FAF's silo på Svendborg HavnFAF's silo på Svendborg HavnJeg vil gerne takke for invitationen til at komme her i dag for at fortælle om en af de efterhånden mange virksomheder, der gennem de senere år er nedlagt på Svendborg Havn. Af nedlæggelser kan vi i flæng nævne: Svendborg Amts Frugtsalgsforening, Hans Knudsen, Svendborg Tagpapfabrik, Petersen & Jensen, Boghvedemøllen (Kellogs), Svendborg Kotillonfabrik, der dog er udflyttet til industriområdet, Svendborg Kulkompagni, en privat smedie, og C.C. Jensen Sækkeforretning.
Endnu eksisterer Fyns Andels Foderstofforretning eller rettere sagt D.L.G., men også en del af denne virksomhed er flyttet fra havnen.

 

 

 

 Der kommer svin fra øerneDer kommer svin fra øerneAfregning til andelshaver 1974Afregning til andelshaver 1974Foruden disse er så også Svendborg Andels Svineslagteri, som jeg vil forsøge at berette lidt om.
Slagteribranchen har i ca. 40 år været min arbejdsplads. Og vel at mærke en arbejdsplads jeg var glad for at være på. Og det var ud fra følelsen, at den arbejdsindsats, vi gjorde kom rigtig mange mennesker til gode.

Jeg startede som kontorelev på Kødfoderfabrikken "Fyn" i 1945, og efter udstået læretid kom jeg i 1948 til Odsherreds Andels Svineslagteri, Nykøbing Sjælland, hvor jeg var i ca 6 år, dog afbrudt af 2 års militærtjeneste. Men vi ville gerne tilbage til Fyn, og det blev igen Svendborg, da jeg i 1954 fik stilling på Svendborg Andels Svineslagteri. I 1962 blev jeg bogholder, og i perioden op til 1962 havde jeg på Svendborg Handelsskole taget HD i regnskabsvæsen. I 1970 blev jeg først underdirektør og et halvt år senere adm. direktør, hvilket jeg var indtil slagteriet blev nedlagt i 1983.

I anden halvdel af forrige århundrede skabtes det grundlag for dansk landbrugs økonomi, som siden har været det bærende, nemlig produktionen af forædlede husdyrprodukter.
Væksten i svineproduktionen fra en bestand fra ca. 300,000 stk. omkring 1860 til ca. 1,5 mill. stk. ved århundredskiftet dannede grundlag for oprettelsen af eksport svineslagterierne. Fra slutningen af århundredet var denne udvikling blevet stærkt fremmet af vanskelighederne for eksporten af levende svin.
Fra 1864/1870, da de første private eksport svineslagterier blev oprettet i Danmark, til 1881/1885 steg Danmarks udførsel af flæsk fra ca. 4.800 tons til ca. 10,500 tons, en stigning på ca. 120 %, og udførslen af levende svin fra ca. 31.000 stk. til ca. 287.000 stk. årligt, en stigning på 825 %.

Med den stærke vækst i antallet af svineslagterier - fra 1887 med oprettelsen af andelssvineslagterierne - voksede udførslen af flæsk fra 18.000 tons i 1866 til ca. 70.000 tons årligt ved århundredskiftet, en stigning på ca. 290 %. Den løbende eksport af levende svin til Tyskland - som havde været det væsentligste grundlag for svineproduktionen - ophørte i 1895.

Stigningen i flæskeeksporten var udelukkende baseret på eksport af bacon til England, som omkring århundredskiftet omfattede ca. 95 % af den totale flæskeeksport. Fra 1900 og frem til 1932 steg eksporten af bacon og flæsk jævnt fra år til år - bortset fra årene omkring første verdenskrig - og kulminerede i 1932 med en total eksport på 390.000 tons, hvoraf godt 98 % var bacon eksporteret til England.
Danmarks andel i Englands indførsel af bacon og skinker, som i slutningen af 1880'erne var ca. 13 %, steg til ca. 25 % omkring århundredskiftet, til ca. 50 % i 1914 og ca. 63 % i 1932.

Populær illustration af andelsbondenPopulær illustration af andelsbondenBag denne udvikling lå et planlagt og effektivt svineavlsarbejde, som tog sin begyndelse i 1860'erne, og som blev stærkt intensiveret ved oprettelsen af statsanerkendte avlscentre for svin af dansk landrace, svineforsøgsstationer m.m. Kvalitetskravene var år for år blevet skærpet på dette såvel som på det slagteritekniske område. I England var skabt faste kontakter til en kreds af baconagenter, og transporten lå i helt faste rammer med sejlruter over Nordsøen.

Under min gennemgang af det historiske materiale oplevede jeg, at en forhandlingsprotokol fra 1926 på den første side blev påbegyndt med følgende vers:

Hver gang du bestemmelse tager
husk på det gælder andres ve og vel
og derfor bør du og i alle sager
nøjagtig handle som det gjaldt dig selv.

Forpagter Jens Theilmann (1865-1938)Forpagter Jens Theilmann (1865-1938)Og det er helt i tråd med det, jeg ved gennemgangen konstaterede, at slagteriets første formand, hvad han var i 30 år indtil 1927, levede fuldt op til. Der blev ikke foretaget de store investeringer uden om generalforsamlingen. Andelshaverne blev gennem artikler, der omhandlede de projekter, som var på slagteriets dagsorden og som var redigeret af formand og direktør, grundig orienteret, og der er også eksempler på, at der har været afholdt 2 generalforsamlinger, før projektet blev vedtaget.

 

 

 

De sidste 20 år af det 19. århundrede betegner en særlig udvikling i "dansk landbrugs historie", og hvis denne periode skulle have en særlig betegnelse, fandtes ikke noget mere træffende end "Andelsbevægelsens tidsrum". For det var jo nemlig i 1882, det første andelsmejeri oprettedes i Hjedding ved Varde, og 5 år senere i P. Bojsen - initiativtager til Danmarks første andelssvineslagteri i Horsens 1887P. Bojsen - initiativtager til Danmarks første andelssvineslagteri i Horsens 18871887 byggedes det første andelssvineslagteri i Horsens. Derefter gik det slag i slag med oprettelsen af andelsslagterier landet over, det sidste i Rudkøbing i 1932.

Ikke alle var glade for disse initiativer til at oprette andelssvineslagterier. Sagen gik ikke så glat alligevel. Den havde sine modstandere ikke alene mellem de bestående private slagterier og disses opkøbere, men også mellem landmændene selv, fra hvis side der ofte udtaltes en frygt for de økonomiske vanskeligheder, en så stor sag kunne medføre. Mange var også ængstelige for, at man gennem andelssvineslagterierne skulle komme ind på en for ensidig produktion af "Sengsvin" og fandt det heldigere og mere formålstjenligt også at opretholde en produktion af store fede svin for at bevare markedet i Tyskland, når dette atter en gang blev genåbnet.

 

 

 

Fra handelsstandens side mødte andelstanken også en del modvilje, og i Grosserersocietets Handelsberetning for 1888 skrives der således:
At andelsslagterierne i øvrigt synes at betale en lavere pris end de private slagterier, uden gennemgående at have kunnet give en dividende, der er tilstrækkelig til at dække den lavere pris, de har erlagt, og den de private betaler. I det hele taget må det vist nok siges, at denne plan for sammenslutning mellem landmændene langt fra har blot tilnærmelsesvis en lignende berettigelse og betydning som andelsmejerierne, hvormed de ofte sammenlignes.
Medens nemlig andelsmejerierne med lavere omkostninger end enkeltmandsdrift fremstiller et langt bedre produkt, er snart det modsatte tilfældet med andelsslagterierne, ved hvis store antal landets samlede driftsomkostninger forøges, medens produktets kvalitet forringes derved, at sorteringen af de mindre kvaliteter må blive mindre fuldkommen end for de store.

Generalforsamling i andelssvineslagteriGeneralforsamling i andelssvineslagteriDisse og lignende betragtninger forskrækkede dog ikke den danske andelsbonde. Der holdtes møder om slagterisagen overalt, snart var det den stedlige landboforening, der tog initiativet, og snart var det landmændene selv. Allerede i 1888 oprettedes der andelsslagterier i Esbjerg, Faaborg, Kolding og Holbæk. Og året efter kom Slagelse, Odder, Masnedsund og Nykøbing Falster. I 1890 kom slagterierne i Skanderborg, Randers og Køge. I 1891 byggedes Hjørring, Nr. Sundby og Rønne. 1894 Roskilde og Frederikssund. 1896 Ringsted, Haslev, Kalundborg og Bogense, og i 1897 Svendborg, Nakskov og Odense.
Det er en mægtig udvikling at se tilbage på, idet der ti år efter, at det første andelsslagteri var rejst, fandtes 24 ialt, nemlig 8 i Jylland og 16 på øerne.

 

 


Opstarten af privatslagteri i Svendborg

Købmand J.P. BaagøeKøbmand J.P. BaagøeDen 22. februar 1890 blev der holdt konstituerende generalforsamling, og den 18. april 1890 afholdt man så stiftende generalforsamling, hvor købmand J.P. Baagøe blev valgt til bestyrelsens første formand.
30. april 1890 holdt bestyrelsen møde med arkitekt og slagteribestyrer F.L. Sieck. Man arbejdede med skitser til et slagteri med en kapacitet på hhv. 15.000 svin og 20.000 svin. Desuden indledte man møder med sundhedskommissionen i Svendborg.
På et møde den 23. juni 1890 forelå der tilbud på bygning af et slagteri til ca. 15.000 svin. Byggeriet blev tilbudt til en pris af kr. 25.982.-
Den 1. oktober 1891 var der i driften et underskud, som dog ikke fik konsekvenser for den daglige ledelse. Protokollerne var ikke i denne periode indtil 1896 særlig fyldestgørende og manglede f.eks. beløb på driftsresultatet.
Det var også mit indtryk, at bestyrelsen for privatslagteriet gerne så, at de sydfynske landmænd tog over. Også fordi der nu på landsbasis var startet en del andelsslagterier, som havde fordel af et vist samarbejde i deres oprettede organisationer.

Ansatte på Svendborg Slagteri 1897Ansatte på Svendborg Slagteri 1897Opstart af Svendborg Andels Svineslagteri
17. oktober 1896 blev der indledt forhandlinger med en kreds af landmænd med forpagter Theilmann, Hvidkilde i spidsen. Forhandlingerne mundede udi, at der over en 5 års periode skulle være blandet drift, sådan at forstå, at privatbestyrelsen og kredsen af landmænd satte hver halvdelen af den nye bestyrelse.
Denne kreds af landmænd indkaldte til en stiftende generalforsamling i et andelsselskab den 15. december 1896, og den dato er Svendborg Andels Svineslagteri's fødselsdag.
Konditionerne var, at andelsselskabet havde forkøbsret på slagteriet til en pris på max. kr. 110.000.- Aktieselskabet havde pligt til at sælge, medens andelsselskabet ville stå frit efter 5 års perioden. Der skulle dog inden 15. december have været tegnet et antal på 15.000 svin til levering årligt.

Annonce i lokale blade lørdag, den 19. juli 1902.

Vor stilling til andelsslagterisagen her på Sydfyn har været den, ved leje af Svendborg Svineslagteri nogle få år, uden risiko for landmændene, at blive klar over spørgsmålene. Hvor skal vi helst lade vore svin slagte for at opnå den højeste pris? Og hvor er de betingelser til stede, som i fremtiden kan bringe os de bedste resultater?
For de svineproducenter, som har sammenlignet resultaterne gennem de sidste 5 år må det indrømmes, at uagtet der har været arbejdet under højst uheldige forhold i de år, vi har haft slagteriet i leje, idet produktionen af svin mellem andelshaverne har været alt for lille, har resultatet dog været godt, og andelshaverne må være klar over, at de har opnået en betydelig højere pris med overskuddet iberegnet, end den, de var i stand til at opnå ved salg efter levende vægt i åbent marked.
Stiller vi en sammenligning mellem den pris andelshaverne har fået udbetalt ved leveringen plus overskuddet, er prisen ca. 2.00 kr. mere pr. svin end den, leverandørerne, som sælger efter levende vægt, har opnået i samme tidsrum, idet kommission og omkostninger ved modtagelsen ikke kommer producenterne til gode. Andelshaverne i Svendborg Svineslagteri har altså fået ca. 50.000 kr. mere for deres svin ved at være andelshavere i Svendborg Svineslagteri end de ville have opnået ved at sælge efter levende vægt til dagens højeste notering.
Enhver andelshaver har haft lejlighed til at stille nøjagtig sammenligning såvel med privat som andelsslagteriernes priser, og ingen kan være i tvivl om det første spørgsmål.
I SVENDBORG HAR VI OPNÅET DET BEDSTE RESULTAT HER PÅ FYN

Hvad fremtiden vil bringe, kan ingen med sikkerhed forudsige, men det vil altid være rigtigt at drage lære af de erfaringer, der foreligger, og man ser, at spørgsmålet store eller små slagterier ikke er det afgørende for det resultat, der opnås. Erfaringen viser for hele landets vedkommende, at de slagterier, som har forstået at begrænse deres opland og indrette driften efter det antal svin, der er at slagte, er bedst stillet i henseende til den nettopris, andelshaverne får alle varerne udbragt til.
Der kan måske være opkøbere og slagterier, for hvem det er en livsbetingelse som sådanne at blive fritaget for konkurrence og dermed sammenligning af prisen for omtrent den samme kvalitet af svin, men ingen, som ser upartisk på sagen og som hovedbetingelse forlanger "det størst mulige udbytte til producenterne" kan ønske, at Svendborg Svineslagteri, som har vist sig konkurrencedygtig såvel over for privat- som andelsslagterierne her på Fyn, skal nedlægges som andelsslagteri.

Det vil være beklageligt, hvis modstandere af andelssagen eller folk, som intet kendskab har til de virkelige forhold, skal få lejlighed til at ødelægge den sammenslutning, som er begyndt mellem landmændene her på Sydfyn.
Andelsslagteriernes økonomiske betydning for det danske landbrug, såvel direkte som indirekte, vil ingen benægte, de har højnet kvaliteten af det danske flæsk, og dermed styrket vor stilling på det engelske marked. Kun gennem andelsslagterierne kan vi vente, at det fulde udbytte af kvalitetsforbedring kommer hver eneste producent til gode. Kun ved hjælp af andelsdrift er derfor en fuldt ud rationel svineavl mulig, og det bliver i enhver landmands velforståede interesse at slutte sig til og støtte disse forretninger.
Ved andelsslagterierne må al spekulation, hvorved varerne kan forringes i kvalitet, være bandlyst. Det er deres opgave, at indkassere den handelsavance, der kan blive ved behandling og salg af de modtagne svin, men de har tillige den opgave, at højne vort renomme på verdensmarkedet, til gavn for hele det danske landbrug.

De danske andelsslagterier omsætter årligt ca 40 mill. kr., det drejer altså om betydelige kapitaler, selv for de enkelte slagterier, og vi må forlange af de folk, som forestår den daglige ledelse, at de har såvel merkantil som teknisk uddannelse og kendskab til forretningen i alle dens enkeltheder, hvad der kan blive af afgørende betydning for det endelige resultat.
Kapital er en magt i vore tider, men sammenholdet er endnu større magt, og den dag, største delen af landmændene på Sydfyn og øerne syd for Svendborg står samlet om deres eget slagteri i Svendborg og rolig arbejder med hinanden for at opnå det bedste resultat skal det nok vise sig, at ingen formår at omstøde forretningen, og den vil blive i stand til på en fyldigere måde at fremme sine formål: i første række at skaffe andelshaverne den højst mulige pris for deres svin, og dernæst gennem selskabet ophjælpe produktionen af svin i oplandet både kvantitativt og kvalitativt.

Der er måske dem, som er interesseret i, at en sammenslutning mellem landmændene i vort opland med disse formål ikke finder sted, det er forudset. Det gælder kun om at bedømme de forskellige udtalelsers værdi og se dem i den rigtige betydning.
Vi har gennem de år, slagteriet har været andels, søgt at stå på en venskabelig fod med vore kolleger her på Fyn og søgt at arbejde sammen med dem på alle områder, hvor det har kunnet være til fælles gavn for svineproducenterne i sin helhed, og det vil utvivlsomt være til gavn for alle andelshavere, om dette samarbejde blev endnu mere indgående.
Vi har i agitationen for tilslutning til Svendborg Svineslagteri strengt holdt os til Svendborgs opland. Vi er gået åbent til værks, og der er ingen, der med ret kan sige, at personlig fordel for nogen som helst har været det bestemmende.

Det størst mulige udbytte for den mindst mulige risiko er, hvad vi vil søge at byde svineproducenterne.

Det er gentagne gange fremhævet, at intet er forudbestemt, selskabet står aldeles frit ved generalforsamlingen, såvel over for love og vedtægter, som skal danne grundlaget for forretningen, som over for valg af bestyrelse og tillidsmænd.

Svendborg AndelssvineslagteriSvendborg AndelssvineslagteriVi vil have lov til at agitere for denne sag, og hvis nogen af slagterierne her på Fyn vil modarbejde os ved deres bestyrelse og tillidsmænd eller gennem opkøberne af svin, da forventer vi, de vil gå åbent til værks.
Det er vor hensigt at købe Svendborg Svineslagteri til rent andelsslagteri, hvis det kan købes til den pris, det med grund og bygninger er værd. Vi vil ikke betale mere end dets værdi. Vi vil ikke binde uforholdsmæssige store beløb i bygninger, som vi anser for død kapital. Beløbet, som vi skal bruge for at oprette et andelsslagteri i Svendborg, har vi tænkt at tilvejebringe ved garanti.
Hvis vi i Svendborg intet overskud havde udbetalt i disse 5 år, men henlagt beløbet til en slags reservefond, kunne andelshaverne ved sidste nytår have købt og fuldt udbetalt slagteriet og endda fået 10 kroner pr. leveret gris det sidste år udbetalt kontant.
Vi har udbetalt hele overskuddet hvert år, fordi de, som planlagde forretningen, indså det forkastelige i, ved at tilbageholde overskuddet, at binde andelshaverne. Der er principper inden for andelsselskaber, som må være absolut urokkelige, men uden for disse må der gives så stor frihed som muligt.
Det er forkasteligt ved høje mulkter at tvinge andelshaverne til at levere hele deres produktion af svin, når man samtidig tilbageholder overskuddet gennem flere år og fremdeles beholder det, hvis en eller anden landmand ikke ønsker at være andelshaver efter en periodes udløb eller fraflytter det opland, hvor slagteriet har andelshavere. Det er farligt og uheldigt, hvis der skal den slags fremgangsmåder til for at holde et andelsslagteri gående.

Alt, hvad der kan bebrejdes vore andelsforetagender, er dog kun rene ubetydeligheder i sammenligning med den økonomiske betydning, de har haft for landbruget gennem de sidste 12 til 15 vanskelige år. Når Danmark for sidste års vedkommende har opnået over 40 mill. kr. mere, end andre landet opnår for det samme kvantum af smør, æg og flæsk da kan vi sikkert takke vore andelsforretninger for største delen af dette beløb.
Lad os derfor kun støt og roligt arbejde videre ad den vej, erfaringen viser er den rigtige, nemlig sammenslutning, og lad os ikke låne øre til dem, som spekulerer i landmænds splittelse og uenighed.
Det er let forståeligt, at opkøber af svin nødig ser de ca. 30.000 svin her på Sydfyn blive andels, men vi landmænd skylder ikke at skatte 30.000 til 40.000 kr årlig af vor svineproduktion, vi har skatter nok i forvejen.

Ingen skattereform, ingen toldreform eller i det hele taget/ingen reformer fra lovgivningens side kan blive af den betydning for landbruget, som en gennemført sammenslutning i andelsforetagender. Igennem disses fællesorganisation kan vi rette vore krav til lovgivningsmagten, hvad også er pointeret af vor højtærede landbrugsminister. Det er den vej, vi skal gå, hvis vi vil opnå det fulde udbytte af vort arbejde.
Grænserne for vort opland nu er Frørup, Gislev, Kværndrup, Lunde, V. Skerninge og øerne syd for Svendborg. I dette opland var ved kreaturtællingen 1898 ca. 30.000 svin.
For at vi kan påbegynde forhandling om køb af slagteriet, skal der være mindst 10.000 svin.
Fristen udløber med udgangen af denne måned. Vi opfordrer derfor på det mest indtrængende alle venner af andelssagen inden for vort opland, at formå alle svineproducenter til at tegne sig som andelshavere i Svendborg Andelssvineslagteri, og indsende listerne til en af undertegnede inden den 27 ds.
Mangler de tegningslister, da skriv til slagteriet, og der vil omgående blive tilstillet Dem sådanne.

Svendborg, i juli 1902.

J. Theilmann, Hvidkilde, J.G. Foged, Bjerreby, H.I. Jørgensen, Simmerbølle, Jens Rasmussen, Hesselager, H. Lundsgaard, Trunderup, N. Larsen, Øster Aaby, H. Hansen, Lakkendrup

(De bedes optage ovenstående i Deres blad for lørdag den 19. juli)

Vedtægter for andelsselskabet vedtages på en generalforsamling 20. december 1902.
Samme dag forhandler man sig til en pris på slagteriet på kr. 87.500.-, selv m privatbestyrelsen havde sat mindstebeløbet til kr. 90.000.- Overtagelse som rent andelsselskab sker pr. 1. januar 1903. Første formand var forpagter J. Theilmann, Hvidkilde, og første direktør Kr. Kristoffersen.

Slagtninger ult. Juni 1903 = 9.641 svin = pr. md. 1.607 stk.
Slagtninger ult. April 1903 = 8.092 svin = pr. md. 2.023 stk.
Slagtninger ult. August 1904= 16.350 svin = pr. md. 2.044 stk.

Arbejdstiden var aftalt fra kl. 6.00 til kl. 18.00 hele året, der var afsat 0,50 time til frokost og 1,50 time til middag.
Lønnen pr. 1. januar 1906 var med forbundet aftalt skulle stige 1,00 kr til 19,00 kr ugentlig. Men kun for de arbejdere med 2 års anciennitet. Nye medarbejdere startede med 17.00 kr.

Der blev anvendt råis, som man hentede i søer o.l., og det blev så opbevaret i et specielt ishus, hvor det kunne bevares som is. Om sommeren købte man nogle gange is i Norge. Men den 28. oktober 1905, hvor slagtningerne var blevet større, var ishuset ikke længere tilstrækkeligt, og på en i den anledning indkaldt generalforsamling, hvor andelshaverne skulle tage stilling til enten udvidelse af bestående ishus eller såkaldt kunstig køling. Sidstnævnte var en stor investering på 125.000 kr. Forslaget om kunstig køling blev vedtaget med 101 stemmer for og 31 imod, men det skete først på en efterfølgende generalforsamling 2. juli 1907.
Forslaget om kunstig køling blev grundig behandlet gennem artikler i de lokale dagblade, og disse artikler var redigeret af formand og direktør.

Slagteriets administrationSlagteriets administrationI 1904 var slagteriet kommet godt fra start som andelsslagteri, og der var behov for lokaliteter til administration og direktørbolig, da man anså det for en fordel, at direktøren var på virksomheden. Desuden ville man gerne oprette 1 detailbutik hvorfra man kunne betjene byens borgere både med flæsk, men også de affaldsprodukter, som faldt fra den løbende produktion. Det var f.eks. lever, hjerter og ben fra diverse udskæringer.

Derfor kontaktede man Ollerup Håndværkerskole, som sammen med ledelse udarbejdede konditioner for en sådan administrations- og butiksbygning. Denne beskrivelse var på 12 håndskrevne foliosider. Den var interessant læsning og indeholdt bl.a. en sikkerhedsventil overfor håndværkerne med dette indhold:
Håndværkerne må, selvom der i tegninger og beskrivelser skulle være udeladt noget, som er nødvendigt til bygningens fuldstændige fuldførelse, udføre sådant uden særligt vederlag. Desuden er håndværkerne pligtige til at udføre sådanne forandringer. Som bestyrelsen måtte forlange, uden særligt vederlag, for så vidt det ikke kræver mere arbejde eller materiale til bygning end anført. Forandringer, som kræver mere arbejde eller materiale end anført, må håndværkerne ligeledes være villige til at udføre, men må da straks fremsætte deres fordringer om forhøjet betaling, så akkord derom kan afsluttes, førend forandringen foretages.
Der var en fast dato for aflevering af bygningen, og hvis denne frist blev overskredet, var der fastsat dagbøder på kr. 10.- til kr. 20.- fra hver af de enkelte entrepriser.
Der var løbende betaling månedsvis bagud af arbejdsløn, medens betaling af materialer skete til termin. Der var afleveringsforretning på bygningen 19. december 1904. Den samlede sum af håndværkerudgifter beløb sig til kr. 25.448.83.

Slagteriets "svalegang"Slagteriets "svalegang" Slagteriets saltkælderSlagteriets saltkælderI 1907 anskaffede man sig yderligere køle- og dampanlæg for kr. 44.460.-. Det var dengang ikke små penge, men det har givet betydelig bedre rentabilitet. Kølingen betød foruden driftsfordele også mindre svind, og dampanlæg gav både varmt vand varme, samt trækkraft via dampmaskine.

Men en svineslagteriproduktion giver også andre affaldsprodukter end de tidligere nævnte, nemlig de produkter, der ikke kan anvendes til konsum. Der er her f.eks. tale om ben og lunger. Der var derfor en destruktionsanstalt på slagteriet, men det er ikke en produktion, der er hensigtsmæssig at have på en fødevarevirksomhed.

 

Slagteriets ansatte 1922Slagteriets ansatte 1922Den 16. august 1929 blev det vedtaget at bygge en destruktionsanstalt, og der blev købt og bygget på et areal ved Stevneskoven på Lindenkærsvej. Her blev investeret kr. 55.993,-. Denne fabrik drev man indtil 1941. Den 21. august 1941 afholdtes et møde mellem slagterierne i Bogense, Faaborg, Rudkøbing og Svendborg. På mødet blev det vedtaget, at de fire slagterier sammen ville drive fabrikken under navnet Kødfoderfabrikken "Fyn".
Overdragelsessummen var kr. 235.000.
Fabrikken blev 14. oktober 1968 overdraget til Kødfoderfabrikken "Østjyden", Løsning, hvor slagterierne derefter var andelshavere.

Ved oprettelsen af Langelands Andels Svineslagteri i 1932 gik antallet af andelshavere en del tilbage, da praktisk talt alle landmænd på Langeland hidtil havde været tilsluttet Svendborg. Fra 1932 til 1933 betød dette et fald i slagtningerne på 56.000 svin pr. år.

Efter 2. verdenskrig foregik der en rivende udvikling. Slagtningerne var i stadig stigning, og dette i forbindelse med hele den tekniske udvikling førte til meget omfattende udvidelser og gennemgribende modernisering af hele virksomheden.
Man begyndte i 1952 med at indrette nye folkestuer, hvorefter hele den elektriske installation blev ombygget og nye kølemaskiner anskaffet. Derefter bygning af tarmrenseri, plucksrum samt modernisering af fedtsmelteri, og i forbindelse med ombygning af slagtegangen, blev der installeret et kulsyrebedøvningsanlæg.
I slagteriet blev der endvidere indrettet nye kølerum med plads til 1300 svin og nye drænrum. Kontorerne blev ligeledes moderniserede, og også pølsemageri gennemgik modernisering og fik installeret nye maskiner.

I forbindelse med moderniseringen af kontorerne, blev udsalgets areal inddraget, og der blev indrettet nyt udsalg på ny adresse på Nyborgvej. De nævnte tiltag blev til en samlet investering på 6. mill. kr. Herudover rådede slagteriet over yderligere 2 udsalg, et på Torvet og et i Landbogården.
Til kvalitetsforbedrende formål købtes der årligt ca. 170 orner til udstationering, og hver uge omsattes gylte og polte fra avlscentre og fremavlssteder. Slagteriet var medejer af forsøgsstation "Fyn" ved Langeskov. Indenfor slagteriets område blev der endvidere oprettet adskillige svinekontrolforeninger, som ydede deres bidrag til at fremskaffe et bedre slagteprodukt og en mere økonomisk fodring.
Udover selve svineslagtningen var der også afdelinger for kreaturslagtning, pølse- og konservesproduktion samt fedtsmelteri.
Desuden rådede man over en veludbygget maskinafdeling, som til enhver tid fik alle tekniske maskiner og installationer til at fungere optimalt.

Det var også i 50'erne, at slagterierne gik sammen om den faglige og tekniske udvikling, da man etablerede Slagteriernes Forskningsinstitut i Roskilde. Det har gennem tiderne betydet store landvindinger. I begyndelsen af 60'erne gik man ind på tidsstudieområdet, hvilket gav en øget produktion samtidig med, at medarbejderne fik gode lønfremgange i kraft af akkordarbejde. I disse år oprettede man også i Roskilde Slagteriskolen. Den skulle videreuddanne personalet på slagterierne både fra administrationen og produktionen.

Der var en situation, der optog slagteriets bestyrelse og ledelse særdeles meget. Det var, da tankerne om en fast forbindelse til Tåsinge i begyndelsen af 60'erne afstedkom et forslag fra Christiani og Nielsen om bygningen af en tunnel under Svendborg Sund. Dette ville for slagteriet betyde væsentlige ændringer for den daglige drift. F.eks. skulle slagteriets hovedudkørsel til Nyborgvej spærres, og et jernbanespor skulle lægges gennem slagteriets areal. Det var vejudfletninger i forbindelser med tunnelen, der ville berøre slagteriet dybt. Der var endog, såfremt planerne blev realiseret, rejst krav om, at kommunen skulle udrede erstatning, så man skadesløst kunne bygge et nyt slagteri, og kravet blev udmøntet i ca 15. mill. kr.

I slutningen af 60'erne begyndte tankerne om fusioneringer at tage form, og både på Sjælland og i Jylland blev der foretaget fusioneringer. Der var sågar talsmænd for slagteriet Danmark.

På Fyn var der også samtaler i 1970, men bortset fra fusioneringen mellem Odense Eksportslagteri og Bogense Andelsslagteri, var tiden ikke moden for de øvrige fynske slagterier.
Samme år påbegyndte vi i Svendborg 1. etape af et frysehus, og i 1975 fuldførte vi 2. etape af dette byggeri.
Vi havde en kraftig ekspansion, således steg vor omsætning fra 66 mill. i 1972 til 96 mill. i 1973 og i 1974 yderligere til 132 mill. kr.
Den samlede investering for disse 2 etaper var ca. 12. mill. kr. Vi havde til byggeriet ansøgt Feoga om støtte fra deres fonde, og vi havde den glæde at få bevilget 2.6. mill. kr.

På en generalforsamling i marts 1973 blev det vedtaget at optage 2 medarbejdere i slagteriets bestyrelse. En fra administrationen og en fra øvrige medarbejdere. Medarbejderne valgte produktionschefen og tillidsmanden. Slagteriarbejderne vedtog, at det altid skulle være den valgte tillidsmand, der skulle sidde i slagteriets bestyrelse.
Det var en ordning, som både medarbejdere og slagteriets ledelse kun fik glæde af.
Ordningen med medarbejdere i bestyrelsen var i 1973 kun gældende for bestyrelser i aktieselskaber, så vor optagelse af de 2 medarbejdere skete på frivillig basis, og forbavsende nok, var der kun få andelshavere, der på generalforsamlingen, stemte imod. Og Svendborg Slagteriet blev således det første andelsselskab, der optog medarbejdere i bestyrelsen.

Men fusionstanken vendte igen tilbage til Fyn. Det blev indledt med, at Odense og Faaborg indledte forhandlinger, og gennem nogle møder blev man enige om også at drage Svendborg og Lange ind i disse forhandlinger.
Forhandlingerne endte med, at man gik ind på lige fod, dog skulle Faaborg's andelshavere have en godtgørelse, da man mente, at man kom med et garveri, som repræsenterede et aktiv, som de øvrige slagterier ikke havde. Dette aktiv satte man til 5. mill. kr.

Fusionsaftalen blev godkendt af slagteriernes bestyrelse den 28. februar 1980 med tilbagevirkende kraft til 1. januar 1980. Derefter var tilbage, at de fire slagteriers generalforsamlinger, der blev afholdt først i marts skulle godkende aftalen, hvilket skete med et solidt flertal.

Navnet på det nye fynske slagteri blev EXPO-FYN

Da Svendborg gik med i fusionen, var der en medarbejderstab på 160 personer, og der var et frysehus med kapacitet til selv at klare slagteriets kapacitet for den del af produktionen, der skulle gå til eksport som frostvarer. Da vi i de første år et par gange var ramt af mund- og klovesyge, blev slagtekapaciteten fuldt udnyttet i Svendborg, og vi var oppe at slagte hvad der svarer til ca. 280.000 svin/årligt.

Desværre blev det ikke nogen succes. Kort fortalt gik selskabet ind i nogle store investeringer, som ikke indeholdt den nødvendige rentabilitet, og i forvejen var der en ret anselig gæld i forhold til de tilførte aktiviteter. Samtidig var renteniveauet i begyndelsen af 80'erne meget tæt på 20 % p.a., så der skulle løbes stærkt, og hertil kunne remmene ikke holde.

Hvad gør man så. Man lukkede Svendborg i maj 1983 og Langeland fik også nøglen drejet rundt. Men selv om man hermed skar ned på omkostninger, udeblev resultatet. Og blot ca. et år senere kapitulerede EXPO-FYN og indgik i fusion med TULIP, Vejle.
Desværre gik dette heller ikke for de fynske landmænd, og der blev så lavet en endnu større fusion, der i dag hedder DANISH CROWN. Ser vi tilbage, havde vi 60'erne 62 andelsslagterier og 20 privatslagterier.

Til slut vil jeg angive slagtningerne gennem slagteriets levetid som selvstændigt andelsslagteri, nemlig perioden 1897 til 1979:

  Slagtninger antal svin
 1897-1903 11.000-19.000
 1904-1910 21.000-29.000
 1910-1913 28.000-44.000
 1914-1917 54.000-59.000
 1918-1919 5.500-6.500
 1920 14.800
 1921 30.300
 1930 105.200
 1931 136.000
 1932 149.300
 1933 93.100
 1940-1945 17.900-32.300
 1949 32.800
 1950 48.600
 1960 131.900
 1965 167.200
 1970 133.500
 1975 136.300
 1976 117.700
 1977 111.000
 1978 115.000
 1979 126.900
  

Det var således en gennemgang af et andelsslagteris historie gennem et lille århundrede. Efter fusionen af de fynske slagterier ophørte slagtningerne i Svendborg i maj 1983 og udbeningsafdelingen et par år senere. Så at sige den gamle del af slagteriet blev nedrevet og denne del af grunden blev solgt til Kelloggs. Resten af arealet med administrationsbygningen og den i 70'erne byggede afdeling med frysehus og udbening af de opskårne produkter blev afhændet til Svendborg Trælasthandel. Salget af det nedlagte slagteri blev realiseret efter overdragelsen til TULIP, Vejle.