Svendborg Amts Landøkonomiske Selskab 1857-1893

| | | |
Forhandlingsprotokoller Ringe lokalhistoriske Arkiv

Landboforeninger.
Dansk kulturhistorisk opslagsværk

Initiativtagerne til Svendborg Amts Landøkonomiske Selskab i 1857


Hofjægermester Sehested, BroholmHofjægermester Sehested, BroholmBrev 1851 fra politikeren J.R. Jacobsen om etablering af brændevins brænderi i TroenseBrev 1851 fra politikeren J.R. Jacobsen om etablering af brændevins brænderi i TroenseBrev 1851 (2) fra J.R. Jacobsen om brænderi i TroenseBrev 1851 (2) fra J.R. Jacobsen om brænderi i Troense Proprietær Mayntz til KlingstrupProprietær Mayntz til Klingstrup Etatsråd Dons til HesselagergårdEtatsråd Dons til Hesselagergård Gårdfæster J.R. Jacobsen, LundbyGårdfæster J.R. Jacobsen, LundbyVed landboforeninger forstår man normalt lokalt afgrænsede sammenslutninger af landbrugere med det formål at fremme den landøkonomiske udvikling generelt. I løbet af 1800-tallet skete der en stigende specialisering inden for landbrugets organisationsliv, som yderligere bevirkede, at udtrykket landboforeninger reserveredes sammenslutninger, der typisk opererede over et meget bredt felt af aktiviteter til forskel for de sammenslutninger, der som kvægavlsforeninger, mejeriforeninger og lign koncentrerede sig om enkelte, afgrænsede opgaver inden for den landøkonomiske udvikling.


De første landboforeninger oprettedes efter tilskyndelse fra Det kongelige danske Landhusholdningsselskab i begyndelsen af 1800-tallet. Som de ældste endnu bestående kan nævnes Bornholms Efterslægtsselskab, opr. 1805 (rekonstrueret som Bornholms Landøkonomiske Forening 1831), Maribo Amts Økonomiske Selskab, opr. 1809 (rekonstrueret 1835), Fyns Stifts Patriotiske Selskab, opr. 1810 og Randers Amts Husholdningsselskab, opr 1810. Disse var i lighed med forbilledet patriotisk-filantropiske præmieselskaber med et bredere virkefelt end selve landbruget, selvom dette reelt hurtigt kom til at beslaglægge det meste af aktiviteterne. I løbet af 1800-tallets første halvdel udvikledes landboforeningerne i tal og indhold. Fra 1830 til 1850 oprettedes henved 30 landboforeninger, der typisk fik et amt som aktivitetsfelt. Hvor det i de første landboforeninger var en bred kreds af embedsmænd, gejstlige og landmænd, der tog initiativet og sad i ledelsen, så sker der efterhånden en forskydning over til de egentlige landbrugere som initiativtagere og ledere, fortrinsvis inden for det større landbrug. På øerne oprettedes i 1840erne enkelte landboforeninger, der knyttede sig til den samtidige bondebevægelse, således Møens Landboforening, opr. 1845. I anden halvdel af 1800-tallet skete der en yderligere vækst i antallet af landboforeninger, og virkekredsen blev nu hyppigt geografisk indsnævret i forhold til tidligere. De ændrede og forbedrede regler for tilskud til dyrskuer efter loven af 1862 bidrog meget til oprettelsen af nye foreninger. Udviklingen kan illustreres ved Holbæk Amt, hvor der 1812 oprettedes Holbæk Amts økonomiske Selskab, som 1865 blev suppleret med Holbæk Amts Landboforening, der atter i 1868 blev suppleret med Refsnæs Landboforening, Odsherreds Landboforening, opr. 1878 og Kalundborg og Omegns Landboforening, opr. 1888. Denne udvikling havde bl.a sammenhæng med en stigende opslutning fra det mellemstore landbrugs side. Under indtryk af de politiske modsætninger især i 1880erne kom det adskillige steder til direkte eller indirekte politisk strid om ledelsen i landboforeningen, og adskillige steder afløstes de hidtidige ledere fra det større landbrug af gårdmænd. I enkelte tilfælde, således i Vendsyssel, hvor Landboforeningen "Vendsyssel" oprettedes 1887 ved siden af Hjørring Amts Landboforening fra 1845, var der tale om politisk bestemte delinger af landboforeninger. I 1896 viser en opgørelse, at der var i alt 99 landboforeninger i Danmark, fordelt med 26 på Sjælland mm., 10 på Fyn, 3 på Lolland-Falster samt 60 i Jylland. Medlemstallet var omtrent 53,000 og sat i forhold til antallet af jordbrug over 1 td hartkorn, dvs gårdbrug og derover, betød det, at omtrent 70 % af disses besiddere var medlemmer af en landboforening. Procentsatsen var noget højere i Jylland og til gengæld lavere på øerne. De mindre landbrug under gårdstørrelse synes på dette tidspunkt kun i beskeden omfang at have sluttet sig til landboforeningerne, men samlede sig i de følgende årtier omkring husmandsforeningerne. 1912 var tallet af landboforeningerne steget til 116, idet stigningen først og fremmest fandt sted i Jylland.
Landboforeningernes virksomhed rettede sig mod et bredt felt af aktiviteter. Centralt stod dyrskuerne, hvor husdyrloven af 31.3 1852 konfirmerede landboforeningernes virksomhed ved at stille statsmidler til rådighed til præmiering. Desuden mere eller mindre omfattende foredragsvirksomhed, præmiering af kvæghold, husmandsbrug mm, visse fællesindkøbsfunktioner, især markfrø, kunstgødning og lign samt fra 1880erne konsulentvirksomhed for landboforeningernes medlemmer. Husdyrbrug og mejeri stod centralt i mange landboforeningers aktiviteter frem til ca 1880, mens derimod planteavlsspørgsmål fik en større plads fra tiden omkring 1900. Et samarbejde mellem de enkelte landboforeninger etableredes i Jylland i 1872 ved oprettelsen af Foreningen af jyske Landboforeninger. 1880 oprettedes på Sjælland De samvirkende Landboforeninger i Sjællands Stift, n. a påbegyndtes på Fyn under ledelse af Fyns Stifts patriotiske Selskab et samarbejde mellem landsdelens landboforeninger (samvirksomheden rekonstrueret i 1902) og 1896 stiftedes De samvirkende lolland-falsterske Landboforeninger (til 1904 repræsenteret ved Maribo Amts økonomiske Selskab). Af disse sammenslutninger fik især Foreningen af jydske Landboforeninger tidligt stor betydning, og denne forenings årlige delegeretmøder fik allerede fra 1880erne karakter af tilbagevendende /landbrugsrigsdage/ der blev en mærkbar konkurrence for Det kgl. danske Landhusholdningsselskab som erhvervets talerør over for offentlighed og Rigsdag. Et løst samarbejde på landsplan blev skabt i 1893 med oprettelsen af De samvirkende danske Landboforeninger, der overtog administrationen af en række statsbevillinger til landbruget og indgik i samarbejde med Landhusholdningsselskabet. Tilkomsten af et stort antal andelsforeninger, husmandsforeninger og foreninger med særlige, oftest snævert økonomiske opgaver, gjorde tidligt overvejelser omkring en samlet repræsentation af landbrugserhvervet aktuelle. Drøftelser påbegyndtes i 1880erne mellem landsdelssammenslutningerne og Det kgl. danske Landhusholdningsselskab og fra 1907 kan der siges at foregå en løbende drøftelse af mulighederne for at skabe en fælles overbygning på landboforeningerne og de øvrige foreningstyper i dansk landbrug, der endelig førte til oprettelsen af Landbrugsrådet i 1919.
 

BilagStørrelse
Landøkonomiske Selskab for Fyens Stift - stiftet 1844.pdf18.22 MB