Svendborg Kors

| | |

Sankt Jørgensgård ved Svendborg ca 1800Sankt Jørgensgård ved Svendborg ca 1800Ifølge Trap Danmarks beskrivelse af Svendborg (Svendborg Amt bd. V2, p. 573) skulle der ved vejen mellem St. Jørgens hospital og Svendborg tidligere have stået et trækrucifiks, der ifølge sin indskrift var rejst over en kvinde, som 1629 fandtes myrdet på stedet. [Uddrag af Fynbo Landstings sandemandsprotokol 1646-1667, 23.2. 1648   "... och som hand kom aff Suenborighs Wibelte och Heeden moed Kaarssed, som stander paa Erlig och Welb: Mand Falch Giøe till Huidkield hans Grund och Fridhed, ..."]


Ifølge provst Christian Johan Bredsdorfs (1808-1853) topografiske efterretninger om Sørup og St. Jørgens sogn, udgivet af Sørup-Vestre lokalhistoriske Arkiv i 1997 forsvandt trækrucifikset i 1836.

 


Fra Just Mathias Thiele. Danmarks Folkesagn, bd. I.
Svendborg Kors
Nielstrup gods: Poul Jensen, Ollerup, der i en årrække arbejdede på Nielstrup har fortalt mig, at der var en mørk plet i murværket et sted på Nielstrup, som ikke kunne kalkes over. Denne (blod)plet sættes i forbindelse med mordet på en kvinde.    Poul Jensen fortalte også følgende om en smed, der var ansat på Nielstrup:  En aften han kom hjem vist nok i beruset tilstand, så han foran hovedbygningen en karet holde, ud stiger en hvid dame, der forsvinder ind af hovedindgangen på Nielstrup. Poul Jensen fortalte, at så gik smeden lige hjem og på hovedet i seng.Nielstrup gods: Poul Jensen, Ollerup, der i en årrække arbejdede på Nielstrup har fortalt mig, at der var en mørk plet i murværket et sted på Nielstrup, som ikke kunne kalkes over. Denne (blod)plet sættes i forbindelse med mordet på en kvinde. Poul Jensen fortalte også følgende om en smed, der var ansat på Nielstrup: En aften han kom hjem vist nok i beruset tilstand, så han foran hovedbygningen en karet holde, ud stiger en hvid dame, der forsvinder ind af hovedindgangen på Nielstrup. Poul Jensen fortalte, at så gik smeden lige hjem og på hovedet i seng.På herregården Nielstrup på Fyn boede der engang en fornem og meget gudfrygtig jomfru. Engang da hun var ude at spadsere en tur med sine piger, blev de i nærheden af Svendborg, som kun ligger en kvart mil fra gården, overfaldet af en flok unge mennesker, som øvede vold mod jomfruen, dræbte hende og gravede hendes lig ned i jorden. Men kort tid efter så man en klar lue brænde på det sted, hvor hun var gravet ned, og derfor blev der senere rejst et trækors på stedet til minde om hende. Den myrdede jomfrus slægtninge forlangte jo sagen undersøgt, men da det opklaredes, at voldsmændene var af fornem byrd, blev den dysset ned, og hele byen måtte påtage sig at udrede sonepengene og afstå St. Jørgensgård, Kogtved, Lunden og Højebøge til hendes arvinger. Det blev også vedtaget, at når korset engang faldt fra hinanden, skulle alle disse ejendomme tilfalde den af parterne, der først fik rejst et nyt kors. Derfor opbevarede man altid et færdigt trækors, såvel på gården Hvidkilde som i Svendborg.

På Landsarkivet i Odense i Topografica findes i gruppen Fyn i almindelighed en række håndskrevne præsteindberetninger fra 1700-tallet. Heriblandt en optegnelse af pastor Peder Duus i Sørup, foretaget den 13. juli 1743.
Ifølge hans optegnelser stod krucifikset "J dend lille Gyde der gaaer fra St Jørgensgaard til Svendborg". Krucifikset bestod af "Eege saugskaaren Tømmer uden Overskrift" og ifølge Duus blev krucifikset første gang rejst 1629. Ligeledes ifølge Duus stod der følgende indskrift: "Ao 1629 d 29 Novemb er en Qvindes Person Kirsten Pedersdaatter fundet død og formyrdet(?) paa dette Stæd."
Samme krusifiks skal ligeledes ifølge Peder Duus "efter gl. Optegnelse være et Vidnesbyrd eller Skiel imellem Svendborg og St Jørgens Hospitals Fred".

 En indberetning fra rådstuen i Svendborg 2. oktober 1717  kaster lys over sagen. På spørgsmålet  om nogle af byens "Jorder Byen eller Magistraten er frakommen og hvad Vederlag de derfor har erholdt", svarede medlemmer af magistraten Evert Nielsen, S. Poulsen og M. Tønnesen Rosenberg følgende: "Ao 1627 skal være fra Byens Frihed kommen en Deel Jorder, navnlig Brendelykke Bierg, Fugelsang og Lundemaen, hvorudi kan saaes mange Tdr. Korn og aufles mange Les Høe, hvilchet formedelst et ihielslagen Qvindfolch haver da Hvidkilde Eiere efter dend da værende Processes Maade ved Ridemænd Svendborg fratagen uden nogen Vederlag, og paa Stædet, hvor Dødsfaldet skeede, er opreist et Kaars. Samme Jord liger til 4re Gaarder i Kogtved, hvis Hartkoorn er ubevidst".

[Odense Amtsarkiv journalnr. 226 11/184. Kildehenvisning og afskrift landsarkivar G.L. Wad.  LAO ]