Granitsten Ulbølle kirke 1650

Granitsten Ulbølle kirke 1650
Pastor E. Fabricius i artikel om Ulbølle kirke: Til venstre for indgangsdøren til våbenhuset står der en ret stor, bastant sten med inskription. Det er en sandemandssten. D.v.s. en sten, der er sat over en mand, der af fogeden var udnævnt til at afgøre tvistigheder folk imellem. Hans navn var Hans Jensen, og han boede i Orehus ved åen, der danner skel mellem Ulbølle og Vester Åby. Stenen har ført en omskiftelig tilværelse, idet den har stået på Hans Jensens grav, ved korgavlen af kirken, ved diget til kirkegården, inde i våbenhuset og nu sidst udenfor indgangen, hvortil den blev flyttet i 1978 samtidig med, at man fik frilagt ligstenene i våbenhuset og fik sat nye ankere på, der ikke kan beskadige dem.

Der knytter sig to sagn til stenen, begge fra svenskekrigens tid (febr. 1658). Det første fortæller, at da svenskerne nærmede sig Ulbølle fra vest, lagde man en rytterkappe om den store sten på Hans Jensens grav, så den kunne ses på lang afstand. Fjenden opfattede det, som om der lå en garnison gemt deroppe, hvorfor de gik udenom byen, der på samme måde undgik de plyndringer, som både Vester Åby og Hundstrup blev udsat for. - Det andet sagn fortæller, at da budskabet om svenskernes plyndringer nåede fra vest til Ulbølle, var der gudstjeneste i kirken. Ifølge en pludselig indskydelse ringede præsten hele menigheden sammen og gik i spidsen, iført ornat med alterdugen i hånden ud til en lille høj syd for kirken. Her bredte han dugen ud på stenen, prædikede, messede og holdt bøn, mens menigheden knælede. Og underet skete: da de svenske krigere nåede til Hundstrup å ved Orehus, delte de sig i to hold, så den ene deling gik nord om Ulbølle og den anden syd om langs stranden.
Hvorom alting er: stenen er bevaret, hvad der i grunden kan undre, når man tænker på, hvad der ellers i tidens løb er blevet vraget af ting, der godt kunne have været bevaringsværdige.