Damp- og Motorploven

| | | | | | |

Studier af Hans Nørgaard, Egebjerg, februar 2004
 

imageEV7imageEV7En imaginær dampplov fra 1810 
 
Helt tilbage i 1618/19 udtog englænderne David Ramsay og Th. Wildgoose patent på en maskine, der skulle" pløje, gøde og saa, uden Anvendelse af levende Trækkraft". 


 
imageF8HimageF8HStubmølle ved Randers 
 
I Danmark ville opfinderen S.N. Hammer nå dette mål ved at satse på vindkraften. I Adresse-Contoirets Efterretninger for 1770 kunne man i hvert fald læse om Hammers projekt om "en Pløye-Maskine, som bestaaer af 2de Plove, af hvilke den ene gaaer frem, naar den anden gaaer tilbage". Denne dobbelte plov driver sig selv ved Mekanik og Vind.
På foranledning af Det danske Landhusholdningsselskab blev der ligefrem på Bernstofs gods i 1770 afholdt en pløjeprøve med Hammers "Veyr-Plov", men apparatet blev udsat for en sønderlemmende kritik, så det initiativ kom der ikke noget ud af.
Jeg har ikke nærmere studeret beskrivelsen af denne danske vindplov, men umiddelbart forestiller jeg mig, at Hammer har villet udnytte trækkraften fra en vindmølle til at trække ploven, hvor man senere som det fremgår af det efterfølgende udnyttede dampkraften til at trække ploven? 
 
imageQISimageQISNæste skridt kom i 1780, da dampmaskinens opfinder James Watt fik den tanke, at anvende dampkraften til pløjning og sikrede sig patent derpå. 


 
 imageKB0imageKB0Balanceplov 
 
I 1810 udtog "Major Pratt" (Jeg kan ikke identificere ham nærmere) patent på et pløjeapparat, "der skulde arbejde med Dampmaskine og Anker, hver paa sin side af Marken. Major Pratt er Opfinder af det første Grundlag for Balanceploven, i det han anbragte to Sæt Plovlegemer, der vendte hver mod sin Side, i en Ramme, og saaledes at det ene Sæt hævedes ud af Jorden, medens det andet arbejdede. [E. Møller-Holst: Landbrugs-ordbog, 1881]  
 
imageM6CimageM6CJohn Heathcoats dampplov i 1837 
 
E. Møller-Holst skriver 1881 om John Heathcoat: " Fra 1810- 1832 blev en mængde forskjellige Patenter udtagne, men der fremkom næppe nogen Ide af Betydning, før John Heathcoat, en Kniplings-Fabrikant i Tiverton, i 1832 tog Patent paa sin ny Methode til Dræning og Dyrkning af Jorden og paa nye Maskiner og Apparater dertil. John Heathcoat havde navnlig Assistance af den tidlige tekniske Konsulent for det kgl. engelske Landbrugs-Selskab, Josiah Parker, der udførte hans Ideer i Praxis. Parker fuldførte sin Maskine d. 1ste April 1834, paa hvilken Dag han kjørte den halvanden engelske Mil over udrænede Kjærjorder. En hensigtsmæssig Plov fik han med megen Besvær konstrueret i 1836. Det var efter al Rimelighed den første Plov, som virkelig arbejdede ved Dampkraft. 
Over 12 000 Pund Sterling ofredes paa denne Ide. James Howard nævner den som mere praktisk end nogen tidligere og end største Delen af de senere fremkomne, og udtaler som sin Overbevisning, at disse to Opfindere vilde have opnaaet at konstruere et praktisk Damppløjnings-Apparat, saafremt de ikke havde holdt sig udelukkende til Opdyrkning af Kjærjorder, men havde rettet deres Anstrængelser paa sædvanlig Jordbehandling. Dette System bestod i et Lokomobil, der bevægede sig paa Markens ene Side, og paa dens modsatte Side lige overfor anbragtes et Anker, der ligeledes bevægede sig fremad. Allerede i 1837 udsatte det skotske Landbrugs-Selskab en Præmie paa 500 Pd. St. for den første vellykkede Anvendelse af Dampkraft til Jordbehandling. Prøven med Heathcoats Pløje-Apparat faldt ret heldig ud, men Dommerne fandt dog ikke Apparatet tilstrækkelig fuldendt til at erholde Præmie.
 
I 1839 fremkom Mac Rae med et Dampdyrknings-Apparat, hvor Redskabet blev trukket af en Kjæde uden Ende. Hans Plov er navnlig Værd at lægge Mærke til, i det den i Hovedtrækkene ligner den, som nu benyttes af Fowler, navnlig med Hensyn til Plovlegemerne Anbringelse.

I 1849 fremkom fra en anset Landmand, Hannam fra Burcote i Forening med Fabrikanterne Barret & Exall det første Apparat, som benyttedes med et almindeligt Lokomobil, der blev anbragt fast i et Hjørne af Marken. Sandsynligvis ere disse ogsaa de første, som have benyttet Jærntraadstov. De brugte baade Plov og Grubber af almindelig bekjendte Konstruktioner. Dette Apparat pløjede 5 acres om Dagen, men da 60 acres vare behandlede var Tovet opslidt. Paa Grund af denne og andre Vanskeligheder opgave Opfinderne Sagen.  
  
 
imageQ60imageQ60Damppløjning i Frankrig 1850 - med to lokomobiler efter system udviklet af Mons-Lotz 
 
I 1851 ved Verdens-Udstillingen i London fremkom fra Lord Willoughby de Eresby et fuldstændigt Damppløjnings-Apparat med to Maskiner, en paa hver Side af Marken, og selvstændig Tovvinde ved hver Maskine. Maskinen og Tovvinden rykkede fremad, efterhaanden som Arbejdet skred frem. Redskabet bestod i et Antal Plovlegemer, som vare anbragte i en Ramme, og det blev trukket af en Kjæde imellem de to Maskiner. James Howard mener, at saafremt her havde været anvendt et Staaltraadstov, vilde Apparatet have naaet Maalet. Det næste Trin af Interesse er den Ide, som undfangedes af Fisken fra Stamfordsham ved Newcastle upon Tyne. I Stedet for Kjæder og Jærntraadstov benytter han et langt Hampereb uden Ende, som sættes i en meget hurtig Bevægelse om Tridsen på et selvbevægeligt Anker og derfra over de paa selve Redskabet anbragte Tovruller, hvis Bevægelse forplantes til Plovene.

I 1855 vakte dette Apparat meget stor Opsigt paa det engelske Landbrugsselskabs Møde. Dommerne roste det som meget lovende, men gav det ikke nogen Præmie. Dette Apparat gav Stødet til og benyttedes som Grundlag for det Arbejde paa Dampdyrkningens Udvikling, som nu benyttedes af den bekjendte Landmand, Smith fra Woolstone. Det er urigtigt, naar denne Mand anføres som Opfinder af det Apparat, som snart viste sig virkelig praktisk. Det blev konstrueret og udført under Ledelse og Anvisning af John Fowler i Dhrr. Ransome´s Værksted, og dette Apparat blev senere Grundlaget for Udviklingen af Howards Kredssystem. Smiths Fortjeneste af Dampdyrkningen bliver derfor ikke ringere; han har ved sin Ihærdighed og ved praktisk at bevise, at Dampdyrkning kan udføres økonomisk fordelagtigt, bidraget mere maaske end nogen Anden til at bane Vejen for Dampdyrkningens almindelige Udbredelse; han har navnlig ogsaa den særlige Fortjeneste at have vist igjennem sin Praxis, at Jordens Behandling vedvarende kan udføres tilfredsstillende uden at vendes med Plov, alene ved Grubning.
Vi staa nu ved det Tidspunkt, da Dampdyrkning virkelig kan siges at have vundet praktisk Betydning. Hoved-Aarsagen til, at de mange tidligere Planer saa fuldstændig vare faldne til Jorden, maa frem for alt søges i, at der ikke virkelig var nogen Trang til Dampkraftens Anvendelse i Jordbehandlingen. Alene den Omstændighed, at Kultransporten til Gaardene paa Grund af de saa Jærnbaner vilde bruge en stor Del af den Hestekraft, som kunde spares ved Dampmaskinens Anvendelse, maatte være tilstrækkelig til at hindre dens Indførelse i Landbruget. De siden 1855 fremkomne Dampdyrknings-Apparater kunne indordnes under følgende Grupper: 
 
1) Maskiner, som bevæge sig over Jorden og trække Redskabet umiddelbart efter sig.
2) Selvstændige Maskiner, som bevæge sig paa Jærnbanespor og trække Redskabet ved Traadtove.
3) Maskiner, som bevæge sig paa Forpløjningerne og trække Redskabet ved Traadtove.
4) Maskiner, som staa paa et og samme Punkt under Arbejdet, og som trække Selskabet ved Traadtove.
 
Blandt dem, der have arbejdet dygtigst med det første System, hører Romaine. Endnu i 1860 paa Pariser-Udstillingen arbejdede han med et saadant Apparat med roterende Kultivator og med Boydells selvlæggende Jernbaneskinner paa Dampmaskinen. Det store Krafttab ved den tunge Dampmaskines Bevægelse hen over Jorden er Skyld i, at dette System nu kan betragtes som opgivet. Selv Romaine har forladt det og senere anvendt andre. 
 
image85Aimage85APløjning med dampmaskine 1871 
 
Af betydelig historisk Interesse, men uden praktisk Betydning er Halketts System. Hans Ide bestod i at nedlægge faste Jærnsport i Marken til Dampmaskinerne og som han tænkte sig denne Ide gjennemført over hele Egne, og Sporene samtidig benyttede til Transporter af enhver Art mellem Marken og Gaarden, fra Gaard til Gaard og til og fra Byerne, har den noget storartet i sig; men den har den meget væsentlige Fejl, at et saa storartet Jærnbaneanlæg vilde koste Landmanden henimod lige saa meget, som Jorden er værd".  
 
image3NBimage3NBEn af John Fowlers lokomobiler 
 
Som dem, der have arbejdet mest energisk og udholdende, og hvem det først og fremmest skyldes, at Dampdyrkningen indtager sit nuværende Standpunkt, maa altid nævnes John Fowler, og næst denne James Howard. Foruden disse maa fremhæves Firmaerne Barfoed & Perkins og Fisken & Co., som i den nyeste Tid have opnaaet saa smukke praktiske Resultater i Konstruktionen af deres Dampdyrkningsapparater. John Fowlers første Bestræbelser omfattede Konstruktionen af et Apparat til at danne Drængrøfter og samtidig nedlægge Rørene. I 1850 fremstillede han et saadant, som blev trukket ved Hestegang, og i 1853 anvendte han Dampkraft dertil. Først konstruerede han en Maskine, som kunde bevæge sig hen over Jorden, og hvor Dampmaskine, Vinde-Apparat og Plov vare anbragte sammen paa 4 Hjul, men allerede 1857 udstilledes i Lincoln et Apparat, hvor Maskinen med Vinde-Apparat stod stille, og Tovet gik over en Tridse til Dræningsploven. Vi have vist, hvorledes han paa Opfordring af Smith fra Woolstone konstruerede det første egentlige Pløje-Apparat, og saa efter gik han fremad med den mest udholdende Energi og uden at sky noget Offer for at naa sit Maal: Konstruktionen af et Apparat, som ved Damp behandler Jorden billigere end ved Hestekraft. Han ofrede denne Ide Aar af sit Liv, sin hele meget betydelige Formue og ved det mest anstrængte og spændende Arbejde endog sit Helbred, saa at han maatte rejse et Aar bort for at gjenvinde det, da han endelig stod ved Maalet. Arbejdet i Marken var Formaalet for hans stadige, nøjagtige og ihærdige Opmærksomhed, og enhver praktisk Ulempe, som viste sig under dette, blev strax forsøgt afhjulpen, medens alt, hvad der kunde forøge den praktiske Anvendelighed og medføre Besparelser i Brugen, indførtes. Dette er i det Hele Grundlaget for Dampdyrknings-Apparaternes Udvikling, at de Fabrikanter, som have gaaet i Spidsen for denne, stadig nøje have fulgt og følge Arbejdet i Marken; at de personlig have sat sig ind i Jord-Behandlingen, dens Betydning og de Fordringer, som man stiller til den, saaledes at de i denne Henseende have større Kundskab og mere Erfaring, end de fleste Landmænd. Den Udvikling, som Dampdyrkningen nu har faaet efter Midten af dette Aarhundrede, maa nærmest betragtes som Resultatet af Fowlers og Howards Arbejde i denne Retning, navnlig ogsaa i Forbindelse med praktiske Landmænd, som Smith fra Woolstone. Har Fowler utvivlsomt den største Fortjeneste af Dampmaskinernes Konstruktion og hele Systemets Indretning saa har Howard maaske størst Andel i Redskabernes Udvikling.
 
Redskaber der anvendtes til dampdyrkning  
 
imageM2LimageM2L "Fowlers balanceplov"  


  
 imageDN7imageDN7Fowlers vendegrubber 


 
Vi skulle ikke her notere de mange Overgangstrin, som Dampdyrkningen har havt at gjennemgaa efter Midten af dette Aarhundrede, men kun anføre, at i denne Periode ere Udgifterne til Slid og Reparationer reducerede til en Fjerdepart, og det Kvantum Arbejde, som et Apparat kan præstere, forøget til det Dobbelte, imod hvad det var i 1858, da det engelske Landbrugs-Selskab gav sin Præmie af 500 Pd. St. til John Fowler og derved tilkjendegav, at Opgaven var løst.

I 1866 var Dampdyrkning saa almindelig anerkjendt og udbredt, at en Komite, som det engelske Landbrugs-Selskab nedsatte i dette Øjemed, kunde undersøge den praktiske Anvendelse paa 136 Gaarde i Englands forskjellige Egne og for disse afgive Erklæringer, som til fulde viste, at den allerede havde erholdt meget stor praktisk og økonomisk Betydning i det engelske Landbrug. Hovedsummen af Komiteens meget udførlige og højst interessante Beretning i det engelske Landbrugs-Selskabs Journal 1867 (Jfr. Ugeskrift for Landmænd 1867) gaard, næst efter at slaa dette fast som Kjendsgerning, ud paa, at det meget mere kommer an paa Landmanden, som bruger Apparatet, end paa det valgte System for dette, at det beror paa den Dygtighed, Omsigt og Energi, hvormed Dampkraften til Jordens Dyrkning benyttes, hvilket Resultat denne i økonomisk Henseende skal give.

Storbritannien er Dampkulturens Hjem, og der findes det største Antal Apparater; men i visse Maader har Sagen her havt størst Modstand at kæmpe med i det bakkede Jordsmon og de smaa indhegnede Marker, saa vel som i Landmændenes Mistillid netop her, hvor alle den forbigangne Tids Fejlgreb laa aabne for alles Blikke. Paa den anden Side har den engelske Landmand Kullene billigere og Hestekraften betydelig dyrere end f. ex. her i Landet, og han var allerede for længe siden vant til at betale store Summer for Landbrugsmaskiner. Desuden findes der ikke sjælden i England Jorder af saa stærkt bindende Natur, som vi her ikke kjende dem, og hvor den energiske Dampdyrkning strax har givet stort økonomisk Resultat i Form af Forøgelse i Produktionen.

Paa Evropas Fastland er det især Sukkerroe-Egnene, der have indført Dampdyrkning; i disse er der i Tyskland og Østerrig henimod 100 Apparater i Virksomhed og Dampdyrkningen anerkjendes her for at have den allerstørste økonomiske Betydning. Ikke alene spares der levende Trækkraft, men Høstudbyttet af Korn og Roer bliver ogsaa direkte større ved Dampbehandlingen end ved Behandling med Trækdyr til samme Dybde.

imageQRDimageQRD

Ved landmandsforsamlingen i København 1869 "fremvistes første gang et dampdyrkningsapparat" i Danmark. Om denne begivenhed fortæller Wilhelm Bruhn i sine erindringer fra 1911. " Landbruget havde i de Dage ikke mange, nærmest kun Tærskemaskiner, Rensemaskiner, Dampen var endnu ikke almindelig, dog blev der ude på Nørrefælled lige bag Johanneskirken forevist en Dampplov, Plovlegemerne droges frem af en faststående Dampmaskine ved hjælp af ståltove, som bevægede sig som svære Jerntrisser, der var fæstede til Jorden, den tog 3 Furer på sin Vandring rundt om et firkantet, ganske fast Jordstykke, vel ½ Tøndeland, og gjorde det godt, men på bakket Jord, kunne den ikke bruges, fik derfor ingen Betydning. – Ja så var Udstillingen færdig, ......"  
 
"I Danmark indførtes Dampdyrkning i 1869. Et Apparat fra Howard i Bedford fremstilledes da ved Landmandsmødet i Kjøbenhavn. Det arbejdede paa Nørrefælled under ikke meget gunstige Omstændigheder og kjøbtes af Etatsraad L. Jørgensen, Godsejer til Søllestedgaard og Søholt paa Lolland, der saaledes maa nævnes som den første danske Landmand, der behandlede sin Jord med Dampkraft. 
 
imageVGJimageVGJSøllestedgård, hvis stuehus opførtes i 1859.


 
image2H4image2H4I 1870 indførte lensgreve Knuth til Knuthenborg ligeledes på Lolland et apparat efter Fowlers patent fra Burrel & Co. i Thetford. 


 
imageNL2imageNL2 imageS6MimageS6M imageU06imageU06I 1872 fik Aktieselskabet Fabrikken Lolland et apparat fra John Fowler & Co. i Leeds med to 14 Heste Maskiner, og i 1874 fik et Interessentskab af Landmænd ved Maribo et ganske tilsvarende Apparat.
 
De lollandske større Gaard med flade, jævne, ensartede, oftest stenfri Marker egne sig i en udmærket Grad for Dyrkning ved Dampkraft. Der foreligger flere Aars Erfaring om Dampdyrkning fra Lolland,......... og der ytrer sig rundt i Landet, hvor Landbrugs-Udviklingen skrider kraftigt og sundt fremad, stor Tilbøjelighed til Optagelsen af denne Faktor i Udviklingen, som overalt, hvor den er indført energisk, har havt en saa overordentlig indgribende Indflydelse.

Landmænd, der have været Vidne til den udmærkede, løse, lette, porøse, for Luften tilgængelige Konsistens, som Dampgrubberen med sine brede, dybtgaaende Skær efterlader Jorden i, kunne ikke undlade at bemærke, at dette er en Behandling, som staar langt over, hvad der er muligt at udføre med Hestekraft, og som maa have den heldigste Virkning for den Stof-Omsætning i Jorden, som det er et Hovedformaal for Bearbejdningen at fremkalde. Ligesom vi tro, at Dampdyrkningens Indførelse vil bidrage til Renbrakkens Indskrænkning og Grønafgrødernes Udvidelse, saaledes mene vi, at den vil komme til at staa i en nøje Forbindelse med denne Overgang i vort Landbrug, at den vil trænge sig frem med denne Overgang, og at den ogsaa først med denne vil faa sin store økonomiske Betydning". [E. Møller-Holst: Landbrugs-Ordbog, 1881]. 
 
Anton Christensen kunne dog i Det danske Landbrugs Historie (1925-33) konstatere, at "Dampdyrkningen ikke fik yderligere Udbredelse og ophørte efter nogle Aars Forløb ogsaa paa de Gaarde, der havde anskaffet Dampdyrkningsapparaterne. Dog blev der endnu omkring Aarhundredskiftet foretaget Grubning ved Dampkraft paa Sukkerfabrikkernes Gaard".  
  
 
imageBFKimageBFKEndnu i 1922 kunne man i England se en plov blive trukket


  
 
imageUNGimageUNGPløjning med traktor 1907. [England] Det engelske traktorfirma Saunderson Tractor and Implement Company blev grundlagt i Bedford i 1890. En årrække var det Englands største producent af traktorer.
 
Anton Christensen fortsætter sin historiske udredning med "jordbearbejdning ved mekanisk kraft" med den oplysning, at firmaet C. Th. Rom & Co ved de sjællandske landboforeningers jubilæumsdyrskue i København i 1905 viste "en Plov, trukket af en selvbevægelig Motor Tractor - dette er antagelig det første motordrevne Jordbearbejdningsredskab, som er vist her i Landet."

På den tid og i de følgende år var der dog adskillige motorplove og traktorer i Brug i vore Nabolande, men de mekaniske Jordbearbejdningsredskaber interesserede ikke danske Landmænd.

Den første store Motorplov - Stock - kom hertil fra Tyskland 1913; -(Robert Stock og Karl Gleiches første motorplov fra 1907 står i dag på et tysk museum) ved samme Tid kom enkelte Avance-Motorplove fra Sverige; af disse var der 1915 solgt 24 her i landet; men der er næppe nogen af disse i Brug nu; i de første Krigsaar anskaffedes nogle amerikanske Tractorer som "All work", "Avery", "Cyklone" o.fl. men Indførslen hørte op, og de herværende Maskiner maatte standse som Følge af Mangel paa Brændselsolie.  
 
imageBCJimageBCJSaunderson traktor for selvbinder


 
imageO4AimageO4AFordson traktor fra 1917 
 
Straks efter Krigens Ophør væltede Tractorer og Motorplove ind over Landet, og i 1919 rasede Tractorfeberen i Landbruget; der indførtes 700-800 Tractorer, overvejende Fordson; da Foder og Heste i de følgende Aar blev billigere, kølnedes Interessen for Tractorer; men der indføres dog stedse adskillige, og da man er kommen ind paa en mere flersidig Anvendelse af Tractoren, saa den ikke alene bruges til at trække Plove, Kultivatorer, men ogsaa Markmaskiner som Selvbindere, og da man desuden flere Steder lader Tractoren trække Tærskeværk, Savmølle, Kværn osv., kan der paa en større Ejendom blive en Del Arbejdsdage til Tractoren. 
 
imageOV6imageOV6Pløjedemonstration i England 1919 
 
Ifølge Landbrugsstatistikken benyttedes i 1923 Tractorer paa 2005 Ejendomme eller 1 pCt. af samtlige danske Landbrug. Indenfor de forskellige Landsdele har Tractorer den største Udbredelse paa Lolland-Falster, idet der fandtes Tractorer paa 3,8 pCt. af Ejendommene; derefter kom Sjælland med 2,3 pCt., Bornholm 2,0 pCt, sydlige Jylland 1,4 pCt., Fyn 0,7 pCt., Nord- og Østjylland 0,4 pCt. og Vestjylland var helt nede paa 0,2 pCt.
Gennemsnittet for Øerne var 1,9 pCt. og for Jylland 0,5 pCt.
Ligesom Forekomsten af Tractorer varierer fra Landsdel til Landsdel varierer den selvfølgelig i endnu højere Grad indenfor de forskellige Ejendomsstørrelser, idet Tractorer træffes langt hyppigere i de største Ejendomsgrupper. For hele Landets Vedkommende fandtes Tractorer paa godt Halvdelen af Ejendommene i Gruppen over 240 ha og i Gruppen 120-140 ha paa ca. hver fjerde Ejendom; derefter aftager Forekomsten ret stærk, idet den i Gruppen 60-120 ha allerede er nede paa 7,3 pCt. og Gruppen 30-60 ha paa 1,9 pCt.