Fra hjulplov til svingplov

| | | | | | | | |

Pløjescene i Hunderup i 1790ernePløjescene i Hunderup i 1790erneStudier af Hans Nørgaard, Egebjerg, februar 2004 (Nyt: Eskel Sørensens optegnelser i Ejby lokalarkiv og Frydendahls samlinger)

 

 

 

 


imageCJJimageCJJ

  Bayeux tapetet udført mellem 1066 og 1077Bayeux tapetet udført mellem 1066 og 1077Pløjescene fra Bayeux tapetet udført mellem 1066 og 1077 
 
 imageNROimageNROPløjescene ca 1180 

 

 

 

 
 
 imageCK2imageCK2Fransk hjulplov 1400-tallet
 
 
I løbet af den tidlige middelalder kom hjulploven til Danmark, og dette betød at man nu kunne dyrke korn på hidtil utilgængelige områder. Eftersom ploven var forsynet med hjul, kunne der lægges mere vægt på selve plovskæret, og så kunne den jo trænge dybere ned. Plovskæret fik også et nyt "design", hvilket gjorde at den var bedre i stand til at vende jorden. 


 
image75Dimage75DKalkmaleri fra Gjerrild kirke i Randers amt 1490-1500 

 

 

 


 
 imageH4KimageH4KVignet fra Jacob Ulfeldts jordebog 1584


 
L.M. Wedel: Samlinger om Agerdyrkning og Landvæsen. Kiøbenhavn 1792:
Til at behandle og bearbeide Jorden, bruges i Almindelighed Plov, Harve, Krog og Tromle, som hver Egn og Provintz atter har forskiellige Dannelser af, mindre og større, tungere og lettere, efter Jordarternes Beskaffenhed og efter den paa ethvert Sted vedtagne Brugsmaade. Jo mindre konstlet ellers disse Redskaber kan være, jo bedre er det, for at istandsætte i en Hast, naar nogen Brøstfældighed indtræffer.

Iblandt de almindelige ansees de Holstenske-Jydske og saa kaldede Falkensteenske (*) for de beste og brugbareste efter deres Bestemmelse, da de ere bedre indrettede og lettere end den sædvanlige Sællandske; men hvor Jorden dog er meget stiv eller Grunden til Deels stenig, gaaer det ikke saa vel an at bruge de lette, som de meer svære og stærkere Plove. Overalt maae man tilsee, at Aasen bliver af udflakt Træ, som, naar den er tilhugget, kulsvies i Smeden og overstryges med Tiære, hvilket giør den stærkere og varigere, især om Træet just ikke er grønt, men noget giemt siden Udflækningen; desuden bør den bindes med Jern Ringe paa de Steder, hvor Hullerne ere giennemhugne, for at forekomme Revner naar Langjernet tilkiles. -- Løbet forfærdiges af det haardeste Træe, som er mueligt, og beslaaes med tynde Skinner, baade for at hindre dens hastige Opslidning og tillige lette Plovens Gang. --- Men uden for Skovegnene bruger man og paa nogle Steder hele Løbet af Jern, som vel er kostbart, men og desto varigere. -- Hiulene bør løbe paa Jern-Axler og være forsynede med Skinner, hvorved deres Gang bliver vissere og mindre Tung for Hestene at trække. -Langjernet og Skiæret bør ikke bruges, naar de ere alt for afslidte, thi da kan Pløjningens Øjemed ej opnaaes; og er det saare godt, om man haver dobbelt af begge Deele til hver Plov, at man ej strax skal sinke sig for at gaae i Smedien at faae Jernene opsveitsede eller paalagde, naar enten det ene eller andet tilfældigviis skulle blive brøstfældigt. --- Hvor stenet og gruset Jord ikke forbyder det, var det raadeligt, at Plovjernene gjordes mere skarpe end almindeligt, og forstaaledes i Spidsen for at kunne skiære desto snildere. -- De videre Fornødenheder som henhøre til Plove, saasom Muldfielen, Styret, Tisten, Tyven, Drættet, Hamlerne og saa fremdeles, bør alle giøres baade stærke og tillige lette, og indrettes best af en kyndig Plovmand, hvordan de bør være.

Næsten i ethvert oeconomisk Skrift findes Afhandling og Beskrivelse paa adskillige nye og kunstige Plove ...... om man kunde giøre sig et tydeligt Begreb om een eller flere af disse fremmede Plove, ville Anvendelsen deraf ikke meget interessere de fleste Danske. ---
Dog den saa kaldede Engelske Plov uden Hiul, er paa nogle Steder her indført og befunden meget brugbar, da den trækkes magelig med 2 Heste, som Plovmanden selv kan kiøre, og har i lette Jorder virkelig Fortrin for den almindelige.

Da det er en vigtig Fordeel i Agerbruget at pløje smaa Furer, fordi Jorden derved bliver skiørere og bedre kan udsættes for Luftens Virkninger; saa har man udtænkt adskillige Forbedringer ved Ploven i denne Hensigt, hvoraf den simpleste og mindst bekostelige Maade synes at være denne: Man fæster et Stykke Træ bag til Løbet af Ploven med Skruer, og i Enden deraf anbringes 1 eller 2 smaa Jern, som kunde flyttes, forhøjes og dybes med Kiler eller Skruer; - .....dette kan ogsaa skee paa en anden Maade: ved at sætte i den sædvanlige Plovaas 2 Langjern ...... [For at lette plovens gang] bør Muldfielen være bredere, noget krumagtig og beslaaet med tyndt Jernblik .... Adskillige andre Opfindelser til Plovens Forbedring.. finder man hos de fleste, som have skrevet om Landvæsenet.

Krog, er et Redskab, som man nogle Steder her til Lands bruger i Steden for Ploven, hvormed den har og nogen Liighed i Henseende til Bagdelen, men har ingen Hiul og kun et Jern, dannet som et Hierte, der sidder paa tvert, og opkaster Jorden til begge Sider. I Mecklenborg og Norge bruger man den almindelig paa de Steder, hvor stiv og stenet Grund ikke hindrer dens Brug. Den er simpel og let at forfærdige af enhver Karl, som forstaaer at bruge en Øxe. Den kan magelig trækkes af et Par Stude, som Plovmanden selv kiører; Den smuldrer og løsner Jorden meget godt, og ved Bygsæden især er fortrinlig frem for almindelige Plove. ... 

(*) "Pro Memoria fra Jacob Dauer i Sørup, degn ved Svendborg af 24. dec. 1776, hvori han indberetter til Det danske Landhusholdningsselskab, hvad fremgang der er skeet med den Falkensteenske plov der i egnen". Brevjournal 1777. Det kongelige Landshusholdningsselskab. Erhvervsarkivet.

Pro Memoria fra avlsmand Anders Jørgensen i Slagelse af 2den juli 1777, hvorved han indsender en model af den plov, han tilforn har tilskrevet selskabet om. Beskrivelse over ploven følger ikke, men tilbyder sig paa forlangende at sende samme.

 
imageEGEimageEGEHorne sogn, Salling herred, Svendborg amt


 
E. Møller-Holst: Landbrugs-Ordbog, Kjøbenhavn 1881.
Indtil slutningen af forrige århundrede kendes den danske plov kun som et ufuldkomment og plumpt redskab, der til dels sammen med en svagt bygget krogform måtte udføre pløjningen ved datidens i reglen tarvelige agerbrug. Jern fandtes som oftest kun anvendt til de egentlig skærende dele, medens andre plovdele, som var stærkt udsatte for slid, hyppig styrkedes ved at inddrive småsten (så som vættelys) i træet, og muldfjælen var en plan trædel, som kun ved at forsynes med fremstående tværstykker kunne fuldbyrde en tålelig vending; og så krævede den langsomme og lidet dybe pløjning med dette redskab betjening af 4-8 trækdyr og foruden plovmanden ofte 2 kuske


imageOU6imageOU6Krog fra Vordingborgegnen

Uddrag af fynske skifteprotokoller

Smeden i Egebjerg 1712 (Kirkeby sogn, Sunds herred) 

 
Jernfang Smede Redskaber
1 Buløxe
1 grafue Spade
1 tørfuespade
1 gl. v=brugelig Læe [le]
1 gl. Skierre Knif
I Gaarden
1 gl. Vogn
1 gl. Slæede
1 Jernharfue
1 Ploug med behør
 
Anton Nielsen: Landhaandværkere før og nu (1889): Hvorledes Bonden i gamle Dage har kunnet hjælpe sig, da alle hans Redskaber: Vogne, Plove, Harver og Tromler bestod næsten udelukkende af Træ, kan man næsten ikke forstaa.......Plovhjulene var ligeledes af Træ og paa en Plov var der næsten ikke andet Jærn end Langjærnet. Muldfjællen og Skjæret var altsaa ligeledes af Træ, men det sidste var skoet med Jærn paa den skarpe Spids. Endnu længere tilbage i Tiden blev baade Vogne og Plove beslaaede med smaa Sten. Man borede Huller med korte Mellemrum og drev Stenene derind. I den Tid var det altsaa særdeles vigtigt at have en god Hjulmand og godt Træ. Dette leverede Bonden selv. ........ Alt Hjulmagerarbejdet baade paa Vogne og andre Redskaber var forfærdeligt massivt og klodset; det maatte være saadan, naar det skulde staa sig uden Jærn. Disse Træplove og Træharver med Trætænder gav Jorden en daarlig Behandling, men de gav Hjulmanden en god Fortjeneste, efter hvad man tjente i den Tid.
.. I vore Dage da Plove, Harver og til Dels Tromler bestaar af Jærn og da alle Vogne er stærkt beslaaede er der ikke saa meget at bruge Hjulmand til, der er maaske i det højeste en i hvert Sogn 
  
Slæbæk 1716 (Kirkeby sogn, Sunds herred)
1 færitzvogn med sæle tøy og behør
1 gl. dito med fielle
1 gl. f..? vogn
1 jern harve
1 gl. slæde
1 skiere kiste med knif
en gammel ploug med jern, alt meget slit

imageEKAimageEKAVindeballe på Ærø

J.R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø (1834): "Agerdyrkningsredskaberne ere endnu overalt de gamle. Ploven er en gammeldags Træplov, hvis Langjern staaer for høit over Skjæret til at det kan gjøre nogen egentlig Nytte. Skjæret eller Hovedet er vel af Jern, men det er for smalt. Med denne udfuldkomne Plov pløie de dog temmelig godt, hvis Jordskorpen er løs, som den er det paa de fleste Steder; men komme de i seit England eller i haard lerholdig Jord, da kunne de umuligt pløie behørigt". 


 
image8DGimage8DGNordfynsk pløjescene 1791

 


 
Jens Christensen: Træk af nordfynsk landsbyliv. Optegnelser ved Poul Andersen. Udvalg for Folkemaals publikationer. Serie B nr.4..Kbh. 1958
Dagligt Liv i Landsbyen. I Tiden før 1837.

Vi er ve November og gaard tilbage til Agust, det er Høstmaane. I den Tid høstes alt med Leen, det gik både raskere, og lettere at høste den Gang; Folk forsto bædre at lave Leen skarp, den blev kun sleben første Gang, siden blev den haret, det er at banke den ve Ægen med en Hammer, som en ron Pen. Naar den var haret af regtig øvede Karle, maate der ikke være et Hammerslav kendt, den skul ligne en tyk Gaasefjer, der er flekket; naar der dryppes Vand ve Laaret, skulde det løbe ud til Spissen uden at løbe af paa Mitten. Saa kunde den holdes skarp med en St(r)yge, skøndt det var ikke de bedste. Folk lave dem selv, de var ikke holbare, det var Bej og Harpix smeltet, og heldes paa Strygen, som blev overdryset med findt Grus og bankes med en Hammer eller rulles, de skulde helst gemmes en Tid paa et koldt Sted for at blive haare, de taalte heller ikke at ligge i Solen, saa blev de bløde.
Naar daa den Bitte Korn var kørt i Hus, blev der begyndt at køer Gøning til Rug; den blev lagt paa Boghvedestubi, og Smaabyg Stubi, det blev saa pløjet, og saaet Rug, det var segt at harve med en Danskharve, men ingen havde andet Reskab, en Julplov, og en Harve, der var lavet af Træ undtage Tenderne, de var af Jern. Efter en saa simpel Behandling kunde der ikke gro ret meget Rug, men der vokse kønne Blomster, som vi plukkede 
 
imageI7FimageI7FPløjning med hjulplov på Lolland. Billedet er tegnet efter en i Nationalmuseet bevaret model, skåret i træ af gårdejer Hans Petersen, Erikstrup ved Nakskov, født 1795

 


Gårdejer Christen Hansen Rosager, VejstrupGårdejer Christen Hansen Rosager, VejstrupChristen Hansen Rosager, Vejstrup på Fyn fortæller i sine erindringer om et ophold i 1829/30 på Lolland. "1. november (1829) mødte jeg på herregården Knuthenborg i Lolland hos forpagter Skouboe. Jeg havde hjemme hos min fader kun set og pløjet med hjulplove, men her var de i fuld gang at pløje med svingplov og 2 heste. Med hjulplov brugtes i reglen 4 heste. Om sommeren derefter kom jeg til en anden gård, Bremersvold, som min husbond også havde i forpagtning. Til denne gård hørte 80 hoveribønder, 40 af bønderne betalte forpagteren for hoveriet, de øvrige 40 forrettede hoveri, og bønderne brugte også hjulplove, og når disse mødte og pløjede deres hovlodder, så pløjede de iblandt vi andre af herregårdens karle. Ved en sådan pløjning så jeg, hvad jeg ikke havde set i Fyn, at nogle havde 8 heste for en plov, de fleste havde 6, og kun nogle enkelte 4 heste. Det så underligt ud. Vi havde kun 2 og kunne pløje ligeså meget som dem med de 8. Sagen var nu den, bøndernes heste var så små og magre, så jeg ikke i Fyn havde set så små heste. Årsagen var vist den, at lollænderne endnu dengang ikke havde fået deres marker udskiftet, men græssede deres kreaturer i fællesskab".

 


image8D1image8D14 hestes hjulplov. Plovstyreren benyttede en stage til rensning af langjernet. En dreng, plovkøringen, red på en af de forreste heste.
 


Danmarks Folkeminder nr. 4. Kbh. 1909
Landsbyliv i Horns herred
Minder fra Kyndby i årene 1820-40
Så vidt jeg mindes, blev hoveriet afskaffet i midten eller i slutningen af 30erne. Ladefogden havde tilsyn på markerne. Prygl anvendtes ikke mere; kunne en mand ikke nå at få sit arbejde gjort, måtte han møde en gang til, hvad de fleste søgte at undgå ved at møde med stor arbejdskraft.
......
 
Til hovpløjning mødte en mand og en plovkører af hver gård. I almindelighed brugtes 6 hestes plove, nogle nøjedes med 4 heste for, men ingen kunne den gang nøjes med at have 2 heste for. De nyere engelske plove kom først i brug i slutningen af 30erne. Sørgede plovkøreren, dreng eller pige, ikke for at styre hestene tilstrækkeligt langt fremad, når de skulle svinge for enden af stykket med en 6 hestes plov, vankede gerne plovstaven hen over nakken ledsaget af nogle kraftige opmuntrende bemærkninger om at passe ordentligt på. Jeg var en tid plovkører, men blev tidlig afløst af min noget yngre broder. Han var til at begynde med så lille, at de bandt ham fast på hesteryggen, når han skulle være plovkører. I hovrejser kørtes furage til København............. 
 
image22Qimage22QHjulplov fra Thy

 

 

Wilhelm Bruhns beretning ca 1911 fra godset Hessel i det nordjyske

...... Efter denne afstikker ind på Mejeriets Område fortsætter jeg om min første Arbejdsdag på Hessel, jeg skulle hjælpe Rolin med at pløje Agre af i en gammel Græsmark lige bag Haven, der skulle i brak. 3 Heste spændtes for en gammeldags Hjulplov, aldrig havde jeg set en sådan Plov, helt af træ, kun Skæret, Langjernet og de to Hjul, hvorpå Aasen hvilede, var af Jern, en lille Trækølle hængte på Aasen, den brugtes til at banke Trækilerne fast, hvormed Langjernet rettedes, mægtig lang var Ploven i sin Helhed, saa der maatte Plovkusk til, og det betroedes jeg til; det var et ret svært Arbejde baade for Plovmanden og Hestene. Grønjorden var 7 Aar gammel og trampet fast af den store Faareflok, som her havde sin Gang, og saa var der en mængde Agertorn, disse havde bredt sig i hele Klynger, med spidse Torne og Rødder, tykke som en Finger og Alenlange, ofte kjørte vi fast, maatte rykke, et besværligt Arbejde at rykke den svære Plov tilbage, og saa med al Kraft igen fremad, forsøgende at faa Skæret ind under Tornene. Rolin bandede og jeg diverterede mig med at synge "På tornebunden Ager der gik en liden Plovdreng og sang under sky" - naar der ikke var noget i Vejen, gik Ploven godt og lagde med sin Træmuldfjæl en køn Fure.

Det blev Middag, og det blev Aften, inden vi blev færdige, det vil sige, der spændtes aldrig fra, føer Solen gik ned over Sallingland, og vi hørte Kirkeklokken ringe, lige i det Øjeblik Solskiven stod i Horisonten. Gamle Louns Peter var lige saa nøjagtig til at ringe Solen op i det Øjeblik den viste sig i Øst som ned; det var en lang Dag; næste Dag var en Søndag, det var jo behagelig nok, men Morgenlur var der ikke noget der hed, saa skulle man være rigtig Forvalter og paase alt med Kreaturer osv.

Hedebondens Søn: Peter af Lars Deleuran
(uddrag fra min artikel i Personalhistorisk Tidsskrift, 1999:1)
Dyrlæge Peter Christensen, Brønderslev, 1846-1921

Tiden gik saa paa sædvanlig vis med dygtig Arbeide til "Pair", han maatte ud med Lisberth for at lære at pløie; naturligvis med Stude og en gammeldags Hjulplov, jeg kunde lige naa at faa fat paa Haandtagene, og Lisberth kørte Studene. Det varede ikke heller ret længe, før jeg selv ogsaa maatte være Kudsk med de store Plovstude, der kunde følge Furen selv. Lisberth maatte saa ud med et Spand yngre Stude, der ikke var alt saa drevne. 
 
image0UGimage0UG6 hestes hjulplov. Landsiden beskyttedes mod slid ved indkilede sten. Brugtes endnu ved Ebeltoft 1820-30 

 

 


 
imageC8BimageC8BHjulploven klargøres. Erritsø


 
Minder_fra_Erritsø fortalt af Rasmus Andersen Ussing:
Bismersmeden:

De vægte, der brugtes på landet, var sjælden justerede. I Erritsø boede en bismersmed. Han havde været beslagsmed ved de Horsens kyraserer og været med i treårskrigen. Han lavede bismere, som han solgte i Erritsø og omliggende sogne. "Æ bismersmed" var vidt kendt. Der var nogle, som kaldte ham æ vendsersmæj (en bismer kaldtes også en vendser). Men når nogen kaldte ham æ kanonsmæj, svarede han altid: "Nej, nej, slet så groww ær 'et da idt."

Spader, økser, kartoffelbakker, forke og slige ting kunne smeden i byen i almindelighed lave. Der var for det meste en mand eller to i sognet, som lavede hølekroge og høledrag samt hulskovle og river. De fik skyld for, at de hentede asketræet til redskaberne i skoven om natten uden at spørge ejeren om forlov. De var meget billige med deres sager, men endda sagdes der om dem: "Stææl å sææl, de gie profit" (Stjæle og derefter sælge den samme ting giver fortjeneste). Det kunne også hænde, at de blev taget på fersk gerning. Men der kom ingen rettergang deraf.
Maskiner brugtes ikke. Hakkelsen blev skåret i en hakkelsekiste, og kornet blev renset med et drøftetrug eller med et sold, ligesom det blev tærsket med en plejl. Ploven var en hjulplov. Den var for største delen af træ. Af jern var kun langjern og skære, og en lille plade på muldfjælen. En hjulplov kunne bønderne selv lave trætøjet til, når de havde fået hjulene lavet hos hjuleren. Der var ingen jern om dem.
Harven havde først i århundredet tænder af træ, som man brændte på spidserne for at gøre dem hårdere. En plov og en harve var alt, hvad der blev brugt til at behandle jorden med. Når det var meget tørt, var harven slem til at tabe tænderne, så den slags måtte de have på rede hånd, når de harvede. 
 
imageM5DimageM5DVestjysk trilleplov
 
Museumsdirektør Svend Nielsen skriver i 1988: "En interessant detalje er, at man i store dele af Vestjylland allerede fra o. 1750 benyttede en let trilleplov, som har megen lighed med svingploven, og som teknisk set var fuldt på højde med de første svingplove, men den synes at have været helt ukendt for de såkaldte toneangivende kredse, som agiterede stærkt for svingploven. De har øjensynligt været mere fortrolige med, hvad der skete i udlandet, end hvad der foregik i Jylland.

Svingploven
I 1769 dannedes Det kongelige danske Landhusholdningsselskab med det formål gennem præmiering og uddeling af priser at motivere især landmænd til at forbedre landbrugets driftsmetoder. Ideen kom fra England, hvor man i 1753 havde stiftet The Royal Society for the Encouragement of Arts Manufacture and Commerce. Lignende selskaber stiftedes på samme tid overalt i Europa. Société Royale d'Agriculture de la Généralité de Tours (1760) Frankrig, Société Royale d'Agriculture de la Généralité de Paris (1761), Fürstlich-Anhaltische Deutsche Gesellschaft, (1761), i 1764 fulgte 2 selskaber i Spanien, i 1765 kom endnu et selskab i Tyskland, og det russiske Imperial Free Economic Society for the Encouragement in Russia of Agriculture and House-Building. I 1766 oprettedes hele to selskaber i Holland. Året efter kom to nye selskaber i England, i 1768, året før Det kongelige Danske Landhusholdningsselskab så dagens lys, kom Italien med Academy of Agriculture, Commerce and Arts of Verona. 
 
image3F5image3F5Frankrig i 1796

I 1731 havde den engelske agrar Jethro Tull udgivet et skrift om fremtidens landbrug New Horse-Hoeing Husbandry, hvori han bl.a. skrev., at det var besynderligt at ingen forfatter endnu havde skrevet fyldestgørende om fabrikation af plove! 

 


 
imageBGJimageBGJUnder dette billede skriver Dan Christensen i sin disputats: Bønder i arbejde på indhegnede marker ca. 1750. ..Studene er afløst af heste som trækdyr og redskaberne er moderne. Ploven er Jethro Tulls og det er en håndbetjent såmaskine, som lægger frøene et for et i plovfuren, som dernæst dækkes til. 

 


 
image1TDimage1TD imageISCimageISCForskellige plovmodeller i den franske encyklopædi

 

 

 


 
imageAKCimageAKCI 1759 offentliggjorde en anonym forfatter denne plov i Danmarks-Norges Oeconomiske Magazin 
I England havde Walther Blith helt tilbage i 1653 anbefalet, at man gav muldfjælen en svungen form, som passede til furestrimlen og ikke frembragte større modstand under pløjningen end nødvendigt. Og en købmand fra London, John Mortimer, der havde taget bopæl på et gods i Essex, udgav i 1707 en bog om forbedrede plove, der byggede på Bliths principper. Den blev oversat til både tysk, fransk og svensk; men den var også kendt i Danmark. Her var der blandt økonomer og skribenter i 1700 årene en levende interesse for engelske landbrugsmetoder. Ludvig Holberg havde studeret 2-3 år i Oxford. Generalprokurøren Henrik Stampe havde under et tre måneders ophold i England i 1740 opnået et vist indblik i engelsk handel og landbrug og mødt en række fremstående folk hos den danske gesandt. Og fajancefabrikken i Kastrup på Amager havde fra midt i 50erne ansat billedhuggeren Simon Stanley, der i en årrække fra 1727 havde arbejdet med stukkatur- og billedhuggerarbejder på engelske herresæder, bl.a. i Sussex. Han er muligvis forfatter til en anonym afhandling i Danmarks og Norges oeconomiske Magazin 1758, hvori beskrives "en plov som efter virkelig prøve handler jorden med to heste så vel som ellers med fire a seks". Den var nemlig efter forbillede af Mortimers plove, udstyret med to langjern, og forfatteren fortæller, at han har ladet den afprøve på Kastrup hos Jacob Fortling. Han havde imidlertid allerede i 1746 ladet fremstille en jernmuldfjæl - eller strygebræt som han kalder den - med svungen profil, sådan som John Mortimer havde beskrevet det fra Colchester i Essex, "og jeg kan ikke noksom rose dets virkning; thi når det bliver glat (dvs slidt) giver det ikke aleneste en mærkelig lettelse, men lægger også furen smukt". Og han fortsætter, at enhver kan lave sådan en muldfjæl, når han giver nøje agt på, "hvorledes jorden plejer at vælte sig" - men sporer måske i denne betragtning en mand, der er vant til at forme i stuk og ler, og som kan have sendt en model til støbning af en jern-muldfjæl hjem til Danmark? 
 
1Engelske plovmodeller 18. aarh1Engelske plovmodeller 18. aarhEngelske plovmodeller i det 18. århundrede

Det var klart at en forbedret driftsmåde af jorden med indførelse af kulturgræsmarker i omdriften krævede en forbedret muldfjæl, der ville være i stand til at vende furestrimlen fuldstændig, så alt det gamle græs og ukrudt kunne bortrådne og et rent såbed blive resultatet, når jorden skulle besås med korn. Derfor var der betydelig interesse for opfindelsen af nye plovtyper i årene efter 1760. Bl.a. afbildedes i Adresseavisen 1761 en af regimentskriver ved Københavns amts rytterdistrikt H.J. Dahl indførte plov, og den omtaltes flere gange i de følgende år, uden at den dog fik afgørende betydning. Der var således, allerede inden landbrugsreformerne blev sat i værk, folk, der havde blikket åbent for, at de gængse redskaber ikke passede til en intensiv og moderne dyrkningsmåde. Men så længe landsbyjorden ikke var blevet udskiftet mellem mand og mand, så den enkelte kunne foretage forbedringer uafhængigt af sine naboer, havde det lange udsigter med at få bønderne selv til at bruge de moderne redskaber som landøkonomerne skrev om. (Dagligliv i Danmark i det syttende og attende århundrede, ved Axel Steensberg. 1971)

Straks efter stiftelsen i 1769 af Det kongelige danske Landhusholdningsselskab tog selskabet initiativ til afholdelsen af det første danske "forsøg med adskillige plove". Prøven fandt sted den 18. oktober 1770 på Rygård i Gentofte ved København.

Fra Skotland var på det tidspunkt indført et eksemplar af Rotherhamploven, konstrueret 1720 -30 af Joseph Foljambe, efter forbillede fra hollandske og flamske plove med hvælvet muldfjæl og uden hjul. Det nye var at Foljambe ved fremstillingen havde beklædt muldfjælen og plovskæret med en tynd jernplade, vel det man på dansk kalder jernblik? Rotherham-ploven beskrives som noget nær det perfekte, der endnu var set. Den nye muldfjæl gjorde ploven meget lettere at trække end andre plove. 
  
 Hollandske plove

 image1RTimage1RT

imageUDJimageUDJRotherham ploven fra ca 1735 

 


 
Fra Norge hentede man Falkenstenploven, som i de ældre danske kilder blev fortolket som en efterligning af "den slags der bruges, med stor Fordeel, i adskillige Provintser i Engelland, hvorfra de ventelig ere indførte til Norge, med nogen tienlig Forandring". 
  


  
63plogen63plogenDen norske Falkenstenplov  image545image545Norsk grindplov


 
Den norske bygdehistoriker Øystein Rian anfører dog i sin bog " Vestfolds historie", at Falkenstenploven egentlig er konstrueret efter flamske forbilleder. Men der kan også være tale om en videreudvikling af grindploven, som var kendt i Norge helt tilbage til 1760. (Den "gudbrandsdalske plov".)

 

Sjællandsk hjulplovSjællandsk hjulplovI plovprøven 1770 deltog fra Danmark en sjællansk hjulplov 

 

 


  
 62plogen62plogenI prøven deltog 4 svingplove og en hjulplov, og det blev Falkensten-ploven fra Norge, der fandtes at være den bedste og letteste at trække. Hjulploven stod langt tilbage for de andre, idet den både fordrede større trækkraft og udrettede langt dårligere arbejde.
Landhusholdningsselskabet afgav nu ordre på yderligere 10 eksemplarer af den sejrrige norske plov, en ordre der blev fulgt op af endnu flere. Og der blev i Danmark ansat i en "norsk plovmand" til at undervise de danske landmænd i at bruge ploven. På Falster blev det endda forsøgt at etablere en fabrik til fremstilling af Falkenstenploven. Men det var ikke kun i Norge og Danmark, at Jens Friis's plov havde succes. Eksporten omfattede også leverancer til det sydlige Sverige, Slesvig-Holsten, Nordtyskland og Pommern.

I England fortsatte bestræbelserne på at videreudvikle Rotherhamploven, og det resulterede i fremstillingen af historiens første plov med støbt jernmuldfjæl. Opfinderen var James Small, som i 1763 havde anstillet de første matematiske beregninger over udformningen af muldfjælen. Small eksperimenterede i de følgende år på at perfektionere muldfjælens form, og endelig i 1785 fik Small patent på sin nye støbejernsplov, som hurtigt opnåede international anerkendelse. Ploven fandt straks vej over Atlanten til USA, hvor der oprettedes udsalgssteder for den nye plov bl.a. i New York.

James Smalls plove blev også indført til Danmark af bl.a. etatsråd C.U.D. Eggers, Rygaard og hurtigt efterlignet af andre.
 
imageHVCimageHVCJames Smalls plov i en svensk model (1805)

 

 

L.M. Wedel: Oeconomisk=patriotiske Afhandlinger og Forslag praktiske Landmænd tilegnede; som et Tillæg til Samlinger om Agerdyrkning og Landvæsen. Kiøbenhavn 1796. Side 43ff.

Om Plove er noget anført i mine Samlinger 2 Hefte S. 77, og det er en vigtig Sag at have gode og lette Plove, hvorom det Kgl. Danske Landhuusholdnings Selskab har udgivet en Underretning i Henseende til Forsøg med forskiellige Sorter Plove, og vedføjede Tegninger paa hvers Dannelse. Plovene, især de almindelige Sællandske, ere befundne saa slette, at de høiligen syntes at trænge til Forbedring. Selskabet indsaae Forbedringens Vanskelighed, og skiønnede let, at Almuens sædvanlige Fordom alligevel ville være en bedre Plovs Jndførsel imod, med mindre den ved Øiesynet blev overbeviist om Fordeelen. Plovene, hvormed Forsøget giordes, vare:

1. En stærk eenstiertet hiulløs Plov; forsynet med en jern Stivere fra Skiæret til Aasen, og indrettet til at opbryde gammel Jord.

2. En anden af samme Dannelse, men en god Deel lettere, beqvem til at bruge i aaben Ager, eller let Jord, begge disse Plove vare Selskabet tilsendte af Oberauditør og Sorenskriver Friis paa Falkensteen i Jarlsberg.

3. En toestiertet hiulløs Plov, tilsendt fra Tolder Lange i Langelund, var noget sværere end de foregaaende.

4. Rotherhams Light Plough, var giort i England efter Joh. Browns Foranstaltning, den er stærk i Skjæret, kort i Løbet, forsynet med 2 lange og lige Stierter, og ellers meget nem og handelig.

Ved Prøve befandtes No 3 mindst fordeelagtig, men No. 1 og 2 roses og anprises særdeles meget; No. 4 syntes Selskabet ganske got om, ja i alle Maader lettere, nemmere og fordeelagtigere end alle de foregaaende, endskiønt den har 2 Stierter, der dog deri skille sig fra de forriges, at de ere lige frem og noget kortere, isteden for at hiine vare deels kortere, deels lidet Bøjelformige. Selskabet kan ikke nægte, at Dannelse og alting synes her at fordre det fordeelagtigske Omdømme, men her savnedes en Mand, som forstod at omgaaes dermed. Denne Prøve med disse nye Plove, saavelsom med den almindelige Sællandske, blev iværksat af Hubner, Brown, Bechmann, T. Baden og Hans Jensen i Ryegaarden ved Bernstorf. Dette er et kort Udtog af hele Skriftet, der indeholder 40 Sider, og er forsynet med 3 Kobbere, trykt hos Stein.

Jeg har her brugt den almindelige Sællandske Plov, dog giort endeel lettere i alle Deele, med større beslagne Hiul, og en tyndere Aas, som drages af 4 Heste, hvormed al grov Jord brækkedes, og ellers stiv Leer=Jord bearbeidedes, og jeg har funden min Regning ved at bruge den til dette Øjemeed. Men derimod har jeg en lille Engelsk Plov, der noget ligner den Rotherhamske, noget den Falchensteenske, uden Hiul, med 2 lange Stjerter, der drages af 2 Heste, som Plovmanden selv kiører; med denne har jeg nu i 2 Aar pløjet baade Byg= Rug= og Havre=Jord, og finder den meget fordeelagtig i adskillige Henseender; den gaaer snildt igiennem Jorden, lægger smaa og gode Furer, og man kan med den pløje meere Bygjord daglig end med den almindelige, som dog drages af 4 Heste og har Plovkjører. Kun dette maa jeg erindre; at Folkene vil saa nødig have med denne engelske Plov at bestille, fordi det ej her er saa mageligt, som hist, at hænge paa den almindelige Plov, og idelig befale over Drengen, der kiører; dog denne Vanskelighed blev og overvundet ved smaa ducører, i Førstningen, indtil man kom i Vane dermed. Til stærk eller gammel Jord lader dog den engelske Plov sig ikke vel bruge, med mindre man ville sætte 4 Heste derfor tilligemed en Plovkiører, og da er den anden Plov dertil bedre skikket; men i andre Tilfælde bør den særdeles anpriises for enhver Landmand, da han derved sparer Tid, Heste og Folk, og avler nok saa got Korn efter den, som efter en anden Plov.

Gårdejer Søren Nielsen Sørensen i Gadstrup efterlod sig mange afskrifter af Eskel SørensenGårdejer Søren Nielsen Sørensen i Gadstrup efterlod sig mange afskrifter af Eskel SørensenEskel Søresen (1771-1835): Skik og sæd hos bønderne sidst i det 18. og først i det 19. århundrede. (1816)

Pløye og saae. Skønt man hørte tale om, at bønderne neder ved Svendborg kanten især paa Trolleborg gods , hvor der er mere lettere jord, brugte de saakaldte engelske plove med 2 haandvige, men ingen hiul, saa brugte man ennu her paa egnen de sædvanlig stærkere plove med 2 hiul og et handvig, en plovkiæp med øvrige tilbehør, og det som pløer gaaer paa landet oven for furerne.

Omendskiønt som før i bogen melt, at pløyevidenskaben er af de lærdere anset som intet videnskab, saa er der dog noget at forstaae ved at sætte en plov igang, saaledes at den som pløyer ikke skal holde paa den med magt,ved bestandig at skyde den fra eller holde den til landet, men at naar den trækkes ved blot at styre med handviget og plovkiepen. Da forresten ligesom kan gaae af sig selv. Plovjernene saaledes sade, at den pløyer hele og passelig furer; at strit navlen og muldfjællen staar saaledes til at stryge furerne, at den hverken kommer til at ligge paa fladen - fladkast - eller staaer ret op, men paa skraaes, saa den ene fur kommer til at hvile paa den anden. Dette er hovedvidenskaben i at pløye.

Omendskiønt pløyningen er bondens hovednæringsvey og hvert aar øver sig deri, saa ser man dog imellemstunder de bønder, som aldrig lærer at pløye til gavns; enten ved at brække furerne, fladkaste eller pløye for tynde.

Saa meget ieg af theorien ved om at pløye, saa kommer det fornemmelig an paa, at langjernet staaer mere til landet en skiæret, og at skiæret staaer nærmere jorden en langjernet, at stritnavlen og mulfiellen staaer som førhen melt til at sryge furren. At pløye dybt, ilænkes ploven, og driver den øverste kiile i handviget, at pløye overlig, undlænkes ploven, og drives den underste kile i handviget, at pløye store furrer, sættes landjernes meere til landet.

Hvad pløyningen ellers er angaaende, da holder man i almindelighed for, at den beste pløyning er at pløye dybt, hele furrer, der kommer til at ligge skraas paa hverandre, the at pløye overlig, bulke eller flakaste giver intet korn. Saa kommer det og meget an paa, hvorledes en mand holder sine jorder i hæv, nemlig at han ikke pløyer sin jord for mange aar i rad eller afkræfter den med flere halms havre, eller ikke giver den sin tilbørlig hvile ved at bryde den for tidlig. Thi at begaa disse feyler i en række af flere aar, kan en mand pløye sig til fattigdom, ja, endog fra sin gaard. Men dette maae fornemmelig enhver bonde studere paa at kiende sine jorders natur, hvor mange aar den kan taale at drives, og hvor mange aar den skal ligge i hvile. Man har sagt for en gammelt ordsprog, at jord skal leyes/hvile til den groer mos paa den. Ved Assens kanten drives jorden i 4 aar og leyes i 4. Her paa egnen især i min fødeby leyedes jorden i 6 aar og pløyes i 6 aar. Altsaa er en mands jord indeelt i 12 aars braad, saa de 6 er i læg og de 6 i drift. Hvad korn der saaes i disse 6 aar, er forhend omtalt i bogen nr 3 om Fællesskabet.

Omtrent 1770 var det en almindelig skik at giøde oven paa jorden og pløye giødningen ned til rug, men paa tiden har man nu den skik først at pløye jorden og da giøde paa den pløyede jord til rug. Der var længe tvende meninger om denne giødningsmaade, thi nogle paastod at legge giødningen oven paa den pløyede jord saa hendtørredes giødningen for vind og soel og blev ikke jorden saameget til nytte, saa (= som) naaer man pløyede giødningen ned. Alligevel saa blev det dog almindeligt, at giøde oven paa den pløyede jord til rug. Ligeledes var der tvetydige meninger, om det var best at fælle i foraaret eller i efteraaret. Thi efteraars var rigtignok meere skiør en foraarsfæl, men og mer kold og vaad en foraarsfæl, men denne var derimod meere tør og varm en hin. Nogle paastode, at efteraarsfælle paa høy og tør jord var meere til skade en fordeel. Nogle brugte desaarsag kun at fælle den jord, som var sid og vaad i foraaret. Efteraarsfælle havde især den nytte, at man i foraaret kunne skaane sine heste, hvis de ikke ved efteraarsfælle havde faaet saa meget af regn og kuld, at de ennu havde meen deraf. Tillige kunde den mand, som havde fællet meget i efteraaret bedre naae sit foraarsarbeyde. (Margen tilføjet: NB. Nu fælder enhver i efteraaret saa meget som de kan naae).

Nok derom. Nogle efteraarsfæller alt, hvad de kunne naae, andre derimod lod alt ligge til foraaret, men blev da og desmere strengt for deres heste. (I margen tilføjet: man fællede til boghvede og byg).

I almanakken for aaret havde man en afhandling om at brakke, des nytte og fordeel - Det er den jord, som man agter at saae rug eller hvede i til efteraaret. Skulle pløyes om sommeren i junj eller julj maaned, gjødes til første rugsæd, pløyes op igien og saaes - Forpagterne og nogle af præsterne brugte at brakke og anprisede dens nytte. Men dette kunde bønderne ingenlunde faae i deres hoved, at det var dem til fordeel at brakke og det paa grund af, jo mere korn en mand saaer i foraaret, jo mere høster han, jo mere græsning han har, jo mere og bedre han fø- sit creatur. Thi saaledes at pløye et heelt braad om sommeren i den beste græstid, det syntes ham at være spille sin græsning og fornærme sit creatur, og korn avlede han intet den sommer efter denne pløyning.

Det passerede gandske vist sidst i det 18. aarhundrede, at en præst og en bonde her paa egnen havde hver et skift jord liggendes tæt ved hverandre og af lige godhed, der et foraar var falden til at saaes med boghvede og til efteraaret med rug. Præsten fandt for godt, at i stedet for at saae boghvede, brakkede ham det omtalte skift, men bonden saaede boghvede i det sted. Denne avlede megen boghvede, saa avlede han tidsler og andet udkrude. Nu tænkte præsten nok, at hvad han tabte i boghvede, det skulle han nok vinde i rugsæden. De saaer nu begge toe rug. Bonden i sin bygjord og præsten i sin brakjord. Og nu avlede bonden langt bedre rug end præsten, der nu maate tilstaa, at hvis han havde saaet boghvede i stedet for at brakke, saa havde det været ham til fordeel.

Ikke det allene som før melt, at bonden syntes, at hans jord var spilt ved at brakke, men tiden tillod ham det ikke heller. En præst har kun sit eget arbeyde at drages med, herregaards forpagterne har hovningsbønderne til at giøre deres meste arbeyde, men bonden har kongeægter, hoveriet og overalt sit eget arbeyde, der bestandig tager fat i hverandre, som tvende hiul i en mølle. Vil sige, man bliver neppe færdig med et arbeyde førend et andet staaer for. Det ene skal passes, og det andet maae ikke for sømmes, er et almindeligt bondeordsprog. - Dette er nu saavidt fortalt om pløyningsmaaden.

[Arkivleder Laust Kristensen, Ejby (1978)]


I 1798 indførte den fynske godsejerpioner Frederik Juel til Frederik Juel (1761-1827)Frederik Juel (1761-1827)Valdemarsslot på Tåsinge "et stk Smalls Patent Plough" direkte fra England
Og i 1802 købte Frederik Juel en plov af "Engelsk facon" på Frederiksværk, hvis inspektør forklarede, at når først en plovkarl havde lært at betjene den var den en lettelse, for den krævede kun to heste og en mand. 

Den 1. september 1800 tog Johan Bülow til Sanderumgård en tur til Tåsinge - til Valdemars Slot: "Kl.5. begyndte mine kone, Christian Peter og jeg en tour over Svendborg til Thaasinge Slot, vi spiiste hos den 78-aars forvalter Hansen med Daenzer, som viiste os om paa slottet og i haugen, tillige saae vi de oekonomiske indretninger - en saae maskine, hakkelse maskine, engelsk,  .. som særdeles lettede arbeidet. 1 mand kunde skiære i 2 timer, som 24 heste havde nok af i en uge. Her var agerdyrkning begyndt at indrettes efter Thaers. Om aftenen kl 11½ kom vi lykkeligt til vort kiære hiem".

 

 

 


 1773alt1773altOm Frederiksværk forklarer Dan Christensen: Skotten John Wilson er nok den indvandrer, der sætter de tydeligste spor i den danske teknologiudvikling. Han fik år 1800 overdraget den gamle salpeterlade på Frederiksværk til værksted for agerdyrkningsredskaber af værkets daværende ejer, prins Carl af Hessen. John Wilson havde bl.a. gjort sig teknisk bemærket ved at bygge tærskeværker. Nu leverede han også "Plouge (af engelsk art) - de dyreste med Muldfjæle af støbt Jern" fra 14 til 20 Rdl. Der var også jernbeklædte plove og en type helt uden jernblik. Det blev pointeret, at Wilson "forstaaer at arbeide efter Model eller Tegninger", en kvalifikation, der nærmest sidestillede ham med en ingeniør. Wilson rejste allerede i 1801 til Norge men efterlod et velfungerende værksted under ledelse af Lars Andersen.
I Danmark fandtes 1800 kun to jernstøberier, begge grundlagt af indvandrede teknologer , og begge på Christianshavn i København. Her støbtes gryder og kakkelovne, og ikke plovjern. En undtagelse skete dog i 1803 da man fra Valdemarsslot henvendte sig med en engelsk muldfjæl og bad om at få den kopieret. Det kunne man kun få, hvis man selv sørgede for at få en modelsnedker til at lave en støbeform.

L. M. Wedels Indenlandske Rejse igjennem de betydeligste og skjønneste Egne af de danske Provindser Med hensyn tildeels paa oeconomiske og statistiske Gjenstande I Aarene 1799-1804, Odense, 1806.
image9DQimage9DQWaldemars Slot er opbygt af Christian den 4de, efter den Tids Smag meget smukt og trofast, siden ere Bygningen og Værelserne forskjønnede og udpyntede især af de Juellers Familie; den gamle fordums prægtige Have er vedligeholdt med idelig nye Forbedringer, og som nyelig i Slotshaven bekostet et prægtigt engelsk Anlæg af endeel gode Træer. Slottet har en smuk Situation ud til Stranden, men Udsigten er ikke vid eller afvexlende. .......Hovedgaardstaxten er 56 Tønder Hartkorn, Skovskyld 13 Tønder og Mølleskyld 6 Tønder. Her er nu indført en nye Agerdyrkningsmaade paa engelsk med Rødder, Kaal, Bønner o. desl. Slottets Ladegaards Jorder drives da med Brakfrugter: Kartofler, Turnips, Rødkaal, Gulerødder, andre Kaalsorter o.s.v., derefter Byg med Klever som fremvoxer i 2 Aar, siden Rug eller Hvede, derefter Ærter eller Vikker og endelig Havre med Klever. Da Hoveriet er bestemt, saa maae Ejeren leje en Hoben Folk til deres Dyrkningsmaade og bruger engelske Plove, Drillmaskine, skotske harver, og flere andre Avlingsredskaber, som alle ere lige dannede med dem paa Bekkeskou i Sælland."
 
Gregers Begtrup: Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark (1806)
Man har i den senere Tid blevet opmærksom paa at Hoveriet er den kostbareste og mindst fordeelagtige Maade at drive store Gaarde paa, man har paa Grund deraf ved flere Hovedgaarde i Fyen afskaffet Hoveriet og befundet at man har friere Hænder med Gaardens Drivt, at man har færre Ubehageligheder og flere Indtægter. Man bemærkede endvidere, at Hovedgaardens Marker ved flere Gaarde ere for store til at drives samlede under een Gaard, især naar nogle af Markerne ikke laae vel situerede for Gaarden, og man besluttede at bygge Ladegaarde paa den fraliggende Hovedgaardstaxt. Johan Ludvig ReventlowJohan Ludvig ReventlowGreve L. Reventlow paa Brahetrolleborg var den første, som gjorde sin Tidsalder opmærksom derpaa; efter en rum Tids Forløb har Proprietair Lange til Rødkilde, Kammerherre Juel til Taasinge, med flere fulgt samme Idee. Da man blev opmærksom paa, at store Gaarde kunde drives med Fordeel uden Hoveri, og man behøvede ikke til den Ende et Bøndergods, have mange i den senere Tid frasolgt samme til Fæsterne, til stor Gavn for disse. Man har ogsaa tænkt paa at indføre et bedre Agerbrug, og indføre Brakfrugt-Kulturen. Kammerherre og Oberste Juel paa Taasinge har ved sit Exempel viist den store Nytte samme medfører, og har paa sin Herregaard Valdemars Slot anvendt i flere Aar en heel Hovmark paa c. 60 Tdr. Land geometrisk til alle slags Brakfrugter, Kartofler, Kaal, Roer, Gulerødder, Bønner m.v. Exemplet har vakt Opmærksomhed, og flere have i det Smaa begyndt at efterligne ham. Nytten af at mergle, og rigtigen at behandle en Brakmark lærte Proprietair Mourier til Hindemae. .. Nogle Godsejere have udmærket sig ved en god Udskiftning, men langt flere ved at bygge smukt deres udflyttede Gaarde og Huse, deri have de overgaaet de øvrige Provindser. Agent Ryberg paa Frederichsgave bragte den først engelske Tærskemaskine til Fyen, nu ere flere i Landet, dog ere de ei saa almindeligen der, som i Sielland. De fleste nyere Agerdyrkningsredskaber besidder Juel paa Taasinge og Ahlefeldt paa Langeland, og ved deres Brug gjøre de Omegnen bekjendt med deres Nytte, og Anvendelse". 

  
Frederik Christian Lund dokumenterer i sin: Beskrivelse over Øen Thorseng (1823), at Frederik Juels fæstebønder (og håndværkere) på dette meget tidlige tidspunkt i et vist omfang tog ved lære af den udvikling, der var sat igang på godset: "Unægtelig stræber den Thorsengske bonde fremad til det bedre, og stødet til denne fremadstræben er uden tvivl kommen fra det eksempel, som er givet på hovmarkerne, hvilket nødvendig måtte vække opmærksomhed og foranledige efterlignende forsøg hos de mere tænkende. ....... Den Thorsengske plov, sådan som den i almindelighed gøres, er temmelig tung, dog går den for den duelige karl, der forstår at stille og kile den ret efter jordens beskaffenhed og dybden, hvori han vil pløje, sikkert og uden besværlighed. Ikke sjældent har man muldfjælen udhulet eller krummet ud ad, som på den ved slottet brugelige Smallske plov. Den her ny "sundevitske" plov har ved sin opad krummede bom eller ås sin bevægelige muldfjæl, der kan stilles højere, og lavere, og ved sin lethed betydelige fortrin. Især er den ypperlig til at fælde med, fornemmelig når den indrettes til 2de langjern, hvoraf det ene deler den ved det andet afskårne plovstrimmel, førend denne afskrælles af skæret og omvæltes af muldfjælen.
I almindelighed spændes 4 heste for ploven, dog bruges også ofte især af parcellisterne, kun to, alligevel bruger de af magelighed plovdrivere, og det er næsten kun på hoved- og de 2 præstegårde, at denne, som ganske overflødig er afskaffet."

imageB97imageB97Plov fra Lolkgården i Bjerreby på Tåsinge 

 

 

 


  
 image2NJimage2NJI 1815 fremstilledes den første rationelt konstruerede danske svingplov af mekanikus Ole Johansen Winstrup, der var uddannet som smed og i besiddelse af stor mekanisk snille. 
  
Det var "karakteristisk for denne plov, at selve underploven var støbt, muldfjælen var dog forhøjet med en egetræsskinne, åsen var lige og ploven kunne bruges både som svingplov eller som hjulplov, hvis nogen foretrak dette sidste".
("Fra Gravestok til Staalplov" af professor H. Rosenstand Schackt)

 

imageFBBimageFBBOg endelig indforskrev Det kongelige danske Landhusholdningsselskab i 1821 en nordamerikansk plov fremstillet af Firmaet Wood & Freeborn, New York.
 
"Denne lille letbyggede plov vakte opsigt, og den kom til sammen med Winstrups og den engelske Baileys plov at danne forbillede for den fremstilling af plove, danske smede påbegyndte omkring 1830". Rosenstand Schackt. 

 


 
Udviklingen af den amerikanske plov  
 
image6T6image6T6Den amerikanske hjulplov (1776) var akkurat som den europæiske hjulplov fremstillet i træ med undtagelse af plovskæret og enkelte jernbeslag, bolte m.v. 
 
Vi har dokumentation for at der ombord på et skib fra Liverpool til USA i 1765 var en "Rotherham Patent Plough" (I USA fejlagtigt fortolket som at ploven egentlig stammede fra den hollandske by Rotterdam), og så såre som James Smalls støbejernsplov var sat i produktion i 1780erne blev amerikanerne igen aftager af de engelske plove. Ikke mindst Thomas Jefferson var i årene fra 1788-93 meget optaget af tanken om at udvikle en bedre muldfjæl, men også George Washington lader jævnligt i sine dagbøger og brevbøger et ord falde om tidens nye plove


 
Amerikansk plov med træmuldfjælAmerikansk plov med træmuldfjælPlov fra staten Pennsylvanien med træmuldfjæl  


   
 NewboldPlowNewboldPlowI 1797 patenterede Charles Newbold fra New Jersey den første støbejernsplov i Amerika. Ploven var støbt som en enhed, muldfjæl, plovskær og landside ud i et stykke. Styrestænger og ås var som sædvanligt af træ. Newbolds plov var et skridt på vejen, men endnu yderst ufuldkommen. Støbegodset var endnu ikke velegnet til plovfremstilling. Et skridt på vejen skete i 1803 i England, da Robert Ransome udviklede en metode, så han kunne hærde plovskæret på undersiden, så det kunne vedblive at holde sig skarpt. 

 


 
image8ACimage8ACStøbejernsplov fra 1808 udviklet af Jethro Wood


 
I 1807 fremstillede David Peacock fra New Jersey en plov, hvor muldfjæl, plovskær og plovspids støbtes hver for sig. Et princip som Jethro Wood fra Scipio, i staten New York, videreudviklede i sin plov, der vandt stor berømmelse, fordi slidte eller ødelagte dele på ploven kunne udskiftes med reservedele.
I månederne op til Wood fik sit patent den 1. september 1819, gav han i et brev til en god ven udtryk for hvor ekstremt vanskeligt det var at finde et stykke velegnet træ, hvoraf han kunne fremstille en støbeform til muldfjælen.
(Brev 22.6. 1819 i Reuben Haines arkiv, Haverford College, Germantown)  


 
image1UKimage1UKFormentlig den første tegning af Jethro Woods patentplov 1919. Som tillæg til Memoirs of Philadelphia Society for Promoting Agriculture 1818. 
 
I Harper's New Monthly Magazine december 1874 blev Jethro Woods plov kaldt for "den bedste og mest populære plov for sin tid". Alligevel døde Jethro Wood som en fattig mand.
 

 

imageS6VimageS6VSjældent foto af pløjescene fra USA, udateret 

De første svingplove i Danmark blev som sagt præsenteret ved plovprøven i 1770, men efter ca 50 år var svingplovene endnu ikke blevet almindelige blandt de danske landbrugere. Møller-Holst (1881) vurderede således at man i 1820 ikke var nået videre end at knap 1 af 10 plove i Danmark måtte antages at være en svingplov.
Forklaringen på at udviklingen lod vente på sig kunne være mange, men efterfølgende herlige beretning af Jens Christensen oven i købet skrevet i den nordfynske dialekt lader ikke læseren i tvivl om, hvorfor han vendte tommelfingeren nedad.

 

Jens Christensen: Træk af nordfynsk landsbyliv. Optegnelser ved Poul Andersen. Udvalg for Folkemaals publikationer. Serie B nr.4..Kbh. 1958. Dagligt Liv i Landsbyen. I Tiden før 1837. (I fynsk mundart forstår sig)

"Ha har skaffet sig to ad de her tyske Plove, de kaaster i grov Del Penge, aa saa er der næsten in dæ kaa pløg med dem; smaa kaa slet edde, faa trykker de ne paa Styrene, saa gaar han øvenav. Jens Jyns aa Hans de kaa savdens, de er saa store; han ser ogsaa , at det er hans største Fornøjelse at gaa og pløje, det kan det se ud til, for de gaard og pløjer begge to hele Sommeren, istædet for at vi andre kan høste Boghvede og Smaabyg, naar vi naar Høst, saa har han kun den sorte Jord at se paa, det skal han snart blive ke af, det kan ikke blive ved at være Fornøjelse at pløje med tyske Plove, naar det gir kun Udlejlighed; det er ogsaa til at pine Hedste med, at de skal gaa for Ploven næsten hver Dag. Da kan vore ligge og balre dem nede paa Mosen eller paa Læerne. Men pokren forstaar, hv(o)rdan han kan holde Kødet paa dem; de siger han giver dem noget, der kaldes Staalfor; det fylder ikke i Husene te Vinder, det di æer om Sommerig, de ser aasaa, at han vel til at grave Ler op af Joren; det er noget, de kalder Mærgel, det skal leges oven paa Joren ..........."

Vi bemærker her at Jens Christensen omtaler plovene som værende tyske. 
 
imageL0JimageL0JJames Smalls plov i en tysk udformning (1820/40). I Tyskland opnåede ploven ikke den store udbredelse selv om Albrecht Thaer varmt anbefalede den.  
 

 imageEQDimageEQD image55Limage55LTyske plovmodeller som har tilhørt Albrecht Thaer, hvis epokegørende værk: Grundsætninger for Landeconomien i 4 bd. og oversat fra tysk af Joh. Chr. Drewsen udkom i Danmark i 1816-19. Ploven længst til venstre havde den flamske Brabantplov som forbillede.

 

 

 


  
 imageVI6imageVI6En anden tysk plov udviklet i Hohenheimer i Sydtyskland men med den flamske stylteplov (Brabant) som forbillede. Ved plovprøven ved Strandmøllen i 1820 deltog således en flamsk stylteplov.

 

 


Men ellers var det ifølge Møller-Holst (1881) nærmest "den til dels originalt danske winstrupske plov, den engelske Bailey-plov og den lette, amerikanske, freebornske plov" som syntes at have tiltalt den danske jordbruger. 
  
 
imageP18imageP18Den engelske Bailey-plov var ifølge Møller-Holst (1881) en af de importerede plove, der faldt i den danske landbrugers smag. 
 
 

 

 

J.B. Krarup: Beskrivelse af Landbrugets Udvikling i Danmark. Bd. IV (Fyn) 1901:
Den lette amerikanske plov kom i slutningen af 1820erne fra Sjælland til Nordfyn, og her lærte man hurtigt at give den noget forskellige former, således at den passede til egnenes forskelligartede jordbundsforhold, hvoraf igen fulgte, at man gav den forskellige navne, der sædvanligvis hidrørte fra stederne, hvor de smede boede, der havde været heldige med at udfinde en brugbar form, som f.eks. den ballerupske plov, Dreslette- og Langstedploven. 
 
 Auktion over Slibeværket ved Brahetrolleborg 1838Auktion over Slibeværket ved Brahetrolleborg 1838Annonce 1838 for M.P. Allerup i Iversens AvisAnnonce 1838 for M.P. Allerup i Iversens AvisPræmiepløjningerne, der fandt sted overalt på Fyn og andre steder bidrog til svingplovens udbredelse, men det, der mere end det meste andet bidrog hertil, var oprettelsen af de jernstøberier, der blev anlagt, det første i Odense i 1836, og lidt senere de andre i Svendborg og Assens, thi herfra erholdt man godt og ensartet støbegods til svingplovene. Der skal i løbet af 4 år fra disse støberier være solgt over 20 000 svingplove, hvilket jo noksom beviser, med hvilken kraft man tog fat på indførelsen af denne plov, da uviljen mod den var overvunden".

Det er ligeledes nærliggende at formode, at vi blandt de bøndersønner, der efter 1820 havde gennemgået Det danske Landhusholdningsselskabs 3-årige lærlingeuddannelse, vil finde adskillige der aktivt har virket for at introducere svingploven på deres hjemegn, når de med lærebrevet i hånden vendte tilbage til den fædrene gård. På Sydfyn kender vi mindst til 2 eksempler, nemlig Christen Hansen Rosager, Vejstrup og Jens Andersen, Vester Hæsinge, hvis indsats nærmere vil blive omtalt i de efterfølgende afsnit. 

 


 
Gårdejer og dannebrogsmand Niels Rasmussen SøkildeGårdejer og dannebrogsmand Niels Rasmussen SøkildeOm udviklingen på Fyn og i særdeleshed Sydfyn har gårdejer Niels Rasmussen Søkilde (1875) givet sit besyv med:
Først fra 1830 kan man regne, at Svingploven , som man dengang kaldte "Tohesteploven" eller "den engelske Plov", har faaet nogen Udbredelse paa denne Egn; men der fandtes endog Hjulplove i Brug efter 1840. For Hjulploven maatte der spændes flere Heste; derfor kaldte man Svingploven for Tohesteploven. Omtrent samtidig med Svingploven kom et andet Redskab i Brug, nemlig Extirpatoren, der dog atter snart gik af Mode, men fremtraadte omtrent 1845-46 i en forbedret Skikkelse under Navn af den svenske Harve, der snart fik en hurtig Udbredelse i Fyn og fra 1850 at regne er det vigtigste Agerdyrkningsredskab næst ploven.
De lette Ploves Indførsel gjorde Mirakelvirkninger ved Agerbruget. Mærglingen udførtes næsten overalt paa denne vor Egn i Tidsrummet fra 1826 til 1848. Før var der meget faa Bønder, der vilde tro paa dens Virkning; efter l848 var der ikke mere Tvivl tilstede. Kjendsgerningerne talte for Sagen. Under Krigen 1848-50 standsede alle saadanne Arbejder, men, hvem der ej var færdig forinden, begyndte trøstig igjen i Foraaret 1851. De stedse stigende Priser virkede til, at Mærglingen blev almindelig næsten paa enhver Jordlod.

 


 
1Fynsk gaard paa Faaborgegnen1Fynsk gaard paa FaaborgegnenGårdejer og lokalhistoriker Niels Rasmussen Søkildes gård i Fleninge på Fåborgegnen. Her indførtes svingploven 1838-40
 
Gårdejer og lokalhistoriker i Åsum Svend Frederiksen har noteret i sin bog om Åsum sogn (1968), at i 1828 importerede kammerjunker Bardenfleth fire svingplove fra England. "De blev vel modtaget af bønderne og snart efterlavet i stor stil af landsbysmedene til afløsning af de tunge hjulplove."
Efter endt læretid som landvæsenselev vendte Christen Hansen Rosager den 1. november 1832 tilbage til det sydfynske (Vejstrup), hvor faderen gav "mig frihed til at forandre vor avlsdrift, eftersom jeg fandt bedst, efter hvad jeg nu havde set og lært, at det var da især vekseldrift og sommerstaldfodring, vi lagde an på, og dette lykkedes godt.
Men hvad der gjorde mest opmærksomhed og den største nytte for os og efterhånden for omegnen, det var indførelsen af svingploven. Jeg havde i den anledning købt en plov i Jylland. Jeg sendte den hjem til min fader. Det var af de små nordamerikanske plove. Da jeg kom hjem, tog jeg fat at bruge den lille plov, og det spurgtes vidt omkring,, at nu var Hans Christensens søn kommen hjem, han havde lært at være forvalter og pløjede med en lille plov; der var ingen hjul under, og han kunne pløje så lige som en snor med den. Der kom også folk og skulle se, hvordan det gik til, så jeg måtte tit ud at pløje for dem, og det var gerne om søndagen. Det varede heller ikke længe, før der var folk, der gerne ville have sig sådan en plov. Jeg påtog mig at forskaffe dem sådanne plove og skrev i den anledning til København (thi dengang var her ingen jernstøberier i Fyn) efter 6 plove, som jeg lavede trætøj til, og en smed beslog dem, og således fremdeles, efterhånden som folk fik lyst, så det var i de første vintre, jeg var hjemme, en del at mit arbejde at lave plove". 
  
imageLJEimageLJEDenne plov har tilhørt hjulmand Søren Jørgensen i Hjallese ved Odense, og det kan bestemt ikke udelukkes at ploven er tilvirket af måske Søren Jørgensens far eller en anden hjulmand i byen?? På Sydfyn hedder det i hvertfald, at det var hjulmanden, som lavede de gamle støbeplove, der bortset fra muldfjæl og jerntøj, der var støbt, var lavet af træ. Hjulmanden lavede åsen og håndtagene. 
  
Det jernstøberi i København, Christen Hansen Rosager kontaktede var formentlig Anker Heegaard, som støbte typer til bl.a. "Baileys plov", "samt muldfjæle efter den Wood-Freebornske plov".
I årene 1837 og 1838 hjemtog Svendborg-købmanden Krøyer støbegods til "amerikanske plove", som afsattes fortrinsvis til smede og gårdmænd på Østfyn. [Regnskabsbøger, Krøyers Enkes virksomhedsarkiv, Svendborg og Omegns Museum]

Jernstøberier var nu også begyndt at skyde frem på Fyn. Ifølge Berlingske politiske og Avertissements Tidende af 13 december 1836 var der "for et års tid siden" anlagt et jernstøberi af M. Jørgensen på Charlottenlunds ejendom [Hov sogn] i det nordlige Langeland. Jørgensen havde lært i København og derefter i flere år arbejdet i Ålborg Støberi. Ifølge Berlingeren kom Jørgensen godt fra start på Langeland. "Han er en særdeles virksom og flittig mand og har allerede haft betydelig afsætning til flere af provinserne af alle slags kakkelovne af nyeste facons, ambolte, alle slags plove og arbejdsredskaber m.m. til særdeles rimelige priser. ..."

Måske er det støbegods herfra der er anvendt til den amerikanske svingplov ved Lindelse, hvorfra der i 1842 blev stjålet et "trækketøj", og som kostede den arme tyv et års tid bag tremmerne?

På Tåsinge har man en beretning om "at en smed fra Langeland havde lavet en jernplov, som han bad gårdmændene på Tåsinge om lov til at vise dem. Muldfjælen var imidlertid ikke sleben, og ploven ville ikke skyde jorden. Forsøget mislykkedes da; alle lo ad den uheldige opfinder, så han løb og lod ploven, som ingen af bønderne ville eje eller have, blive stående. Men en tjenestekarl, der hed Jisse, gik og keg så længe på den herreløse plov, at han fik lyst til at prøve den og fik lov af sin husbond at bruge den i marken en dag. Da ploven var slidt til, gik det strygende med pløjningen, og snart blev jernplove udbredt på øen. [Henrik Ussing: Mellem sydfynske Sunde, 1941, s. 155]
 
Dette støberi fik dog næppe nogen lang levetid ? det gjorde til gengæld M.P. Allerups jernstøberi i Odense, grundlagt 1836, efter støberiet på Langeland?. Allerups produkter vandt hurtig anerkendelse og udbredelse, og i 1840erne var landbrugsredskaber virksomhedens hovedproduktion ved siden af byggestøbegods.
Sagens vigtighed fremgår af, at Fyns Stifts patriotiske Selskab ydede lån til etablering af den nye virksomhed.
I de næste år kom der flere jernstøberier til på Fyn, Maskinfabrikken "Phønix", Odense (grundlagt 1841), Lange & Co., Svendborg (grundlagt 1850) samt Fåborg Jernstøberi (grundlagt 1855).
Oprettelsen af jernstøberier på Fyn blev af flere årsager det afgørende vendepunkt for overgangen fra hjulplov til svingplov på den fynske ø, bl.a. bevirkede seriefremstillingen af de støbte muldfjæle lavere priser for landmændene. 
 
image9PNimage9PNHjulplov med plovlegeme fra Allerups jernstøberi

 imageTOVimageTOVForskær til hjulplov, Kogtved, Svendborg amt

 

 

 


 
Carl Dalgas. Svendborg Amt beskrevet 1837:
Godsejer Berg til SkjoldemoseGodsejer Berg til SkjoldemoseI Svendborg amt bruges for det meste endnu hjulplove. Svingploven er imidlertid meget vel bekendt, da samme allerede for mere end 30 år siden er indført på Valdemarsslot ligesom på Frederikshøj i Frørup sogn af general Juel og endnu tidligere ved Brahetrolleborg af grev L. Reventlow. Men på Tåsinge og i Frørup sogn har eksemplet ikke frugtet og ingen efterligning fundet, og ved Brahetrolleborg har vel de fleste arvefæstere en svingplov, men bruger den kun ved enkelte lejligheder. Nogle steder som f.eks. på Skjoldemose og Hindemae er svingploven igen afskaffet og hjulploven på ny antaget. I den senere tid er imidlertid svingploven indført flere steder, således på Hvedholm, på Brobygård, hos pastor Aabye på Lyø, pastor Bondo på Avernakø, afdøde pastor Fangel i Svanninge, gårdmand Jens Andersen i Vester Hæsinge, på Fjællebro, Lehnskov, hos pastor Selmer i Herrested, hos gårdmand Hans Justesen i Måre (Herrested sogn), på Biskorup o.s.v. og nysnævnte gårdmand Jens Andersen har ganske nylig ladet komme fra København støbt jern til 17 svingplove. 


 
  
 
image26Jimage26JSvingplov fra Biskorup, Seden sogn, Åsum herred
 
Ligesom andre steder, således også i Svendborg amt, er meningerne delte om svingplovens værd eller uværd. Hr. Proprietær Berg på Skjoldemose foretrækker hjulploven, fordi den har en stadigere gang og ej så let kastes af furen, og efter hans erfaring finder han ingen grund til at anse hjulploven for ringere end svingploven, hverken med hensyn til arbejdets fremme eller jordens bearbejdning, foretrækker hjulploven, fordi den har en stadigere gang og ej så let kastes af furen, og efter hans erfaring finder han ingen grund til at anse hjulploven for ringere end svingploven, hverken med hensyn til arbejdets fremme eller jordens bearbejdning. Hr. proprietær Mourier til Hindemae bekræfter dette, idet han siger, at svingploven næppe udretter mere end andre plove og ikke heller går så stadigt. Hr. Fenger på Maegård ytrer, at så længe han havde sten og trærødder at kæmpe med, måtte han have stadigt og stærkt plovtøj, og svingploven var ham ikke tjenlig. Senere lagde han vind på lettere plove og bruger nu små svingplove især i løs jord. Salig Schroll mente, at hjulplovene gik stadigst, og at hjulene ikke gjorde dem tungere at trække, ligesom at fordelen ved svingploven ikke kunne være stor. På Sludegård bruges hjulploven til første pløjning i grønjord, siden svingploven. Skolelærer Knudsen i Kogtved, som bruger den nordamerikanske plov, finder at samme går meget let, men ustadigt, og at den vender grønjorden højst ufuldkomment. Han finder ploven ikke anvendelig i meget uren eller tør jord, men derimod fortræffelig i ren eller våd jord!! Om hjulplovene på Tåsinge siger konsistorialråd Lund, at han daglig ser, at en duelig mand med rette kan forrette godt arbejde, ligesom at tvende gode heste trækker dem uden megen anstrengelse, 2, ja 3 års lejejord, endog når denne i fugtige år har været temmelig græsbundet. På Fårevejle har ejeren, hr. Cossel, ved kraftmåleren overbevist sig om, at de bedste af hans hjulplove ikke udkræver mere kraft end svingplovene. Han holder hjulploven bedst skikket til stenede, bakkede jorder og til at vende grønland med, men svingploven til jævne, tunge jorder, og hvor der skal pløjes dybt. Efter forfatterens erfaring er hjulplove altid stadigere end svingplove og derfor især nødvendige, når man vil pløje tyndt eller har et stenet terræn at behandle.   
  
 
imageC0MimageC0MHjulplov fra Henrik Rasmussen i Kogtved ved Svendborg
 
Den kraftanstrengelse, ploven forårsager, ligesom plovens evne til at tage en dyb fure, har han altid fundet at bero på plovlegemets bygning og at være hjulene aldeles uvedkommende. Når derfor hjulplove forsynes med gode muldfjæl, vil de findes lige så skikkede til at tage en dyb fure som svingplove. Under lige omstændigheder har han aldrig haft nødig at spænde flere heste for hjulploven end for svingploven. Ikke heller er de heste, der har arbejdet med hjulploven, blevet mere medtagne end de, som har gået for svingploven. Med en god hjulplov er han ofte trængt indtil ½ alen i jorden, og uden at hjulene har været i vejen herfor. Plovsliddet har han ikke fundet større ved hjulploven end ved svingploven. På Valdemarssslot varer træværket ved en svingplov 4 a 5 år og den støbte muldfjæl 8 a 10 år. Det samme vil vist kunne ventes af en hjulplov. Når således ikke flere heste behøves, eller disse ikke fortærer mere havre, hvor hjulplove bruges, og arbejdet lige så godt udføres, uden at plovsliddet er større, falder det vanskeligt at begribe, hvorfor man i vore dage så meget ivrer for svingplovens indførelse hos os, ligesom om hele landbrugets fremgang beroede herpå. Og dog ser vi, at de egne, hvor man mindst bekymrer sig om svingploven, netop er de bedst kultiverede. Hvad er agerbruget i Frederiksborg amt mod Svendborg amts. Hvad i Randers amt imod i Provstiet. Hvilken egn i det egentlige Danmark kan i agrikolsk henseende sættes ved siden af Langeland, hvor måske ikke 10 svingplove findes? Iøvrigt har vistnok begge slags plove deres små fortrin, thi hvad har ikke sine gode og mindre gode sider i denne verden.
Imidlertid vil ingen kunne nægte, at en god hjulplov, indrettet til at føreren går på landsiden, tilbyder den bekvemmeste gang for ham; og hvorfor skulle vi ikke søge at lette os et arbejde, der endda kan blive møjsommeligt nok.
Iøvrigt har det forundret forfatteren meget, at man i Svendborg amt ikke kender brugen af den såkaldte plade eller det såkaldte muldblik, der i Jylland spiller en så væsentlig rolle ved ploven. Selv de fleste svingplove mangler denne plade, hvorfor den af skær og langjern løsnede furestrimmel ikke heller straks får det fornødne sving til højre, men bliver ved at glide langs med skæret, til det støder brat imod muldfjælen. Manglen af denne plade er årsag i, at man i Fyn aldrig kan vende grønsværen så tyndt og så pænt som i Jylland. Kraftspilde følger vistnok også dermed. På Tåsinge har et par sundevitere indført plove med muldblik, og de finder almindeligt bifald. Pladen er virkelig så vigtig en rekvisit ved ploven, at den ved pløjninger på 3 til 4 tommer gør hvælvede muldfjæl aldeles undværlige, og jo bedre smedene forstår at give pladen det rette sving, des mindre vil man savne hvælvede muldfjæl. Også har det været forfatteren påfaldende, at svingplovene i Svendborg amt ikke er forsynede med bedre muldfjæl, da disse som oftest ikke er andet end et uregelmæssigt udhulet stykke træ. Hvor svingploven indføres, skulle man dog forudsætte, at der tænktes på en dybere bearbejdning af jorden, hvortil et rigtigt sving af muldfjælen så meget hjælper. Forbindelsesmidlet imellem for- og bagplov røber også for lidt kunst, ligesom overhovedet plovene i det hele ikke er udarbejdede med synderlig nethed, men ofte temmelig klodsede, især på øerne. I Horne sogn finder man endog sådanne uhyrer af plov, at bommen eller åsen i nødsfald kunne tjene til et lille spærtræ.
Imidlertid har man ved Nyborgkanten i den senere tid begyndt at få pæne og vel konstruerede svingplove, som skyldes proprietær Schmidt på Østergård i Odense amt, der meget har beskæftiget sig med den nordamerikanske plovs forbedring. Også smeden Hans Pedersen på Mullerup mark ved Rørbæk har umiskendelige fortjenester af denne sag. I Lyø og Svanninge præstegårde så forfatteren ligeledes pæne svingplove. Sluttelig tager forfatteren sig den frihed at anbefale de fynske landmænd et af ham udarbejdet traktat over ploven, som findes i tillægget til 2den udgave af hans lærebog ..."  
 
imageE5LimageE5LAf en priskurant fra 1856 fremgår at M.P. Allerups Jernstøberi forhandlede "svingplove i mange forskjellige sorter med træ eller heelt af jern", "vandfure og hyppeplove med eller uden stryggere", samt "undergrundsplove". 
 
Og en opgørelse viser at i 1855 havde M.P. Allerup ialt fremstillet og solgt 50 stk. "complette Svingplove med Jern eller Træstillinger" og "støbegods til over 2000 Stk. Do. Plove", hvortil kom 18 stk. "skotske Vandfure- og Hyppeplove" og 4 undergrundsplove.  

 


 
imageTEVimageTEVPlov fra M.P. Allerups Jernstøberi


 
En journal fra ca 1850 i Lange & Co`s virksomhedsarkiv på Svendborg og Omegns Museum sætter navn på en del af de yderst forskellige, lokalt tilvirkede plove: Langelands Plov, G.D. Plov, Langsted (muldfjæl), W.H. (muldfjæl), Gudbjerg Plov, Glavendrup Plov, Egebjerg Plov, Bentzen Plov, Nr. 2 og 3. Plove.
I kataloget til Landmandsforsamlingen i Odense i 1863 genfinder vi flere af plovene fra Langes regnskabsbog, ligesom vi får navnene på andre plovfabrikater. "Bentzen Plov" er muligvis konstrueret af en smed Bentzen, Frijsendal i Jylland. Sammen med andre plovproducenter Claus Jochumsen, Serritslevgaard, Hauerberg, Bygholm, Carl Mathiesen, Hostrup ved Fredericia og Mads Jensen, Vejle, deltog smed Bentzen i 1862 i en plovprøve ved Horsens, hvor hans plov sammen med de 4 øvrige erkendtes "som de bedste af 21 plove".
I kataloget nævnes også en almindelig svingplov fra smed Benzen i Haurum pr. Frijsenborg. Om disse to "smed Bentzen/Benzen" er en og samme person er ikke undersøgt.
I kataloget fra Odense opremses dernæst en række navne på plovfabrikater Thurelse, Glaundrup, Åsum, Søllinge, Refsvindinge, Båring, Odense nr 2, Corfitzens nr. 7, M.P. Allerup, og endelig oplyses det om Langelandsploven, at muldfjælen er konstrueret af Mads Kryger, men at ploven som helhed siden er væsentligt forbedret af forpagter S. Hastrup, Svendstrup pr. Borup.
I kataloget opregnes dernæst en række andre danske og importerede plove fra England.

Desværre har man ikke ved indsamlingen til museerne af ældre plove været tilstrækkeligt opmærksomme på dette. Af de registerkort over plove i Den fynske Landsby, jeg har set er der ikke ved en eneste af plovene føjet et navn. Desværre! for det afskærer os simpelthen fra i dag at sammenkøre skriftlige kilder med de bevarede plove i Den fynske Landsby. Undtagelsen er selvfølgelig hvis der i muldfjælen findes et stempel, som kan identificeres. 
 
Træsvingplov fra Den fynske LandsbyTræsvingplov fra Den fynske Landsby Træsvingplov fra Den fynske LandsbyTræsvingplov fra Den fynske LandsbySamlingen af plove i den fynske landsby bekræfter iøvrigt forestillingen om, at det var en broget mangfoldighed af plove, der anvendtes i den fynske muld. 
  

 


J. Olsen: Fra Sydsjælland: Barndomsminder fra Bakkebølle ved Vordingborg. 1913.
.....Svingplovene. De er for de flestes vedkommende forfærdigede imellem 1840 og 1870, af den ældre Form, hvor de endnu var helt af Træ med undtagelse af Langjernet. I enkelte Tilfælde var Muldfjælen beslaaet med mindre Jernstykker. 

 


 
Refsvindingeplov KPR fra Rødmegård (2)Refsvindingeplov KPR fra Rødmegård (2)Refsvindinge-ploven
 
Friskolelærer Johs Garnæs Petersen skriver i sin sognehistorie: Refsvindinge. Træk af sognets historie (1964) om Krogagergård i Refsvindinge og dennes ejer, Knud Pedersen, der var musikalsk og benyttet som spillemand på egnen midt i 1800-tallet. Samme Knud Pedersen skal også ifølge Garnæs Petersen have konstrueret en plov - Refsvindingeploven.
 
Af kataloget fra Landmandsforsamlingen i Odense 1863 fremgår, at Maskinfabrikken "Phønix" i Odense udstillede støbegods til flere tidlige fynske plovmodeller, bl.a. Søllinge og Refsvindinge plovene.
Om ploven hedder det i 1866: "Refsvindinge Plov Nr. 3" er den "bedste og letteste" ved præmiepløjninger".
Og ved en tilsvarende præmiepløjning ved Kværndrup i oktober 1872, arrangeret af Svendborg Amts landøkonomiske Selskab præmieredes gårdejer H. Lundsgaard, Trunderup med 15 rdl. "for en Refsvindingeploug med Støbestaals Muldfjæl, forfærdiget af Smed H. Henriksen, Trunderup". 
 
Refsvindingeplov KPR fra Rødmegård (3)Refsvindingeplov KPR fra Rødmegård (3)Det bevarede eksemplar af Refsvindingeploven har nogle fornemt smedede håndtag, som er fundet tilsvarende på en grenplov. Vi har rimelig dokumentation for at disse plove er fremstillet af smedemester Lars Jørgensen, Egebjerg
 
Refsvindinge-ploven var ifølge afdøde gårdejer Rasmus Rasmussen, Rødme så afgjort det foretrukne plovfabrikat på Stenstrup-egnen (Sydfyn), helt op til år 1900, da Fraugde-ploven fortrængte den. 
 
Stemplet muldfjæl "KPR N3" = Knud Pedersen, Refsvindinge 


 
imageLGUimageLGUPå et bevaret eksemplar er muldfjælen stemplet "K.P.R. Nr. 3", altså initialerne for Knud Pedersen, Refsvindinge.
 
Denne muldfjæl skal angiveligt være støbt på Langes fabrik i Svendborg, mens det egentlig smedearbejde er udført af landsbysmeden i Egebjerg, Lars Jørgensen. Når Refsvindingeploven fremstilledes som træplov var det derimod hjulmanden i Egebjerg, Hans Jørgen Rasmussen, som påtog sig opgaven, og hos hvem man kom, når ploven skulle repareres.

 


Skovlunde-ploven 
 
image350image350Ved et møde på Landbohøjskolen i København 1871 blev det besluttet, at den 12. danske landmandsforsamling skulle afholdes i Nykøbing Falster 1872, og at der i tilknytning til denne og de følgende landmandsforsamlinger skulle afholdes prøve med enkelte redskabs- og maskingrupper, da der kun kunne prøves en forholdsvis ringe del af det udstillede materiale.
Det vedtoges således at der i tilknytning til Landmandsforsamlingen i Nykøbing Falster skulle prøves plove, harver, grubbere og tromler. Dette skete også, og hermed indledes de egentlige regelmæssigt tilbagevendende danske redskabsprøver.
I plovprøven ved Nykøbing Falster 1872, deltog 42 plove, der så godt som alle var af dansk fabrikat; samme år afholdt Frederiksborg Amts Landboforening en plovprøve på Trollesminde ved Hillerød. Heri deltog den ved de daværende landmandsforsamlinger ofte præmierede Skovlunde-plov, fra smed Søren Petersen, Skovlunde. Og hans plov fik det højeste pointtal.
Den velordnede plovprøve på Trollesminde tjente som forbillede for en prøve, der afholdtes af Præstø Amts Landboforening ved Thureby i 1876. I henhold til beretningen i Tidsskrift for Landøkonomi 1877 deltog der 13 plove alle fremstillede af danske smede. En plov fra Hans Nørreballe ved Maribo samt Skovlunde-ploven stod højest. 
 
imageNO5imageNO5Søren Petersens værksted
 
I disse år blev der fremstillet en del grenplove eller ristplove, dvs plove, hvis muldplade var udskåret i 4 a 5 grene; det var en almindelig antagelse, at de var lettere og bedre egnede til at slippe på de bindende jorder end plove med lukkede muldplader; kraftmålinger bekræftede dog ikke den antagelse, og hen imod år 1900 var de fleste ristplove gået af brug; hist og her har de dog holdt sig længer, og endnu i 1914 blev der fra Ærø sendt en ristplov til Statens plovprøve ved Odense.

 

 

Grenplov fra Lunde sogn, Svendborg amt imageP2MimageP2M

 

 

 

 


Den fynske riffelplov 
 
Grenplov prod. af Phønix (Odense) udst. v. Landmandsforsamlingen 1863Grenplov prod. af Phønix (Odense) udst. v. Landmandsforsamlingen 1863  En grenplov i Ørbæk Smedie på FrilandsmuseetEn grenplov i Ørbæk Smedie på FrilandsmuseetGrenplov fra Odensevirksomheden Phønix udstillet ved Landmandsforsamlingen i Odense 1863. I Illustreret Tidende fremhæves den type plove som "noget nyt", der straks vakte tilskuernes interesse. Og ifølge samme artikel havde ploven allerede fundet en vis udbredelse "i Omegnen af Odense". 
 
Museumsdirektør Svend Nielsen skrev i 1988 at grenploven aldrig vandt større udbredelse i Danmark. Det er ikke desto mindre en kendsgerning, at når man ser på de fynske museers samlinger af gamle fynske plove, så udgør grenplovene en ganske betragtelig del af samlingerne! På Fyn omtales plovene i regel som riffelplove.

 


 
Søllingeploven
 
Søllingeplovene. [Gerhard Nielsen: Husmandsskolens elevskrift 1939.]
...............I 1821 indførtes den Freebornske plov fra Amerika, der senere hen kom til at stå som forbillede for de senere plove, men ploven var tung med støbte muldfjæl og kunne kun vanskeligt slippe jorden og kostede mange penge. Det var derfor kun rimelig, at mange i vort land var stærkt interesseret i forbedringer af ploven og derved fremkom mange forskellige plove, snart med en og snart med anden forbedring, som de på den egn kunne bruge.
uskrømtet måde. 
 
Søllingeplov JB-Jensen fotoSøllingeplov JB-Jensen fotoI Søllinge sogn, Vinding herred, fødtes den 24. juli 1819 Jørgen Nielsen, der senere ejede Søllinge Ellegård og beboede den til sin død i 1905. J.N. var en særpræget mand, der var i besiddelse af en enestående ordenssans og med en stærk nedarvet respekt for sine forfædres skikke og væremåde. Hans landbrug blev dreven på den gammeldags måde, der kunne karle og husmænd slå og høste, så det aldrig var at se, på hvilken måde de havde gået. Jorden blev revet med håndrive, og alt kornet tærskedes med plejl. Høsten var hos J.N. en stor festdag, hvor arbejdet gik med liv og lyst og med et festdækket bord, som mans sjælden så mage til.
Alt arbejde blev udført med akkuratesse, som var sjældent at se, men som mangen en nutidslandmand kunne lære meget af. Hestene var J.N. særlig omsorgsfuld overfor, de var velfodrede og meget velplejede, de blev aldrig overanstrengt med arbejde.
Den tanke er ikke fjern, at det både var hensynet til hestene og til pløjningens udførelse, der gav anledning til, at J.N. ofrede ploven så megen opmærksomhed. Plovene , som den gang anvendtes der på egnen, havde støbt muldfjæl og kunne sjælden lægge furen smukt, og den pløjede jord fik ikke det tiltalende og smukke udseende, som en velpløjet mark kan have.
Som datidens landmænd , der næsten alle var husflidsinteresseret og forstod at lave de fleste af de nødvendige brugsgenstande, var J.N. stærkt inde på den tanke: en god landmand må kunne lave alt, hvad der skal anvendes i den daglige bedrift. Da J.N. var meget utilfreds med plovene er det han sysler med tanken om at forbedre den, og resultatet af mange overvejelser blev, at han lavede modellen til de senere så bekendte Søllingeplove.
Omtrent på samme tidspunkt boede der i Kragelund by, Herrested sogn, Vinding herred, en dyrlæge ved navn Jens Pedersen, som tillige var en meget dygtig smed og ofte havde 3 svende i smedien. En af disse var Frederik Peter Littau, der var født i Korsør den 28. februar 1836.
Efter at have lært smedehåndværket var han kommen til Fyn. Littau var lille af vækst, og som ung havde han kulsort hår, men på sine gamle dage var det snehvidt og af en egen skønhed, var han end lille, så var hans energi det ikke, uhyre flittig som han var fra den tidlige morgen, ofte ved 4-tiden, til langt ud på aftenen. Den gang var det at være smed et anstrengende arbejde, som nok kunne sætte sit præg, ja, ofte alt for tidlig, på sin mand, men hvor har mange af disse landsbysmede været gode håndværkere, der med små og ringe midler forstod at lave de mange forskellige ting til landmændene på en god og billig måde. 
  
Efteråret 1865 flyttede Littau fra Kragelund til Søllinge, hvor en smedie den gang var ledig, men samtidig vedblev han at smede 2 dage om ugen for dyrlægen i Kragelund, det var anstrengende at gå den lange vej og arbejde dagen igennem.
Året 1867 blev bønderne i Eskildstrup by, Søllinge sogn, enige om at få en smed til byen og indrettede en ringe smedie med beboelse, hertil flyttede Littau med sin unge kone "Grete", der trolig hjalp til i smedien med at trække blæsebælgen og svang forhammeren med en færdighed som nogen svend.
...............
Søllingeplov JB-Jensen fotoSøllingeplov JB-Jensen fotoEfter at foranstående er fortalt om J.N. og smed Littau er det kun såre naturligt, at der kom et samarbejde i stand mellem den snilde og stærkt ordensprægede J.N. og den energiske og dygtige smed Littau, om at fremstille en ny og bedre plov end de hidtil brugte der på egnen.
J.N. lavede modellen til muldfjælen og alt trætøjet til den første plov, som han ønskede den. Littau lavede alt smedearbejdet til ploven, der havde hel muldfjæl, og i efteråret 1867 blev den første Søllingeplov prøvet, den var langt bedre end de gamle de havde, men alligevel ikke tilfredsstillende.
Ploven blev nu lavet om til grenplov, der havde flere fordele frem for den med hel muldfjæl, den kunne slippe jorden i al slags jord, enten den var tør eller fugtig, hvad jo var en meget stor fordel.
Pløjningen blev derved meget lettere og smukkere udført, hvad der for J.N. betød så overordentlig meget. En anden ejendommelighed var der ved de plove, som J.N. selv anvendte, han gik oven for furen og styrede ploven, så gik man anderledes rent og fik ikke jord i træskoene, men langt de fleste plove blev lavet til, at man gik i furen og styrede dem. 


 
Rødkildeploven 
Ved Landmandsforsamlingen i Svendborg 1878 udstillede Anders Henrik Hansen, Ulbølle (Sydfyn) en grenplov af eget fabrikat Smed A. H. Hansen havde tidligere ifølge Svendborg Amts landøkonomiske Selskabs årsberetninger fra
1872 og 1877 opnået anerkendelse for sine plove - i 1872 for en undergrundsplov og 1877 "for en plov". 
 
RødkildeplovRødkildeplov Værktøjsmed Christian Pedersens (1872-1937) værksted i UlbølleVærktøjsmed Christian Pedersens (1872-1937) værksted i Ulbølle RødkildeplovenRødkildeplovenRødkildeploven
 
Anders Henrik Hansen blev i folkemunde kaldt for "Skægsmeden" og flere mundtlige beretninger går ud på, at han for sin plov modtog en medalje ved en verdensudstilling. Dette har det dog endnu ikke været muligt at få bekræftet. Efter hvad der fortælles var der god afsætning på hans grenplove. I 1900 overtog Christen Pedersen smedien og byggede samme år beboelseshuset ved smedien. Han arbejdede i den gamle smedie indtil 1925, hvor han byggede den om. I 1938 påbegyndte Christen Pedersen produktionen af rundsave, som han selv havde udviklet og fået mønsterbeskyttet. Saven var forsynet med et rullebord, men produktionen ophørte efter 2. verdenskrig, da brændefyringen blev erstattet med olie.
 

 

image1U2image1U2Pløjescene ved Hesselager-stenen 1887. Tegning af Peter Tom-Petersen 
 
De relativt mange bevarede træplove, som vi fandt i den sydfynske kommune Egebjerg i 1989, tyder på at bønderne et godt stykke ind i 1900-tallet har vedblevet under visse forhold at anvende deres gamle plov. Vel især specialplovene?? 

 


 
imageJE7imageJE7Tåsinge husmand der pløjer

 

 

 

 

Ny import af amerikanske plove til Danmark 
 

image7ESimage7ESMoline-plov -amerikansk importplov til Danmark i 1870erne 


   
 imageV7JimageV7JFraugde-plov efter tegning 1898
 
I slutningen af 1870erne dukkede de amerikanske plove igen op i Danmark; der var enkelte udstillede ved Landmandsforsamlingen i Svendborg 1878, men ordføreren for komiteen for redskabernes bedømmelse, kommandør Bluhme, udtalte, at der intet videre nyt fandtes, undtagen en del amerikanske plove, der ikke syntes egnede for vore forhold. Denne udtalelse blev imødegået af kammerherre Juul, Ravnholt, som i Ugeskrift for Landmænd 1880 meddeler, at han siden maj 1877 har arbejdet såvel med enfurede som med tofurede amerikanske plove; samme steds oplyses, at smed Petersen i Ryslinge nu fabrikerer disse plove. Grosserer Georg van Silcac, Bruxelles, havde eneforhandlingen af nogle amerikanske plove og fik adskillige anbragte på danske herregårde. 

 


Fraugde svingplov 1878Fraugde svingplov 1878Fraugde plov 1878
 
Der kom således en amerikansk plov til Hollufgård - en Moline- plov fra John Deeres fabrik i Illinois. På baron Juel Brockdorffs tilskyndelse forsøgte i 1878 den unge smed Anders Jakobsen nu at fremstille plove efter amerikansk model, og dette blev indledningen til den anselige plovfabrikation, der udvikledes i Fraugde.

 


imageC7CimageC7CEt okseforspand i den amerikanske prærie. Tegning af Theodore R. Davis. Harper´s Weekly, 9. maj 1868
 
Ved et vejkryds i nærheden af byen Joliet i den amerikanske stat Illinois, passeres et monument, som er stærkt præget af tidens tand. På monumentet står, at det er rejst i erindring om John Lane, som i 1833 på dette sted fremstillede den første "stålplov" i USA. 
 
 
 
John Lane havde taget et gammelt savblad og delt i 3 længder, hvoraf de to fæstnedes til muldfjælen og den sidste til plovskæret. Og i 1837 færdiggjorde den 33-årige nyetablerede grovsmed i Grand Detour, John Deere sin første plov, hvor muldfjælen var forstærket med almindeligt smedejern, mens Deere som John Lane tilpassede et defekt savblad som forstærkning af plovskæret. 


 
imageAAAimageAAAJohn Deere´s "stålbladsplov", hvor det oplyses i den originale billedtekst, at den ikke havde problemer med at skyde jorden
 
Opgaven for Lane og Deere var at konstruere en plov velegnet til opdyrkningen af den svære med højt græs bevoksede amerikanske prærie. Men da der ret hurtigt ikke var flere savblade at få, blev det et problem at skaffe andet stål i en sådan mængde og af en sådan kvalitet, at det kunne anvendes til plovfremstilling. På det tidspunkt producerede John Deere henved 400 plove årligt. Det viste sig, at John Deere måtte helt til England for at få stål af den rette kvalitet.
I takt med at John Deere befæstede sit ry som plovfabrikant fandt han stigende afsætning for sine plove.
I 1847 flyttede Deere virksomheden til Moline. 
  
 
image9LMimage9LMIfølge den amerikanske historiker Wayne G. Broehl, Jr. havde John Deere et helt usædvanligt talent for markedsføring af sine plove. 
 
imageTOSimageTOSJohn Deere´s plovfabrik i Moline i staten Illinois 1872. På det tidspunkt producerede man årligt ca 60.000 plove 
 
 image9JDimage9JDJohn Deere´s plov med den karakteristiske svanehalsformede ås

 

 

 

 


 
Fraugdeploven på vinderkurs 
I William Bendixens dagbog fra Sydlangeland kan vi se at Fraugdeploven var ved at vinde indpas hos de fynske landmænd.

1899. Plukket violer 16. marts. Købt muldvarpeharven, lagt gulv i gangen af fliser. Købt den store vægt 21. juli. (den vi har. V.B.). 26. juli færdig med sætningen af roehuset, som kostede 98 kr. En meget stadig høst, først 28. august begyndte det at regne efter en meget stærk tørke. 2. september rejstes hestegangshuset, det kostede 250 kr. Fået ny gangdør og en Fraugdeplov.

Plovfabrikant Anders JacobsenPlovfabrikant Anders JacobsenAnders Jacobsens bestræbelser på at udvikle en ny plov lykkedes hurtigt. I Illustreret Tidende bringes en liste over den række af anerkendelser som hans plove fik ved forskellige udstillinger. Det begynder i 1882 hvor han ved Hindsholm Landboforenings udstilling blev tilkendt hædersdiplom og bronzemedaille. Ved samme landboforenings udstilling i 1884 tilkendtes han hædersdiplom og udmærkelse. Det blev til en sølvmedalje i Ringe samme år og året efter til bronze ved udstillingen i Odense.


 
image4G0image4G0Fraugde plovfabrik 1898
 
I 1886 flyttede Anders Jacobsen så sin virksomhed fra Over Holluf til Fraugde; værkstedet blev udvidet, og der anskaffedes kraft- og arbejdsmaskiner for at lette fabrikationen, som efterhånden havde antaget et anseligt omfang, idet der allerede i slutningen af århundredet fabrikeredes over 2000 plove årlig; umiddelbart før 1. verdenskrig var fabrikationen over 3000 plove årlig. 

 

 


imageI7KimageI7KAnnonce fra Landmandsforsamlingen i Odense 1900
 
Sit egentlig gennembrud fik Anders Jakobsen ved plovprøven på Egeskov gods i 1904, hvor han opnåede den sølvmedalje af 1. klasse, som gav hans plov prædikat af den bedste af alle.

 

 

 

Fynske plovfabrikker
 
Med Fraugdefabrikken som forbillede optog nu flere danske smede og fabriksvirksomheder fremstillingen af svingplove efter amerikansk model. Nedenfor opremses en række andre fynske plovfabrikanter som med større eller mindre held forsøgte sig.
Smed C.M. Rasmussen, Sanderum, smed L. Kr. Larsen, Mullerup, smed L. Hansen, Langeskov , De fynske Landmænds Maskinfabrikker - Allerup pr. Brobyværk v/ Ditlev Pedersen , smed Nic. Christensen, Søndersø, smed J.P. Hansen, Sdr. Nærå pr. Årslev, smed L. Lorentzen, Røjle pr. Middelfart, smed Herman Nielsen, Tved pr. Svendborg, smed Jørgen Jørgensen, Hjallese, smed Lauritz P. Rasmussen, Hjallese.  
 
image49Nimage49NAllerup-ploven i denne annonce har intet med Odensevirksomheden M.P. Allerup at gøre. Der var tale om en selvstændig fabrik i den lille fynske landsby Allerup ved Brobyværk. En plov herfra gjorde sig positivt gældende ved den berømte konkurrence-pløjning på Egeskov i 1904. Allerup-ploven fra denne pløjning kan i dag beses på Vestfyns Hjemstavnsgård i Gummerup ved Glamsbjerg. 

 

 

 


imageN2NimageN2NPostkort med påtrykt tekst: "Hermed bringes vor Tak for det forløbne og de bedste Ønsker for det kommende År 1910. A/S De fynske Landmænds Maskinfabrikker "Allerup-Ørbæk" - Brobyværk. På billedet ses en stor sending plove klar til at blive sendt med toget til Rusland. Yderst til højre ses fabrikant Ditlev Pedersen. 

 

 

 

 

imageTDDimageTDDDen fynske bondemaler Peter Hansen: Pløjemand vender. (1900-1902)
 

 


 
 
 

 

BilagStørrelse
Sekretær_SP_Petersens_notater_om_ploven_på_Landbohøjskolen_1880.pdf8.39 MB
Sekretær_SP_Petersens_notater_om_ploven_på_Landbohøjskolen_1880_2.pdf7.5 MB
Sekretær_SP_Petersens_notater_om_ploven_på_Landbohøjskolen_1880_3.pdf6.52 MB