Landboforeningen for Svendborg og Omegn

| | | | | |
Jubilæumsskrift 1901- 2001 v. konsulent A.S. Asmussen

Sv. & Omegns landbf 1901-2001Sv. & Omegns landbf 1901-2001

 Sv. & Omegns landbf 1901-2001Sv. & Omegns landbf 1901-2001 Sv. & Omegns landbf 1901-2001Sv. & Omegns landbf 1901-2001 Sv. & Omegns landbf 1901-2001Sv. & Omegns landbf 1901-2001 Publiceres på fynhistorie.dk efter aftale med formanden for De fynske Landboforeninger Niels Rasmussen.

 

 

 

 

 

 

 Konsulent Martin Anton Helm, R.af D., SvendborgKonsulent Martin Anton Helm, R.af D., SvendborgKonsulent Martin A. Helm: "I Foraaret 1901 blev der her paa Egnen rejst en Bevægelse for at faa  oprettet en ny Landboforening, og i dette Arbejde kom jeg med. Der havde flere Gange fra forskjellige Sider været gjort Tilløb til dette uden at det dog havde ført til noget Resultat, men ved et Møde der var indvarslet for at faa oprettet en Planteavlsforening blev der nedsat et Udvalg, hvori jeg fik Sæde, og da det saa ved dette Udvalgs første Møde blev foreslaaet, først at faa oprettet en Landboforening, og saa faa Planteavlsforeningen der ind under, støttede jeg og andre denne Tanke stærkt, og Resultatet blev at vort Arbejde kom til at dreje sig derom.
Jeg blev strax enstemmig valgt til Udvalgets Formand og fik derved strax den Opgave at holde en Mængde Agitationsforedrag paa hele Egnen med det Resultat at vi allerede i Gårdejer Niels Larsen, Vejstrup: Se hans gravGårdejer Niels Larsen, Vejstrup: Se hans gravJuli 1901 kunne indbyde til konstituerende Generalforsamling hvor Landboforeningen for Svendborg og Omegn saa startedes med 430 Medlemmer (I 1923 talte foreningen ca 2000 medlemmer).

Svendborg og Omegns Landboforening - bestyrelse 1926Svendborg og Omegns Landboforening - bestyrelse 1926Generalforsamlingen valgte mig enstemmig til Foreningens Sekretær - en Stilling jeg forøvrigt beklæder endnu (1923) - og det blev saaledes atter mig der i alt væsenligt fik Arbejdet med denne - et Arbejde der efterhaanden blev mig meget kjært. Snart som Mødeleder og snart som Foredragsholder fartede jeg Distriktet rundt, travlt optaget af alle de ny Opgaver der skulde sættes igang, og Arbejdet kom efterhaanden til at lægge saa meget Beslag paa min Tid, at jeg havde Valget imellem enten at opgive det eller sælge min Gaard som jeg ellers frygtede for ikke skulde blive rigtig passet. Jeg valgte det sidste, solgte Gaarden i 1906 og flyttede saa ud til Svendborg og blev saa strax ansat som Foreningens Konsulent i Husdyrbrug og Planteavl, og nu blev jeg da endelig sat i Stand til helt og fuldt at kunne ofre mig for det landøkonomiske Foreningsarbejde.

Dyrskue i Svendborg ca 1908Dyrskue i Svendborg ca 1908Mit mangeaarige Kjendskab til Mennesker og Forhold paa den Egn, hvor jeg nu fik min Virksomhed lettede i høj Grad Arbejdet for mig, og jeg fik snart det Tillidsforhold i Stand som er nødvendigt mellem Foreningens Medlemmer og den Konsulent om den sidste da skal udrette noget.
Jeg blev ogsaa strax knyttet som Lærer til Skaarup Landbrugsskole og kom til at undervise i Kvægavl og Svineavl, et Arbejde som jeg stadig fortsætter og nødig vil opgive.
Nogle Aar senere antog Foreningen en speciel Planteavlskonsulent saaledes at jeg nu hel kunde ofre mig for Husdyrbruget.

Initiativtager til og forstander ved Skårup Landbrugsskole Chr. SøndergaardInitiativtager til og forstander ved Skårup Landbrugsskole Chr. SøndergaardSom Foredragsholder blev jeg meget stærkt benyttet, men det var i de første Aar et meget stort Savn for mig at se, at de Unge næsten aldrig deltog i vore Landbrugsmøder, og dette bragte mig da snart til at overveje hvorledes og ad hvilke Veje man kunde faa Landboungdommen i Tale og faa dem mere interesseret i det Arbejde der engang skal give dem dagligt Brød, naar de faar Foden under eget Bord.
Jeg havde selv som ung Landvæsenselev følt, hvilken umaadelig Forskjel der var paa at være paa en Gaard, hvor Principalen tog sig af de Unge, og der hvor man maatte gaa for Lud og koldt Vand, og allerede den gang var Tanken om at være noget for de Unge naar jeg selv blev selvstændig spiret frem. Som praktisk Landmand havde jeg forøvrigt ofte - og med vexlende Held forsøgt at fortælle eller lære for de unge Karle jeg havde i mit Brød, saa jeg var ikke helt fremmed for Tanken, nu da den meldte sig paa en Maade jeg ikke dengang havde drømt om. Overfor Eleverne paa Landbrugsskolen mærkede jeg snart, at jeg havde nogle Evner til at faa de Unge til at lytte, og alt dette gjorde at jeg i Aaret 1912 foreslog Foreningen at tage et landøkonomisk Ungdomsarbejde op efter en bestemt Plan, og allerede samme Sommer fik jeg det første landøkonomiske Ungdomsmøde i Stand. Mødet blev efterfulgt af en Mængde andre og den stærkt stigende Tilslutning til Møderne, der var langt over Forventning, viste at Tanken var født til Verden i et heldigt Øjeblik. Ved disse Møder tog vi hvert Aar en ny Opgave op, men snart maatte vi gaa over til en anden Form, idet Tilslutningen blev saa overvældende stor, at vi ikke kunde magte den. Vi gik derefter over til at holde Sognemøder for at faa noget mere ud af det. Dette Ungdomsarbejde kom snart til at høre til mine kjæreste Arbejder, men har ogsaa taget al min Fritid og en god Stump af Arbejdstiden til. Jeg har holdt et Utal af Kursus, snart var det Kursus i Kvægbedømmelse eller Hestebedømmelse, snart var det Svineavlskursus eller Maskinkursus og undertiden Regnskabskursus eller samlede Foredragsrækker. Som Regel sluttede vi vore Kurser eller Foredragsrækker med Foredrag af mere Aandelig Art - historiske, folkelige eller kristelige, idet det efterhaanden lykkedes mig at knytte flere af Egnens yngre Præster til Ungdomsarbejdet.
Hver Vinter har vi holdt et stort Ungdomsmøde i Svendborg med en Tilslutning af 6-800 Unge og med Foredrag af nogle af vort Lands bedste navne.

Det er derefter lykkedes mig at faa sat andre Opgaver i Gang, saaledes har et stort Tal af unge Landmænd Aar efter Aar deltaget i forskjellige Konkurrence, Dagbogsføring, Pengeregnskab, Roemarks og Kartoffelmarkskonkurrencer, Præmiepløjninger og Indsamling af Planter.
Jeg har flere steder dannet smaa landøkonomiske Studiekredse, og om det alt maa jeg sige, at det er lykkedes forunderligt godt.
Jeg har omtalt dette saa udførligt, fordi det blev min kjæreste Gjærning, den hvortil jeg føler mig knyttet med de stærkeste Baand. Jeg har lagt hele min Sjæl ind i dette og haft den Glæde at se, at det voxede sig stort, ikke alene her men ud over det ganske Land. Hvad jeg aldrig havde drømt om, da jeg begyndte er sket nu, det landøkonomiske Ungdomsarbejde er taget op i saa godt som alle Landets Landboforeninger og i den Del Husmandsforeninger, det er bleven en betydende Faktor i Foreningslivet.
I en overmaade stor Mængde Foreninger fra Skagen til Gedser har man haft Bud efter mig for at sætte Arbejdet i System og overalt er det lykkedes. Og vilde nogen saa spørge, hvad er Formaalet med alt dette? saa vilde jeg svare "Vort Formaal er dette at sætte Ungdommen i gang, at vække deres Interesse for det Arbejde de har med at gjøre og vække deres Sans for alt hvad der er ædelt og godt".

Svendborg og Omegns Landboforening - bestyrelse 1976Svendborg og Omegns Landboforening - bestyrelse 1976 Ansatte 1976 i Landboforeningen for Svendborg og OmegnAnsatte 1976 i Landboforeningen for Svendborg og Omegn

Forord af Lars Erik Hornemann

Indledning. Bonde og samfund. Landbrugets organisationer.

Stiftende generalforsamling. Lovene.

Det faglige arbejde 1901-14. Arbejdet tager form. Konsulent ansættes, Ungdomsarbejde, Erhvervspolitiske opgaver.

Forsøgsarbejdet i tidligere tider. Periode 1915-38. Landbrugsregnskab, Instruks for udvalg, Sammenstød, Konsulent M. Helm, Konsulentskifte. Udviklingen i foreningen 1901-39.

Perioden 1939-60. Krigsperioden 1940-45. Mekanisering

Efterkrigsårene. Årlige foreningsberetninger

Fyns Stifts Sukkerroeeksport

Aktiviteter i 1950-erne. Nye aktiviteter

Landboforeningens laboratorium

Perioden 1961-69. Egen kontorbygning. Samfundskontakt, Ryttervej 4, Økonomi og struktur. Foreningen som jordbruger

Periode 1970-85. Konsulent Aksel Pedersen, Miljø og andre opgaver. Erhvervspolitik, Samarbejde, Samfundskontakt - skoler. Centerstyrelse

Periode 1986-91. Miljødebat. Problemløsning

Det fynske bondeoprør. Financieringsreform, PR- og forhandlinger, Lederuddannelse, Tilpasninger, Lønsomhed

Ove Skov Larsens Fond

Erhvervspolitisk situation

Udviklingen 1992-94

Strategiplan

Aktuelle emner sidste årti. Erhvervsudvikling, Fokus på landbruget, Medlemmer og center, Likviditetskrise

Aktiviteter 1999-2000. Arbejdsmiljø og sikkerhed, Nyt rådgivningsselskab

Det faglige arbejde. Kvægbrugsarbejdet, Planteavlsarbejdet, Økonomiarbejdet (regnskab), Ungdomsarbejdet

Epilog

Bilag

1. Foreningens formænd og bestyrelsesmedlemmer

2. Æresmedlemmer og modtagere af Landboforeningens sølvbæger

3. Personale i jubilæumsåret

4. Litteraturhenvisninger